Finér
Klik på det du har lyst til at vide noget om:
Vidste du ?
- At ordet finér stammer fra det tyske ord funieren, der betyder at finére.
- At ordet finére oprindeligt blev brugt i forbindelse med beklædning af mindre fine træsorter med tynde plader af mere eksotiske og dyrere træsorter.
- At de mennesker som arbejder med udskæringen af finér, kaldes finérere, finér-skærere eller endnu finere: finér-mestre.
- At ispinde er lavet af skrællet bøgefinér. Skynd dig hen og køb en is – og se selv efter.
Hvad er finér ?
- Finér er helt tynde træplader, der er skåret eller skrællet eller savet af træstammer. Det er typisk fra 0,5 til 0,7 millimeter tykt, men kan fås helt op til 1,5 mm i tykkelse.
- Finér er lavet af fint træ. Det bliver brugt til at beklæde mindre fint træ som spånplade eller møbelplade så det også kan se fint ud.
- Finér bliver også brugt i krydsfinér.
Hvordan fremstiller man finér?
Finér kan fremstilles på tre forskellige måder:
1) Knivskåret finér
Knivskåret finér laver man ved at anbringe en træblok i en skæremaskine. Maskinen er udstyret med en kniv, der langsomt og forsigtigt skærer tynde finér-plader sideværts i blokkens længderetning – ligesom en osteskærer skærer ost (se tegning).
For at undgå alt for mange revner (brag) i finéren, og for at lette arbejdet for kniven, damper man træet – eller koger det – inden det bliver skåret. Bagefter bliver den våde finér tørret i specielle tørrekanaler.
Når finér er knivsåret er der skåret ligesom en osteskærer skærer ost.
Tegning: Eva Wulff
Træsorter som bøg, ask og eg skifter tit farve, når de bliver opvarmet. Derfor må man ofte skære dem uden at dampe eller koge dem, selvom det er mere besværligt. Du kan selv prøve at snitte med en kniv i en træklods. Hvis du koger træklodsen lidt og prøver igen, kan du mærke, at det bliver meget lettere.
2) Skrællet finér
Når man skal fremstille skrællet finer, begynder man med at spænde en trækævle op i en skrællemaskine. I skrællemaskinen roterer kævlen om sin egen akse. Imens skræller en skarp kniv finéren af kævlen i én lang bane – næsten som når du ruller papiret af en køkken-rulle (se tegning).
Inden træet bliver skrællet, koger eller damper man det. Når fineren er skåret, bliver den tørret i tørrekanaler. Herefter bliver den skåret ud i passende stykker. Risikoen for revner (brag) er større for skrællet finér end for den knivskårne finér.
3) Savskåret finér
Savskåret finér bliver savet ud med båndsav eller rundsav i træets længderetning (se billede). Man vælger stort set kun den metode, når træet er for hårdt eller for fyldt med knaster eller andre fejl til, at det kan skæres eller skrælles. Savskåret finér har ikke den samme risiko for revner (brag) som de andre to typer finér, men metoden er langsom og der er et stort træspild i form af savsmuld.
Her skåres fineren med en båndsav eller rundsav i træets længderetning.
Tegning: Eva Wulff
Hvad bruger vi finér til ?
Finér blev oprindeligt brugt til at beklæde møbler, paneler, døre og andet, så det færdige arbejde fik et mere eksotisk udseende. På en måde kan det godt virke som en gang snyd at lime en tynd finér af f.eks. mahogni på et møbel af gran- eller fyrretræ. Snyd eller ej, det gjorde det muligt for håndværkeren at lave et flot stykke arbejde til en overkommelig pris.
Finér i dag
Metoden bruges i dag som aldrig før. Prøv engang at gå en tur hvor du bor – eller på din skole – og kig godt på møbler, køkkenlåger, gulve, døre og andre ting af træ. Du vil næsten helt sikkert støde på finér ét eller andet sted.
Finér bruges ikke kun som en form for dekoration. I f.eks. gulvbelægninger er finér tit et glimrende, slidstærkt alternativ til massive træplanker eller parket. Finér kan altså bruges som det er, til et væld af forskellige opgaver.
Men man kan også lime finerpladerne sammen. Så opstår der helt andre produkter som fortjener deres eget afsnit: Krydsfinér og møbelplader.
Finér og skov
Mange danske skovejere gør sig stor umage for at fremavle og dyrke fine finérkævler – det vil sige træstammer, der er gode til at lave finer af. En finérkævle skal være rimelig tyk og lang. Den skal være ret og uden for mange knaster og andre fejl.
De perfekte ege
Et par steder i Danmark står nogle utroligt fine egetræer, der er over 100 år gamle. Hvert eneste år har man puslet om dem. Hvis en sidegren tittede frem, huggede man den hurtigt af. Hvis stammen begyndte at skyde vanris, så fjernede man dem med det samme. De træer der voksede sig krumme er tyndet bort efterhånden. Tilbage står nu nogle fantastisk flotte, høje og rette egetræer uden det mindste tegn på fejl.
Disse træer er skabt med det ene formål at ende som knivskåret eller skrællet finér. Det at træerne er så perfekte til det formål + de utallige arbejdstimer, der er blevet lagt i træerne ude i skoven, gør dem til skovens dyreste træer.
Mode
Brugen af finér er meget afhængig af, hvad der er på mode lige nu. Det har fået mange skovejere til at rive sig i håret i tidens løb. Træarter som ahorn (ær), fuglekirsebær og ask blev indtil for ret nylig næsten betegnet som ukrudt i skoven. Nu er de meget eftertragtede som finérkævler. Det samme gælder bøg med rødkerne (en misfarvning af kernen som bøgen får med alderen). Før var rødkerne en alvorligt nedsættende fejl i bøgekævler. Nu er den særdeles eftertragtet som finér – især til møbler og køkken-elementer.
Det er meget svært for en skovejer at gætte, hvad der er moderne om 80 – 100 år, så en vis variation i trævalget er en fordel.
Træer til finér
