Snit en smørekniv

Formål

• at eleverne forstår enkle principper for arbejde i frisk træ,
• at eleverne fremstiller deres egen smørekniv,
• at eleverne lærer basale sikkerhedsforskrifter omkring brugen af snittekniv,
• at eleverne får en fornemmelse af hvordan et træ er bygget op.

Forberedelse

Vinterstammer
Om vinteren - i januar, februar og marts fælder man normalt træer i skoven. Kontakt en lokal skovfoged eller en sanker, og få lov til at få nogle 20 - 25 centimeter tykke stammer af nyfældet træ. Gerne af forskellige træsorter. Stammerne kortes ned i længder på 15 - 20 cm.

Se et træ blive fældet
Hvis I er interesserede kan I spørge om lov til at se træerne blive fældet - eller måske selv få lov at fælde dem. Se her hvordan I fælder et træ.

Inde eller ude
Forløbet kan både gennemføres på skolen og i skoven, men det giver meget at flytte forløbet ud, hvor I kan forholde jer til træerne, samtidig med at I arbejder med dem.
 

Sådan gør du

Kløv stammer
Lad eleverne arbejde i mindre grupper med at kløve stykkerne ud, efter de principper der er beskrevet i baggrundsafsnittet (se nedenfor).

Kløvningen åbner for en række spørgsmål, som I kan besvare sammen:

• Hvor gammelt er træet?
• Hvorfor danner træet årringe?
• Hvor dannes der nye ringe? (i vækstlaget lige indenfor barken).
• Kan man på knaster og grene se, hvilken vej træet er vokset? (knasterne rækker skråt opad i vækstretningen).
• Er der en lugt i træet?
• Hvor starter en sidegren? (En sidegren har sit udspring i marven)
• Følger en gren med op når træet vokser? (nej det gør den ikke!)
• Hvorfor er nogle knaster sorte? Hvad er der sket med dem? (Døde overgroede grene)

Træets struktur
Kig også på træets struktur - og snak om hvordan det er bygget op med bark, vækstlag, splint, kerne og marv. Se meget mere om dette i Baggrundsafsnittet.

Lille eksperiment 1: Matematik
Når man hele tiden deler træet i lige dele, har du et fint udgangspunkt for en snak om brøker.

Lille eksperiment 2: Træ, svind og vand
Et gennemsnits træ svinder 1:10:20 i henholdsvis tværsnittet, det radiale snit og det tangentielle snit. Prøv at måle nogle stykker i frisk tilstand og lad dem tørre og så mål dem igen. Tørringen kan evt. gøres forsigtigt i en mikrobølgeovn i 1 til 2 minutter ad gangen. Lad træet hvile mellem hver tørring i nogle minutter. (Pas på træet kan brænde indefra, hvis det får for meget varme).

Hvilken vej suger træet vand. Tag et nogle udkløvede pinde med hjem og stil dem i et glas med vand og et farvepigment. Se om det trækker vand op. Kan man se vækstretningen?

Lille eksperiment 3: Træets elasticitet
Prøv at kløve en tynd ( ½ -1 cm) bid ud og mål, hvor bøjelig den er.

Snit med sikkerhed
Nu skal I til at snitte. Det er vigtigt at have nogle klare sikkerhedsregler, når eleverne skal bruge kniv se artiklerne Om at snitte og Knivbevis.

Snit en smørekniv
Når I har kløvet en del små lagkagebider ud, er det tid til at lave smørekniv.

Kløv lagkagestykker ud til smøreknive.
Tegning: Eva Wulff.

En smørekniv:

• Vælg en passende bid til en smørekniv, Vurder hvor håndtaget og smørefladen skal være.
• Tegn formen på din smørekniv på træstykket. Hvis smørekniven tegnes i lange bløde buer er den lettere at snitte ud.

Sådan snitter du en smørekniv.
Tegning: Eva Wulff.

• Nu bruger du det man kalder banketeknikken.
  Med den ene hånd holder du træbiden, træet støtter på en huggeblok. Den anden holder du om snittekniven, gerne en type med langt smalt blad.

Sådan kan du grovsnitte med fiberhammer og kniv.
Tegning: Eva Wulff.

• Din hjælper tager en fiberhammer eller en lille kølle af træ, og banker let på ryggen af kniven. Dig, der holder kniven, kan nu let styre, mens der bliver banket. Kniven holdes tæt ved stregen med fibrene så en evt. udflækning sker i den del som ikke skal bruges. Med denne teknik kan du komme helt tæt på stregen.
• Nu sætter du dig et roligt sted og snitter smørekniven færdig. Du kan evt. give den lidt dekoration eller skære dit navns forbogstaver i.
   

