Byg en skammel

Formål

• at eleverne forstår og lærer enkle principper for arbejde i frisk træ.
• at eleverne forstår hvordan svindet i træ kan udnyttes i samlinger.
• at eleverne fremstiller deres personlige skammel.
   

Forberedelse

Fæld selv
For at give oplevelsen af at fremstille en skammel i frisk træ en ekstra dimension, skal børnene være med til at fælde træet. Få en aftale med en lokal skovfoged om tilladelse til at fælde nogle unge ahorn eller asketræer. Andre mellemhårde træsorter kan også bruges (f.eks. løn, birk, rød-el, fyr).

Træerne skal helst være retvoksne uden sidegrene. En let krumning kan evt. udnyttes til ben der dermed åbner sig en smule nedefter.

En stamme med en diameter på 8 -12 cm og en længde på 150 cm skulle være nok til en skammel. Anvend den tykkere rodende til ben.

Se her hvordan man fælder et træ.

Skov eller sløjdlokale
Første del af forløbet her kan gennemføres i skoven. Anden del (efter tørring) på skolen. Du kan også vælge at fælde træet i skoven og gennemføre hele bearbejdningen på skolen.

Lav evt. en skammel selv, før du går i gang med eleverne, så du ved hvad der kan lade sig gøre. Så kan du lettere beslutte hvor og hvordan du vil gennemføre forløbet.
 

Sådan gør du

Lav arbejdstegning
Før du går i gang med det praktiske, skal du tage stilling til, hvor stor din skammel skal være. Tænk bredde, længde og højde igennem. Lav nogle skitser med mål på.

Hvis skamlen skal være stor eller høj, skal antallet af sprosser øges med en række.

Sprosser
Det første der skal laves er sprosserne. Det er tværliggerne i skamlen. På en skammel skal der være to sæt sprosser, dvs. otte sprosser i alt. Hvis sædet skal være rektangulært, skal sprosserne være i to længder.

Sprosserne laves af frisk træ. Sav to stykker af stammen svarende til længden på dine sprosser. Start fra den tynde ende af stammen. Husk at beregne lidt overlængde.

Kløv de to stykker i hver fire dele med en økse og en kølle. Kløvningen skal gå gennem marven.

Snit nu sprosserne firkantede. Selvom du ønsker dem runde er det en fordel at gøre dem firkantede først, senere kan de gøres ottekantede for til sidst at blive runde. Sprosserne skal ende med at være ca. 2 cm tykke.

Det er lettest at arbejde ved en snittebænk og arbejde med en båndkniv. En høvlbænk vil også kunne bruges, det er blot sværere at spænde træet op. Snittebænken kan I også arbejde med ude i skoven.

Tappe
Afkort sprosserne i de dimensioner som sædet skal have. Nu snitter eller drejer du en tap på 16 mm i diameter i hver ende af sprossen. Tappene skal have en længde på 2,5 cm og være let fasede eller afrundede i enden. Til dette kan du med fordel anvende et tapbor (en stor blyantspidser) i et borsving.

 
Et tapbor virker ligesom en stor blyantsspidser. Her er det monteret på et borsving.
Tegning: Eva Wulff.
 

Hvis du snitter, kan du bore et prøvehul i et tørt stykke træ, og stoppe når tappen passer i hullet.

Tørring
Nu skal sprosserne tørre. Under tørringen svinder træet, mest langs med årringene. Tappene bliver dermed en anelse ovale. Det tager ca. 1 måned i et fyrrum. Tørringen kan med forsigtighed forceres i en ovn eller tørreskab. Temperaturen må da ikke overstige 60 grader.

Du kan ved at slå to stykker træ mod hinanden høre om træet er tørt. Når fugtigheden i træet er nede på 6 - 8 procent er klangen i træet klar.

Ben
Sav nu resten af stammen ud til ben i den rette længde, og kløv det ud i fire. Hvis der er en lille krumning, kan den med fordel udnyttes til at trække benene mere ud (se nedenfor).

Snit nu benene på samme måde som sprosserne. En tykkelse på 3,5 cm er en passende dimension til de færdige ben.

Ved at bevare benene firkantede, med affasede kanter (at affase betyder at skære det skarpe hjørne af), er det lettere at bore huller til tappene.

Hvis du fjerner mere materiale fra de to 'indersider' på nederste del af benet, trækkes benet lidt ud, og skamlen bliver lidt mere harmonisk.

Samling
Hvis sædet er rektangulært, skal du først samle de to lange sider. Sæt et fint kryds med en blyant de fire steder hvor der skal bores. De to sæt sprosser må ikke sidde for tæt, det giver problemer når sædet skal flettes.

Bor nu med et bor huller i benene. Brug et bor der er en anelse mindre end den ovale tap på sprossen (15 mm eller 14,5 mm).

