Ene (Almindelig) (Juniperus communis)
Her kan du læse om enebærbusken.
Klik på det, du vil læse om:
Fakta om ene
- Højde: 8 - 10 meter. Op til 12 meter
- Tykkelse 20 - 35 cm
- Nåletræ, stedsegrønt, lystræ
- Blomster: Tvebo - hanblomster og hunblomster sidder på hvert sit træ
- Blomstring: Maj - juni
- Bestøvning: Vind
- Frugter: Bærkogler
Enes biologi
Ene
Ene er en mellemstor busk der vokser på sandede bakker, på heder og som undervækst i lyse egeskove. Enebærbusken kan både vokse opad til et lille træ med stamme og krone - eller danne lave, krybende buske, der forgrener sig mange gange.
Ene er en mellemstor busk der vokser på sandede bakker, på heder og som undervækst i lyse egeskove. Enebærbusken kan både vokse opad til et lille træ med stamme og krone - eller danne lave, krybende buske, der forgrener sig mange gange.
Oprindeligt nåletræ
I Danmark har vi kun tre nåletræer, der selv er vandret ind i landet. Det ene er skovfyr, det andet er taks - og det tredie er ene. Ene kom sandsynligvis hertil under sidste istid, for cirka 13.000 år siden.
Nåle
Enes nåle virker grågrønne, men kigger du nærmere efter vil du se at oversiden er grøn og undersiden har en bred hvid stribe. Nålene er cirka 1 cm lange og sylespidse. De sidder tre og tre sammen i en krans rundt om kvisten - og de stikker som bare pokker. I gamle dage sagde man: Hellere være ugift end at være bundet til en enebærbusk” - hvad mon de mente med det?
Enebærbusken stikker så meget, at køerne ikke gider at æde dens grene og nåle. Nogen gange kan du se et egetræ vokse midt i en enebærbusk. Enebærbusken beskytter det lille træ mod de sultne køer, med sine stikkende nåle. Når egetræet vokser sig stort, vil det skygge enebærbusken bort.
Blomster
Ene blomstrer i maj og juni med gule hanblomster og grønne hunblomster. Enebærbuske er enten hanlige med hanblomster - eller hunlige med hunblomster. Når han og hun sidder på forskellige planter kalder man planten for tvebo. Vinden bærer pollen fra hanblomsterne til hunblomsterne.
Ene blomstrer i maj og juni med gule hanblomster og grønne hunblomster. Enebærbuske er enten hanlige med hanblomster - eller hunlige med hunblomster. Når han og hun sidder på forskellige planter kalder man planten for tvebo. Vinden bærer pollen fra hanblomsterne til hunblomsterne.
Enebærbusken blomstrer fra den er 15 - 20 år gammel.
Enebær
Ene er et nåletræ, der hører til cypresfamiien. Frugterne er en meget mærkelig slags kogler, som man kalder bærkogler, fordi de mildest talt ligner bær mere end kogler. Alle kogler har kogleskæl - de er som oftest tørre og sidder adskilt fra hinanden. Enebærs kogleskæl ikke tørre, men saftige og så er de vokset samen til noget der ligner et bær. Et enebær er kuglerundt og 4 - 7 mm i diameter.
Enebærs bærkogler er to år om at modne. Derfor kan du finde både umodne og modne bærkogler på den samme enebærbusk. De umodne fra dette år er blågrønne. De modne fra sidste år er mørkeblå og duggede med et lyseblåt vokslag, som du kan tørre af med fingeren. De ændrer farve i september det andet år og falder først af i foråret det tredje år.
I gamle dage sagde man, at når alle enebær blev modne samme år, så ville alle piger og drenge gift - gad vide om det nogensinde sker?
Enebær bliver spredt af fugle
Voksested
Ene kan vokse næsten overalt. Træet kan klare sig med lidt næring, det kan tåle vind og frost, græssende dyr spiser ikke af det - og det kan vokse på næsten alle typer af jordbund. Det eneste krav ene stiller er lys - og træet bliver let skygget bort af andre træer. Derfor er det henvist til at vokse hvor ingen andre træer vil vokse - ofte på sandet jord, hos græssende kvæg osv.
Alder
Enebær vokser langsomt og kan blive flere 100 år.
Ene i skovbruget
Ene bruges ikke i skovbruget, men vokser vildt på overdrev, heder og magre enge.
Enebærved og dets anvendelse
Enes ved er sejt og stærkt og dufter dejligt. Kernen er rødbrun og splinten er lys. Veddet er godt at snitte knapper og smøreknive af - og det er gennem tiden blevet brugt til alt muligt. Se Enebær og mennesket nedenfor.
Enes historie
Udbredelse
De fleste mennesker på den nordlige halvkugle kan gå rundt om en enebærbusk. Enebær er nemlig det nåletræ der er mest udbredt i verden.
De fleste mennesker på den nordlige halvkugle kan gå rundt om en enebærbusk. Enebær er nemlig det nåletræ der er mest udbredt i verden.
Ene kan vokse næsten overalt, men busken kræver meget lys - og bliver let skygget bort af andre træer. Derfor finder du her i Danmark ene på sandet jord med meget lys i Jylland og også på øerne. Ene indvandrede til Danmark under sidste istid.
Historier om ene
Navnet
Ene kaldes tit for enebær eller enebærbusk. Ordet ene stammer sandsynligvis fra ordet esse, der betyder ildsted. Og det er ikke så sært, for det er meget let af få ild i enebærbuskens nåle og ved og ene er supergodt optændingsbrænde, uanset om det er vådt eller tørt.
Brug af ene
I dag bruger man enebær til at give gin sin smag - og som krydderi til kød og fisk. Enebærved har en dejlig duft og smag og bliver stadig brugt til at ryge kød og fisk.
I gamle dage brugte man ene til alt muligt. Man skar stave til gærder og drejede skåle af veddet, man flettede kurve af grene og rødder og brugte grenene til skafter og stokke.
Sangleg
Måske kender du sanglegen "Så går vi rundt om en enebærbusk". I danser rundt i en rundkreds og viser med fagter hvad teksten siger. Her er teksten:
1.
Så går vi rundt om en enebærbusk
enebærbusk enebærbusk
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig mandag morgen.
Så gør vi sådan når vi vasker vort tøj
vasker vort tøj, vasker vort tøj.
Så gør vi sådan når vi vasker vort tøj
tidlig mandag morgen.
2.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig tirsdag morgen.
Så gør vi sådan når vi skyller vort tøj
skyller vort tøj, skyller vort tøj.
Osv.
3.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig onsdag morgen.
Så gør vi sådan når vi tørrer vort tøj.
Osv.
4.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig torsdag morgen.
Så gør vi sådan når vi ruller vort tøj.
Osv.
5.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig fredag morgen.
Så gør vi sådan når vi stryger vort tøj.
Osv.
6.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig lørdag morgen.
Så gør vi sådan når vi skurer vort gulv.
Osv.
7.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig søndag morgen.
Så gør vi sådan når til kirke vi gå.
Osv.
Hvorfor mon de går rundt om en enebærbusk?
Gåde
Her er en gammel gåde: Hvem er det? "Lille pikkelmand havde 100 pikkelbørn, der var pikkelsorte undtagen pikkelsjat, han var pikkelgrøn”. Svaret er en enebærbusk med bær og nåle. (Fra Folk og Flora", af V. J. Brøndegaard).
