Hvad er hvad - i ved

Veddets struktur i tværsnit

Kig ind i et træs historie
Når du fælder et træ, kan du se lige ind i træets historie og træets struktur. På tegningen kan du se et tværsnit af et træ. Lad os prøve at gå det igennem.

Bark
Alleryderst sidder barken. Barken består af 3 lag:

• Yderbark:
  Korklag af døde tørre celler der beskytter træet mod udtørring og mod stød.
   
• Korkvækstlag:
  Her deler barkens celler sig, og danner døde luftfyldte korkceller udadtil og barkceller indadtil.
   
• Inderbark eller bast eller grøn bark:
  Består af grønne levende celler. Cellerne transporterer de sukkerstoffer som dannes oppe i bladene ned til de steder hvor de skal bruges til vækst i stamme, grene, rødder og frugter. Inderbarken kaldes også phloemet.

Vækstlag
Under barken sidder vækstlaget. Det er et ganske smalt lag af levende celler, der deler sig så det danner nye barkceller udadtil – og nye vedceller indadtil. Det er også i vækstlaget at den celledeling sker, der gør at træet bliver tykkere og tykkere (radiær celledeling). Vækstlaget danner hvert år en ny årring (se længere nede).

Splintved
Under vækstlaget sidder splintveddet. Det består af mange aktive celler, der sender vand og næringssalte fra roden og op til bladene. Det kaldes også xylemet. I et ungt træ vil alle stammens celler deltage i vandtransporten. Når træet bliver ældre – og tykkere – er der ikke brug for så mange celler til vandtransport, og de inderste celler holder op med at transportere vand.

Hjerteved
Det inderste inaktive ved i kernen af træet kalder man hjerteved. Det afstiver træet og giver det styrke. Hjerteveddet er hos nogen træarter mørkere end splinten, hos andre ikke:

• Splint-træarter har samme farve i hele stammen. F.eks. ahorn, lind, birk, avnbøg og rød-el.
• Kerneved-træarter har mørkere hjerteved. Det kaldes kerneved. F.eks. lærk, douglas elm, eg, krisebær, valnød og bøg.
• Hjerteved-træarter er f.eks. rødgran og ædelgran.

Kerneved
Kerneveddet består af døde inaktive celler, der ofte er stoppet til at harpiks (nåletræer) eller garvestoffer (løvtræer), der beskytter kernen mod angreb fra svamp og insekter. Der transporteres altså ikke vand her. Kerneveddet er ofte mørkere og tungere end splintveddet.

Marven
I midten sidder marven. Den dannes i træets første leveår og den vokser ikke i tykkelse, men kun i højden.

Marvstrålerne
Marvstrålerne går fra marven eller fra årringene og ud til barken. De sørger for transport af næringsstoffer i radial retning (fra marv til bark). De ses som ’spejl’ hos nogen træarter (bl.a. eg).

Årring
Hvert år danner vækstlaget en årring. En årring er bygget op af:

1. Vårved der vokser hurtigt og består af celler med relativt store hulrum og tynde vægge.
2. Høstved der vokser langsomt og har mindre hulrum og tykkere vægge.

Overgangen fra vårved til høstved er glidende, mens overgangen fra høstved til vårved er brat da væksten i vinterperioden går i stå.

Tegning: Eva Wulff
 

Længdesnit

Man kan kløve to typer af længdesnit i en træstamme. Et der går ned gennem marven. Så ser man på radialsnittet, der følger radius. Man kan også lægge et snit, der følger tangenten af den cirkel som stammen danner. Det kaldes et tangentielsnit.

To længdesnit i en stamme – et radialsnit gennem marven – og et tangentielsnit gennem siden. Her ses tydeligt hvordan den ene gren er sat af fra marven og vokser i tykkelse. Tegning: Eva Wulff