Taks (Taxus baccata)

Klik på det du har lyst til at læse om

• Fakta om taks
• Taks’ biologi
• Taks i skovbruget
• Taks og dets anvendelse
• Taks’ historie
• Historier om taks
   

Fakta om taks

• Taks og ene er de eneste oprindelige nåletræer i Danmark.
• Udbredelse: Taks vokser kun vildt på Munkebjerg ved Vejle.
• Taks kan blive 14 meter højt. Normalt bliver det kun 4-5 meter.
• Taks kan blive 1000 år gammelt.

Vidste du:

• at bynavnet Ikast betyder taks-skov (Se nedenfor),
• at taksens grønne dele - nåle og frø - er meget giftige også for mennesker. Heste bliver syge, bare de spiser nogle få nåle. De dør øjeblikkeligt, hvis de spiser mange (500 gram),
   

Taks biologi

Udseende
Taks er et lille nåletræ, der kan blive 14 meter højt. Men ofte vil du møde træet som en busk på 4 - 5 meter. Træet har ofte flere stammer. De er tit snoede og knortede og kan vokse sammen. Barken er rødbrun og skaller af, når træet bliver gammelt. Taks vokser meget langsomt.

Træet. Sådan her kan et takstræ se ud.
Tegning: Eva Wulff.
 

Blade
Nålene er meget mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden. De er helt bløde og fra to til fire centimeter lange. Taksens nåle er meget giftige! De indeholder et giftstof, der hedder taxin.

Blade. Taksen har nåle der 2-4 cm lange.
Foto: Janne Bavnhøj.
 

Blomster og frugter
Taks er det man kalder tvebo. Det betyder, at han- og hunblomsterne sidder på hver deres træer. Hanblomsterne er små og sidder på undersiden af sidste års skud. De bliver helt gule af pollen i marts måned. Vinden bærer de små pollen hen til hunblomsterne.

Hanblomsten. Hanblomsten på en taks er ret små.
Tegning: Eva Wulff.
 

Hunblomsterne er ganske små og grønne, og sidder på små korte skud. Hver hunblomst danner en lille dråbe, der opfanger pollen fra luften. Så kan det lille pollen befrugte hunblomsten.

Hunblomsten. Også hunblomsterne er meget små.
Tegning: Eva Wulff.
 

Frugten
Taksens frugt er først grøn. Når den bliver moden, bliver den meget flot rød. Frugten ligner et bær, men det er et frø med et stor rød kappe. Den røde frugtkappe er ikke giftig – men det er frøet – så lad være med at smage på den. Fuglene kan godt tåle at spise frugten. Frøet passerer igennem tarmen og træet bliver spredt med fugleklatter.

Frugten. Taksfrugten ligner et rødt bær, men det er et frø med rød kappe.
Foto: Janne Bavnhøj.
 

Taks i skovbruget

Skovbrug
Taks spiller ikke nogen rolle for skovbruget i Danmark.
 

Taks og dets anvendelse

Ved
Taksens ved er det mest holdbare af alt europæisk nåletræ. Det er hårdt og elastisk med en ret smal gullig splint. Kerneveddet er rødbrunt. Det indeholder ikke harpiks, men store mængder af olie. Det er en af årsagerne til, at det er så holdbart.

Gode egenskaber

• Ved fra taks er meget hårdt
• Ved fra taks er meget holdbart
• Ved fra taks er meget sejt og elastisk

Anvendelse
Taks er først og fremmest blevet brugt til at lave buer af. De berømte engelske langbuer blev fremstillet af taks. Der bliver stadigvæk lavet buer af taks. I vore dage bliver veddet brugt til finere snedkerarbejde. Billedskærere og træ-drejere bruger taks i deres arbejde.

Også basten, som sidder lige under barken, er blevet brugt. Den er nemlig god at flette og væve. Faktisk er de fineste bast-tråde blevet brugt til at væve tøj med.

 

Taks historie

Historie
Taks har været ret almindelig i Danmark i oldtiden, hvor klimaet var varmere. Det kan man blandt andet se, fordi man har fundet mange oldsager, der var lavet af taks. Og så indgår det oldnordiske navn for taks Yr, der senere er blevet til Y eller I i mange stednavne. Ikast, Idum, Irup, Isted, Inæs.

Sandsynligvis er taks gået så kraftigt tilbage i Danmark, fordi man allerede i oldtiden huggede for mange træer om til våben.

Nu
I dag vokser taks kun naturligt i Munkebjerg skov ved Vejle. Men du kan ofte finde taks som prydtræ rundt om i haver og parker og på kirkegårde.

Udbredelse
Taks vokser overalt i Europa.
 

Historier om taks

Helligdom
Taks er et hedensk træ. I oldtiden blev træet dyrket som bolig for krigsguden og bueskytten Ull.

Danmark
Danmarks navn skal være afledt af dan. Dan er taksbuens navn. Det blev overført til den folkestamme, som især brugte taksbuen. Og det var den stamme, der underlagde sig alle stammerne i Danmark omkring det 4. – 5. århundrede efter Kristi fødsel. Grunden til at de kunne det, var taksbuen. Man har senere fundet taksbuer i moser på Fyn og i Jylland, der sandsynligvis stammer fra kampene dengang.

Navnet taks
Taks kommer af det latinske slægtsnavn taxus. Det kommer af texo, som betyder væver (tænk på textil). I gamle dage brugte man taksens bark til at lave bast af. Af basten vævede man stoffer og flettede snore.

Buer
I England vokser der meget taks, og træerne bliver meget højere end her i Danmark. I middelalderen var langbuerne det vigtigste våben i krig og derfor var der dødsstraf for at udføre stokke af taks fra England.