Bank så med forsigtige og alligevel kontante slag de lange sprosserne i hullerne med en trækølle. Først i det ene ben og dernæst i det modstående ben.

Den lange del af den ovale tap skal være i det lodrette plan, det vil sige at årringene skal ligge på tværs i hullet. Du kan evt. snitte tappene en anelse mere ovale, for de må lægge pres ud til siderne, da benet da kan flække.

Samlingen gøres uden brug af lim. Svindet i benet vil få tappen til at låse sig fast.

Først nu bores hullerne til de korte sprosser, og hullet bores så det 'æder' en anelse af tappene i de lange sprosser. Dette vil forhindre de lange sprosser i at dreje rundt. Når alle otte huller er boret samles skamlen med de korte sprosser.

Når nu benene tørrer, vil de runde huller på grund af svindet blive ovale og passe fint til de ovale tappe.

Nu stilles skamlen til tørring i en måned - et ikke for varmt sted.

Husk at give endetræet i benene lidt lim for at forhindre for hurtig udtørring og dermed sprækker.

Overfladebehandling
Du kan overfladebehandle skamlen med kunstneroliefarve blandet op med lidt linolie. Den overskydende farve trækkes af med en klud efter 10 minutter. (Husk at klude med linolie kan være selvantændelige, og skal derfor lægges i brændsikker affaldsbøtte efter brug). Træet suger bedst når det er tørt. Der kan lægges flere lag evt. i flere farver for at give patina. Akryl udgaver kan også anvendes og evt. fortyndes med en anelse vand.

Sæde af søgræs
Du kan flette sædet i søgræs eller bast.

Selve fletningen gøres på følgende måde:

1. Søgræs fås i bundter, hvor 3 liner er vundet parallelt op. Derfor skal de forsigtigt vikles ud samlet, for at undgå at det hele bliver et filterværk. Søgræsset skæres ud i længder på fire favne. Hvis snoren vikles op på en stor skytte (kan let laves i et stykke resttræ) har man bedre styr på det.

2. Bind den ene ende af søgræsset fast i en sprosse med et stykke sejlgarn. Retningen skal være fra højre mod venstre (se tegning nedenfor (a)). Nu trækkes søgræssnoren først over og tilbage under den nærmest tværgående sprosse. Snoren trækkes op inde i 'sædet' og drejes 90 ° tilbage over og rundt under snoren og den sprosse vi startede på (se tegning nedenfor (b)).

a:

b:

c:

d:

3. Fortsæt parallelt med sprossen til venstre, til vi igen møder en tværgående sprosse.

4. Nu gentages seancen, og man fortsætter med at gøre det samme i hvert hjørne.

5. Der vil nu brede sig fire kvadrater færdig flet fra hvert hjørne, til sidst vil de mødes på de korte sider, og nu går man over til 8-tals flet over halvdelen af flettet og under resten (se tegning ovenfor (d)).

6. Sådan fortsættes til sædet er fyldt ud.

Når snoren ikke er lang nok og man skal øge binder man et råbåndsknob. I starten kan det gøres så knuden bliver skjult af flettet, men under 8-tals flettet vil øgningen blive synlig. Der afsluttes med en almindelig knude på undersiden.

Tips

• Du kan eventuelt bevare barksiden og bore hullerne i de to kløvede sider på benene.
• Tappene kan laves efter sprosserne er tørre.
• Lidt opvaskemiddel hjælper tappene til at glide lettere i.
• Det ene ben kan være lidt længere op over sædet og fungere som håndtag. En sidegren i benet vil fremhæve dette.
• Sidegrene vil også kunne udnyttes til sprosser eller evt. et ryglæn.
• Runde lige hasselskud vil kunne bruges som sprosser.

Øgningen søgræsset kan også ske med en tresplejsning.

En tresplejsning hvis snoren skal øges usynligt
Tegning: Eva Wulff.

Baggrund

Stole i frisk træ
Det at fremstille stole eller skamler i friskt træ har en lang tradition. Mange engelske stolemagere fremstillede indtil midten af forrige århundrede deres møbler direkte i skoven. Det var lettere at arbejde der, hvor materialerne var, i stedet for at transportere de tunge stammer til værkstedet. De arbejdede ved snittebænke og vippelad .

Samlinger uden brug af lim
At lave samlinger uden brug af lim er ikke noget man traditionelt har gjort, men da limen tidligere ikke var så god, blev den våd/tørre samlingsform anvendt til gøre samlingen bedre.

På valghold eller i forbindelse med projektopgaven kan man forsøge sig med stole.

Gode bøger :

Mike Abbott: Green Woodworking
Sterling Publications; ISBN: 0946819181

Drew Langsner: Green Woodworking
Lark Books; ISBN: 0937274828

Daniel Mack. Making Rustic Furniture
Lark Books; ISBN: 1887374124