Baggrund

Bark
Alleryderst sidder barken. Barken består af 3 lag:

• Yderbark: Korklag af døde tørre celler der beskytter træet mod udtørring og mod stød.
• Korkvækstlag: Her deler barkens celler sig, og danner døde luftfyldte korkceller udadtil og levende grønne barkceller indadtil.
• Inderbark eller bast eller grøn bark: Består af levende celler. Cellerne transporterer de sukkerstoffer som dannes oppe i bladene ned til de steder hvor de skal bruges til vækst i stamme, grene, rødder og frugter. Inderbarken kaldes også phloemet.

Vækstlag
Under barken sidder vækstlaget. Det er et ganske smalt lag af levende celler der deler sig, så det danner nye barkceller udadtil - og nye vedceller indadtil. Det er også i vækstlaget at den celledeling sker, der gør at træet bliver tykkere og tykkere (radiær celledeling). Vækstlaget danner hvert år en ny årring (se længere nede).

Splintved
Under vækstlaget sidder splintveddet. Det består af mange aktive celler der sender vand og næringssalte fra roden og op til bladene. Det kaldes også xylemet. I et ungt træ vil alle stammens celler deltage i vandtransporten. Når træet bliver ældre - og tykkere - er der ikke brug for så mange celler til vandtransport, og de inderste celler holder op med at transportere vand.

Hjerteved
Det inderste inaktive ved i kernen af træet kalder man hjerteved. Det afstiver træet og giver det styrke. Hjerteveddet er hos nogen træarter mørkere end splinten, hos andre ikke:

• Splint-træarter har samme farve i hele stammen. F.eks. ahorn, lind, birk, avnbøg og rød-el.
• Kerneved-træarter har mørkere hjerteved. Det kaldes kerneved. F.eks. lærk, douglas belm, eg, krisebær, valnød og bøg.
• Hjerteved-træarter er f.eks. rødgran og ædelgran.

Kerneved
Kerneveddet består af døde inaktive celler, der ofte er stoppet til at harpiks (nåletræer) eller garvestoffer (løvtræer), der beskytter kernen mod angreb fra svamp og insekter. Der transporteres altså ikke vand her. Kerneveddet er ofte mørkere og tungere end splintveddet.

Marven
I midten sidder marven. Den dannes i træets første leveår og den vokser ikke i tykkelse, men kun i højden.

Marvstrålerne
Marvstrålerne går fra marven eller fra årringene og ud til barken. De sørger for transport af næringsstoffer i radial retning (fra marv til bark). De ses som 'spejl' hos nogen træarter (bl.a. eg).

Årring
Hvert år danner vækstlaget en årring. En årring er bygget op af:

1) Vårved der vokser hurtigt og består af celler med relativt store hulrum og tynde vægge. Vårvedet bliver dannet om foråret, hvor træet danner nye blade og skud. På det tidspunkt er behovet for vand stort, og vårveddet opbygges derfor af tyndvæggede celler, som gør vandtransporten lettere.
2) Høstved der vokser langsomt og har mindre hulrum og tykkere vægge. Det dannes senere på sommeren, når bladene og de nye skud er dannet, og behovet for vandtransport er mindre. Høstveddet er med sin tætte struktur stærkere end vårveddet.

Overgangen fra vårved til høstved er glidende, mens overgangen fra høstved til vårved er brat, da væksten i vinterperioden går i stå.

Årringe. Tegning: Eva Wulff.

Længdesnit i træ
Man kan kløve to typer af længdesnit i en træstamme. Et der går ned gennem marven. Så ser man på radialsnittet der følger radius. Man kan også lægge et snit der følger tangenten af den cirkel som stammen danner. Det kaldes et tangentielsnit.

To længdesnit i en stamme - et radialsnit gennem marven - og et tangentielsnit gennem siden. Her ses tydeligt hvordan den ene gren er sat af fra marven og vokser i tykkelse.
Tegning: Eva Wulff.

Om at kløve træ
Når træ skal kløves er der få enkle regler som skal følges:

1) Træet kløves ved at banke med en tung plast- eller trækølle i nakken af en økse. Af flere grunde er det bedst at kløve med økse og kølle, frem for blot at hugge øksen i stammen. Sikkerheden er større. Og du har mulighed for at ramme præcis hvor du ønsker udflækningen skal være.

2) Træet kløves gennem marven - eller 'lynlåsen' som man også kalder det. Træet er svagt i radier ind mod marven, derfor åbner træet sig let når flækkesnittet ligger der. Udflækningen vil følge marven uanset om træet har snoet sig i væksten eller er krumtvokset. En radial kløvning kaldes spejlkløvning, fordi man i nogle træsorter (f.eks. eg) kan se marvstrålerne spille i lyset.

3) Der skal være lige meget gods (træ) på hver side af flækkesnittet. På denne måde får man en lige udflækning. Hvis flækkesnittet ligger ulige har udflækningen tendens til at trække til den svageste side. Dette kan udnyttes, hvis der en side man gerne vil bevare.