Orienteringsløb, kort og kompas
Kort om forløbet
Lær dine elever at løbe orienteringsløb og at bruge kort og kompas. Forløbet præsenterer flere forskellige former for orienteringsløb. Forløbet er baseret på idræt med elementer af geografi (kortlære).
Formål
Formålet med forløbet er:
- at kombinere idrætsmæssige lege og konkurrencer med gode og udfordrende naturoplevelser
- at skabe sammenhæng mellem elevernes fysiske udfoldelser i naturen og evnen til at orientere sig i ukendt terræn
- at styrke elevernes ansvar for at indgå i et forpligtende samarbejde og kunne udvise omsorg for såvel hinanden som naturen.
Forberedelse
De lærere der er involverede (idræt og geografi) planlægger i fællesskab undervisningen, så eleverne sikres fysiske aktiviteter sideløbende med teorigennemgang.
-
I geografi gennemgår I målestoksforhold, kortlære og kompas (se nedenstående øvelser) (4 timer).
-
Tag klassen på tur til skoven. Kig på kort og sammenlign kortsignaturerne med virkeligheden, så eleverne får kendskab til løv-, nåle-, tæt /åben skov, dalsænkning, høje, grøfter, smalle stier, vådområder etc. Gennemgå også regler for færden i skov. Drøft naturpleje, skovvedligeholdelse, skovens betydning som rekreativt åndehul. (I alt 3-4 timer).
-
I idræt gennemfører I en række indledende O-løb i nærområdet efterfulgt af større O-løb i udvalgt skovdistrikt (se nedenstående forslag).
Husk
- Husk at indskærpe, at holdene følges ad uanset hvad!
- Husk at søge tilladelse til at lægge poster ud i det udvalgte skovdistrikt, hvad end det er statsskov eller privat skov.
- Husk at aftale et sluttidspunkt hvor alle elever skal vende tilbage, uanset hvor de befinder sig, så der er overblik over eventuelle vildfarne elever.
Sådan gør du
Her er en række forberedende øvelser som eleverne kan gennemgå, for at lære at læse kort.
1) Øvelse i målestoksforhold
- Materialer: Ternet papir, blyanter, linealer
2) Gennemgå orienteringskortet
- Materialer: 14 orienteringskort og 14 oversigter over kortenes signaturforklaring.
3) Øvelse med de fire verdenshjørner
- Materialer: kompas, ternet papir, blyanter.
Før øvelsen tegner læreren en skitse på ternet stykke papir. Det kan f.eks. være af et hus set forfra. Skitsen bruges som model i ‘verdenshjørne-diktaten’.
Lad eleverne finde de fire verdenshjørner i klasseværelset. Den bevægelige kompasnåls røde ende peger altid mod nord, hvis ikke den forstyrres af metal. På et ternet stykke papir bestemmes nord som øverst på ‘kortet’, syd som nederst, øst som højre og vest som venstre i forhold til læseretningen (ligesom på alle andre kort).
Eleverne kender ikke på forhånd lærerens model. Læreren dikterer nu sin model, som eleverne forsøger at genskabe på deres eget stykke ternede papir. Diktionen kan være som følger: ’Start cirka midt på papiret. Gå derefter 10 tern mod nord, 3 tern mod vest, 3 tern mod nordøst, 5 tern mod øst, 2 tern mod nord, 2 tern mod øst, 2 tern mod syd etc. indtil huset er tegnet.
4) Øvelse i at nordvende et orienteringskort
- Materialer: Kort og kompas
Nord på kortet er altid foroven af læseretningen – man skal altså ikke læse stednavne på hovedet, når man har nordvendt sit kortet. Desuden er kortet forsynet med tyndt markerede linier – meridianer – som altid er lagt i nord-sydgående retning.
5) At gå en kompaskurs
- Materialer: Kort med poster på, kompas
Trænede og motiverede elever kan let lære at gå efter en udstukket kompaskurs.
Tegn nogle poster ind på et kort. Læg kompaslinealen på kortet, så den flugter den post eleverne står ved og den post de skal over til. Drej derpå kompashuset, så nordpilen i bunden af kompashuset flugter kortets medianer, og har samme retning som nord på kortet.
Løft kompasset op fra kortet og hold kompasset op for dig vandret i øjenhøjde med marchpilen pegende væk fra dig. Drej dig selv, indtil den ‘løse’ kompasnål røde flugter nordpilen i bunden af kompashuset og den røde ende af nålen peger i samme retning som nordpilen. Marchpilen viser så i hvilken retning, du skal gå/løbe.
