Fuglekirsebær (Prunus avium)

Klik på det du har lyst til at læse om:

• Fakta om fugle-kirsebær
• Fugle-kirsebærs biologi
• Fugle-kirsebær i skovbruget
• Kirsebærtræ og dets anvendelse
• Fugle-kirsebærs historie
• Historier om fugle-kirsebær
   

Fakta om fugle-kirsebær

• Fugle-kirsebær har været vildtvoksende i Danmark de sidste 1000 år
• Udbredelse: Fugle-kirsebær er almindelig på Bornholm, hist og her på Øerne og i Østjylland
• Fugle-kirsebær kan blive op til 25 meter højt
• Fugle-kirsebær kan blive omkring 100 år
• Fugle-kirsebær er normalt 80 år når det bliver fældet
• Fugle-kirsebær bliver mere almindelig i skovbruget
   

Fugle-kirsebærs biologi

Udseende
Fugle-kirsebær er et mellemstort træ, der kan blive op til 25 meter højt. Barken er grå og glat og med vandrette lyse korkstriber. Når du først ved hvordan barken ser ud, kan du let genkende træet.

Sådan ser det vokne fuglekirsebærtræ ud.

Blade
Fugle-kirsebærs blade er aflange og ovale, med en lang bladstilk. De er savtakkede og seks til otte centimeter lange.

Blomster
Blomsterne er ret store og hvide. De er formet som rigtige blomster, med 5 hvide kronblade, 5 grønne bægerblade og mange små røde støvdragere. Fugle-kirsebær blomstrer i maj.

Her ser du fuglekirsebærs blomster.
 

Frugter
Frugterne er kirsebær. Altså røde runde stenfrugter, som er søde og smager dejligt. Fugle-kirsebær er mindre end de kirsebær man kan købe. Men de kan smage lige så godt. Kirsebærrene bliver spredt ved hjælp af fugle.

Du har sikkert smagt fuglekirsebærfrugter. De bliver røde når de er modne.
 

Rodskud
Fugle-kirsebær kan også formere sig ved hjælp af rodskud. Og fælder man et kirsebærtræ, så vil det ofte skyde nye skud fra stubben.

Skyggetræ der kræver lys
Fugle-kirsebær er et skyggetræ. Det betyder at træet godt kan vokse op et skyggefuldt sted. Men når det er begynder at blomstre, skal blomsterne have lys. Hvis ikke der er lys nok blomstrer træet ikke og sætter derfor ikke frugt.
 

Fugle-kirsebær i skovbruget

Skovbrug
Fugle-kirsebær er en af de træarter, der er stigende interesse for i skovbruget. Endnu spiller træet ikke den store rolle. Men da veddet er meget værdifuldt som møbeltræ, vil fugle-kirsebær sikkert bliver dyrket i stigende grad i fremtiden.

Dyrkning
Hvis du støder på fugle-kirsebær i skoven vil træet ofte være plantet ind mellem andre løvtræer – især bøg. Nogen gange dyrker man den også i rene bevoksninger. Men det er ikke så almindeligt – endnu. Du kan også ofte støde på fugle-kirsebær i skovbryn, hvor det er sået af fugle.

Godt for øjet og for fugle
Ud over at give smukt træ har fugle-kirsebær den fordel, at den blomstrer smukt om foråret - og sætter søde røde kirsebær til glæde for fugle og mennesker om sommeren.
 

Fugle-kirsebær og dets anvendelse

Du har sikker set borde af kirsebær, med den smukke gyldne farve.
Foto: Janne Bavnhøj, Tyge Axel Holm har lavet denne klods til Skoven i Skolen.
 

Gode egenskaber

• Kirsebærtræ er en af de smukkeste træarter vi har
• Kirsebærtræ er stærkt
• Kirsebærtræ er let at bearbejde. Det kan dampbøjes og stukkes.
   

Dårlige egenskaber

• Kirsebærtræ er ikke særligt holdbart, når det ikke er tørret. Derfor skal man hurtigt bringe et træ på savværk, når man har fældet det. Ellers kan veddet blive misfarvet. Når veddet er tørret, er det meget holdbart indendørs

Anvendelse
På grund af sit smukke udseende bliver kirsebærtræ specielt brugt til finere snedker og drejerarbejder. Møbler, køkkener, gelændere, instrumenter og meget andet laver man af kirsebærtræ i massiv form – eller som finér.

Kirsebærblomster: Foto: Malene Bendix.
 

Fugle-kirsebærs historie

Historie
Fugle-kirsebær er sikkert blevet indført til Danmark for ca. 1000 år siden. Men siden har træet spredt sig ved egen hjælp, og man regner det for et vildtvoksende træ nu. De dyrkede, søde kirsebærarter er forædlede former af fugle-kirsebær.

Udbredelse
Fugle-kirsebær findes naturligt udbredt over det meste af Europa til Lilleasien
 

Historier om fugle-kirsebær

Drenge sår kirsebær
Der var en bornholmsk kancelliråd, Peder Jespersen, som omkring 1920 gerne ville gøre sit til at få flere kirsebærtræer i skoven nord for Rønne. Derfor inviterede han alle Rønnes drenge til at spise så mange kirsebær i hans have som de kunne. De måtte ikke spytte stenene ud og bagefter skulle de sørge for at sætte sig ud i skoven, når de skulle på WC. På den måde ville alle kirsebærstenene blive godt spredt - og de nye kirsebærtræer ville få en god start i livet. Det skulle være derfor, at der er så mange kirsebærtræer netop i den skov. Og det er ganske vist.

Bitter smag
Inde i kirsebær-stenen ligger et lille frø. Hvis du prøver at spise det vil du mærke, at det smager bittert lige når du begynder at tygge det. Men hvis du fortsætter får det en mandelagtig smag. Det samme gælder hvis du tygger fugle-kirsebærs bark og blade. Det stof der smager mandelagtigt er desværre giftigt i store doser - men det gør ikke noget du prøver at smage lidt på frøet, bladet eller barken.

Forgiftede kirsebær
Kong Christian den Anden havde en kæreste som hed Dyveke. Der var mange adelsfolk som var forargede over at kongen havde en almindelig borgerlig pige som kæreste, selvom han jo var gift med dronningen.

En dag modtog Dyveke en stor kurv fuld af modne kirsebær som gave.

Men de viste sig at være forgiftede og Dyveke døde, da hun spiste af dem. Det var vistnok en af kongens fjender blandt adelsmændene, Peder Oxe, der havde forgiftet kirsebærrene.