Landskabet - tegn et kort

Kort om forløbet

Eleverne laver skovkort i grupper. De bruger koordinatsystemet til at kortlægge et område, der skal plantes til med nye træer - og registrerer samtidig landskabets former og elementer.
 

Formål

• at eleverne lærer at aflæse og videregive koordinatsæt og plotte dem ind i et koordinatsystem.
• at eleverne får en umiddelbar oplevelse af at koordinatsystemer kan bruges til noget jordnært og praktisk.
• at eleverne får en indføring i et landskabs struktur og elementer.
• at eleverne øver sig i at identificere steder og skabe sig genkendelsesmønstre i landskabet – og på den måde bliver bedre til at orientere sig og finde vej.
• at eleverne får en indføring i hvordan en skovfoged planlægger et nyt skovområde.
   

Forberedelse

Oplevelse af landskabet
Det bedste tidspunkt at betragte landskabet på er det sene forår, i april, når varmen er vendt tilbage, men træerne endnu ikke er sprunget ud. Så kan I se landskabet, dets former og dets elementer bedre, end når det er skjult af træernes løv. Det samme gælder efteråret i november. Det er også her, man planter nye træer i skoven.

Læg rute i skoven
Find et velafgrænset skovområde, som skal plantes til med nye træer. Der må gerne være forskellige markante elementer i landskabet, der gør det let at genkende. F.eks. enkeltstående træer, store sten, bakker, søer, mosehuller, vandløb, veje m.m.

Læg en rute, der følger yderkanten af det område, du har valgt - eventuelt med små afstikkere til nogle af de mere markante terrængenstande. Afmærk ruten så tydeligt, at ingen af grupperne kan gå vild. Brug evt. mærkater i signalfarver eller minestrimler til afmærkningen.

Tegn ruten
Tegn din rute ind på et kort. Læg et ternet stykke papir over, og lav et koordinatsystem der indeholder ruten. Giv hvert nøglepunkt et talpar der passer til dit koordinatsystem.

Herover er vist et lærerkort med overlagt koordinatnet. De ordnede talpar angiver hvert punkts placering i koordinatsystemet.Som lærerkort kan for eksempel bruges et kort fra en vandretursfolder eller et 4-cm kort fra Geodæisk Institut.

Skilte med ordnede talpar
Hvert nøglepunkt på ruten har nu sit eget ordnede talpar på kortet. Det skal de også have i virkeligheden. Derfor må du lave små skilte med talpar på, som du hænger op på de rigtige nøglepunkter. Du kan fxlaminere nogle A4 ark med talpar på – og hænge dem op med snor.

Tegn et koordinatsystem til eleverne
Med udgangspunkt i dit lærerkort tegner du et koordinatsystem til eleverne, så passer på dit lærerkort. Tegn det på et stykke ternet papir - eller på computeren - så et tern svarer til fx 10 meter. Kopier det, så du kan udlevere det til eleverne på jeres ekskursion. De kan også få det på Ipad.

Koordinatsystemet i klassen
Som optakt til ekskursionen kan du og klassen gennemgå det grundlæggende i koordinatsystemet og hvad et koordinatsæt er.

Hvad skaber strukturen i et landskab
Derudover kan det være godt at snakke med eleverne om, hvad der skaber strukturen i et landskab. Det gør f.eks.:

• Bakker. De er som regel tørre, de er gode at gå på og giver som regel god udsigt.
• Lavninger. De er ofte fugtige, og kan være bløde at færdes i, fordi vandet samler sig her og kan danne søer og moser der kan være forbundet med vandløb. Det er kun få træer man kan dyrke i fugtige lavninger (ask, rød-el).
• Søer, moser og vandløb. De er også vigtige landskabselementer.
• Veje. De har den fordel at de altid løber fra et sted til et andet og danner et netværk mellem de forskellige steder
• Huse og træer der står alene er lette at huske – og derfor gode som pejlemærker i landskabet.

Kortsignaturer
De markante elementer i landskabet kan man vise med signaturer på kortet. Her er nogle signaturer, som eleverne kan bruge på deres tur - og de kan selv føje flere til.