6) Løb hvor man husker kort
- Materialer: Kort i små dele + evt. hele kort i lukket kuvert
Eleverne begynder med at få udleveret et udsnit af et kort der viser startstedet og vejen til den første post. De skal kigge på kortet, og lære sig vejen til første post. De løber uden kort. Det træner dem i at huske og i at aflæse terrænet. På første post hænger et kortudsnit som viser posten og vejen til den efterfølgende post. Eleverne skal igen mærke sig vejen, og løbe efter deres hukommelse. Sådan går det fra post til post.
7) Kompasløb
- Materialer: Kompas, klippekort, skærme og tænger
8) Pointorienteringsløb
- Materialer: Kort, kompas, O-løbsskærme og klippetænger.
9) Distanceløb (2500 m) og O-løb (10 km)
- Materialer: Løbsskema, kort, kompas og klippetænger.
Eleverne skal løbe en strækning på 2500 meter. I kan bruge en rute som I i forvejen har målt op. Bagefter løber eleverne et O-løb på ca. 10 kilometer.
Giv eleverne denne besked:
”I skal løbe distanceløb og I bliver sat på hold af tre personer. Holdene bliver sat sammen ud fra jeres egen vurdering af, hvor lang tid det vil tage jer at løbe distancen. Udfordringen er altså ikke så meget med at måle sig med alle de andre, som at prøve at leve op til sine egne forventninger, og – ikke mindst – at få hele holdet samlet i mål.
Vi noterer jeres tid. Denne tid er grundlag for hvordan vi danner holdene til O-løbet som består af 6 personer. Inden O-løbet skalI gætte på, hvor lang tid I vil være om at løbe det.
Uanset hvad så skal gruppen følges ad hele tiden. Ikke kun pga. sikkerheden, men også fordi det er en del af opgaven, at man kan heppe og opmuntre hinanden til at gennemføre inden for den gættede tid.
Det gør naturligvis ikke noget, hvis I klarer løbet hurtigere end forventet.”
Eleverne udfylder nedenstående skema inden løbene:
Navn |
2500 – gæt |
O-løb – gæt |
Noteret tid 2500 |
Noteret tid O-løb |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efterbehandling
Baggrund
Forudsætninger for løb
Lærernes forudsætninger for at kunne planlægge og gennemføre dette undervisningsforløb er forholdsvis enkle:
Du skal kunne aflæse et kort og forstå målestoksforhold og signaturer, så du ikke kommer til at planlægge for lange eller korte løb, eller løb i moser og andet dårligt terræn.
Du skal være god til at bruge kort og kompas, så du
- kan forklare eleverne hvordan man gør det
- kan lægge posterne præcist ud (ellers får eleverne et problem!).
Du skal selvfølgelig gøre dig overvejelser om løbenes sværhedsgrad i forhold til elevgruppens reelle formåen (fysiske som opfattelsesmæssige) og planlægge aktiviteterne derefter.
Du skal især gøre sig overvejelser om elevernes sikkerhed, f.eks. at eleverne kan finde tilbage til start, at de kan disponere og passe tiden, at de ved, hvad de skal gøre hvis der opstår noget uvant osv.
Du skal orientere dig om skrevne og uskrevne regler for færdsel og sikkerhed i både offentlige og private skove. Forklar eleverne hvordan de skal færdes, så man tager hensyn til naturen og til de mennesker de møder. Husk at spørge om lov, hvis I skal lave O-løb eller færdes udenfor vej og sti i private skove.
Naturkompas
-
Træernes kroner er normalt størst og bedst udviklede i syd-siden, da de her får mest sol.
-
Mos på træer vokser mest på nord- og nord-øst-siden, fordi mos ikke kan lide sollys.
-
Myretuer er ofte bygget på syd-siden af et træ, da myrerne godt kan lide solvarmen.
-
Vestenvind er der oftest i Danmark, derfor hælder mange fritstående træer lidt mod øst.
-
Landsbykirkerne er normalt bygget i retningen øst-vest med tårnet mod vest.
-
Nord kan findes med solen og et almindeligt armbåndsur. Hold uret vandret så den lille viser peger mod solen. Find for eksempel et græsstrå og læg det på urskiven, så det halverer vinklen mellem den lille viser og 12. Græsstrået viser nu nord-sydretningen.
Litteratur
"Kan du finde vej? Orientering med kort og kompas", udgivet af Dansk skoleidræt og Dansk Orienteringsforbund
"Håndbog i orientering", Preben Schmidt
"Orienteringsløb", Preben Schmidt.