Julepynt af ingenting
Kort om julepynt
Her er ideer til helt almindelig julepynt, som er lavet af ting vi smider væk til daglig. For de fleste er det ingenting, men hvis du først begynder at lægge mærke til det, kan det papir, karton og sølvpapir vi pakker ind i være rigtig flot.
Sådan gør du
I løbet af året støder du tit på flot papir, plastik, sølvpapir osv, som kan bruges til julepynt. Når du først begynder at lægge mærke til det, så er der masser.
Her er et par ideer - kig selv efter flere:
- Flotte postkort du få sendt - eller Gocards
- Det sølvpapir, som vacuumpakket kaffe er pakket ind i er tit kraftigt og har en sjov overflade
- Avispapir - tit er der flotte fotos
- Gamle plakater
- Billeder i blade af natur, flotte mønstre osv.
- Flot karton fra pakker med te eller andet
- Æsker fra te eller andet
- Cellofan
- Det sølvapir som chokolade er pakket ind i er tit meget fint og tyndt
Kun din fantasi sætter grænser. Glat papir og karton ud og gem det i en mappe eller en flad æske, til julen nærmer sig.
Her er ideer til julepynt af genbrugsting:
Julefugle af karton i mange farver
Klip julefugle af genbrugskarton. Du kan bruge skabelonen her direkte ved at printe den ud på hvidt karton, klippe den ud og tegne flere julefugle af efter den.
Du kan også lave en skabelon, ved at tegne fuglen over på hvidt karton. Først tegner du den af på madpapir med blyant - og derefter vender du madpapiret med blyant-stregen nedad og tegne oveni den, så du laver et aftryk af blyantsstregen på karton. Nu kan du klippe kartonfuglen ud - og så har du en skabelon.
Tegn julefuglen over på mange forskellige typer af genbrugs-karton - og klip mange forskellige julefugle ud.
Brug en nål og en hvid sytråd - og sæt en snor i fuglen. Så kan den hænge på juletræet. Du kan også lave en uro af flere julefugle.
Du kan også selv finde på helt andre skabeloner til julefugle og engle.
Julehjerter af genbrugspapir
Du kan lave mange flotte julehjerter af genbrugspapir, almindeligt papir og glanspapir. Bare brug din fantasi.
Her er skabeloner til forskellige hjerter. Print dem ud på karton - eller tegn dem over op karton med madpapir og en blyant, som beskrevet ovenfor.
Skabelon til et stort hjerte med fire ben:
Skabelon til et stort hjerte med tre ben:
Skabelon til et mellemstort hjerte med særligt mønster:
Skabelon til et lille hjerte med tre ben:
Klip hjerterne ud af flot genbrugspapir, almindeligt papir og glanspapir - flet dem - og hæng dem på juletræet.