Ovenfor er forslag til nogle af de mest almindelige signaturer. De tomme ruder er beregnet til at du kan supplere signaturerne med aktuelle signaturer i det terræn I skal lave et kort over. Tegning: Eva Wulff.

Sådan gør du

Opgave til eleverne
Fortæl eleverne, at det område de skal ud i, skal tilplantes med nye træer. De skal tegne et godt kort over området, der kan hjælpe dem til at planlægge, hvordan de skal plante træerne. Til det skal de bruge et koordinatsystem - og de koordinatpar, som hænger ude i landskabet. Giv hver gruppe et ternet ark papir med dit fortrykte koordinatsystem. De skal nu:

• Gå ruten - og stoppe hvergang de når til en post med et koordinatpar.
• Ved et koordinatpar skal de sætte en prik i deres koordinatsystem.
• Ved et koordinatpar skal de kigge sig omkring og tegne de landskabselementer, de kan se, ind i kortet med signaturer.
• Undervejs skal eleverne lægge mærke til landskabet, så de kan forklare deres kammerater hvordan det former sig. De skal især notere sig, hvor der er lavninger, sump eller åbent vand. Disse steder er det nemlig svært at plante træer, da det kun er træer som ask og rød-el der kan vokse vådt.
• Eleverne kan ud over det tage noter og fotos af alt, hvad de støder på og oplever undervejs.

Afsted
Send eleverne ud på ruten i grupper af 4 elever. Send grupperne af sted med en lille tidsforskydning. 

Beretninger om vandreturen
Tilbage ved udgangspunktet samles eleverne, og grupperne får tid til at forberede en beretning om deres tur. De kan bruge de kort de har tegnet undervejs - som de gør mere færdige. Eleverne kan også illustrere deres beretning ved at lave et terrænbord (det vil sige forme området ved hjælp af naturmaterialer på jorden).

Herefter fortæller grupperne på skift om deres iagttagelser og oplevelser på turen. Beretningerne gemmes på noteform og som tegninger og fotos, så de kan indgå på de kort, eleverne gør helt færdige i klassen.

På skolen: Behandling af de indsamlede talpar
Hjemme på skolen tegner grupperne deres kort rent på et nyt stykke ternet papir - eller på computeren. De plotter de ordnede talpar ind og indretter tegningerne, så ét tern for eksempel er 10 meter på hvert led. De talpar der danner områdets periferi forbindes med linier, og kommer på den måde sammen med elevernes notater til at danne et kort over områdets omkreds. Eleverne plotter igen de særlige signaturer ind - og lægger deres fotos, tegninger og notater om de enkelte steder ind på kortet. 

Verificering
Til sidst verificeres elevernes kort ved at sammenligne det med det "originalkort" som læreren har, og kortenes brugbarhed diskuteres sammen med koordinatsystemets brugbarhed.

Nye ekskursioner
Kortet kan også bruges som udgangspunkt for nye ekspeditioner ud til skoven. Hvordan er jordbunden i området? Hvilke træer vil kunne vokse på de forskellige jorde? Er det de samme træer, som skovfogeden senere valgte at plante? Hvor mange planter mener du, der skal plantes? Er det det antal skovfogeden senere plantede?

Læs mere om træerne og deres dyrkning i Skoven i Skolens Leksikon. Her findes artikler om Ask, Bøg, Eg, Kirsebær, Lind, Løn, Normannsgran, Pil, Rødel, Rødgran, Røn, Sitkagran, Skovfyr, Taks, Thuja og flere træarter.
 

Baggrund

Skovkort
Et godt skovkort er et meget vigtigt værktøj for en skovfoged, fordi han med et kort kan se hele skoven på en gang fra oven ligesom hvis han sad i en flyvemaskine. Med de rigtige oplysninger på kortet kan han hurtigt se, hvilke træer der er i skoven, hvor store de er og hvor meget træ der er. Han kan se, hvor han skal fælde træer og hvor han skal plante træer. Han kan regne ud, hvor mange træer han skal fælde og hvor mange træer han skal plante ved at læse og måle på sit kort. Derfor er det vigtigt, at man kan lave gode kort, og for at lave gode og præcise kort, er det vigtigt at man kan læse terrænet.

Her er et skovkort. Se forklaringer på hvordan du læser det i boksene.