Mål vejret

Lidt om aktiviteten

Gå meterologerne i bedene, og mål vejret der hvor du er. Se nedenfor hvordan du laver en vejrstation med enkelt måleudstyr. 
 

Sådan gør du

Skema
Det er sjovt at se hvordan vejret skifter. Derfor er det en god ide at lave et skema, hvor du kan samle dine observationer fra flere dage. Du kan se et eksempel på et vejrskema herunder. Du kan fint bruge det, selvom du ikke indsamler alle de forskellige data.
 

SKEMA TIL VEJR-OBSERVATION

Sted:                                                         Registreret af:

Måleudstyr

Lav dit eget måleudstyr – og etablerer en lille målestation et sted, hvor det kan være i fred, hvis du vil måle vejret over flere dage. Du behøver selvfølgelig ikke at lave alt udstyret.

1) Mål temperaturen
Brug et termometer til at måle temperaturen. Hvor er det smartest at måle den, hvis tallene skal kunne sammenlignes fra måledag til måledag? Ved jorden? I 1 meters højde? I 2 meters højde? I skyggen? Eller i læ? Mål samme sted hver gang.

2) En regnmåler
Brug et glas med lige sider eller en halv mælkekarton. Sæt en lineal fast på glasset med tape – eller tegn selv linealen af på glasset med en sprittusch. Linealen skal sidde så 0 flugter med den indre bund i glasset.

For at få et billede af hvor meget det har regnet, er du nødt til at stille din regnmåler op et døgn før du måler. Skriv op hvor mange millimeter regn der er faldet det sidste døgn.

3) Mål vindretning
Sæt en 10 – 15 centimeter lang uldtråd fast til enden af en pind, og hold kompasset og pinden ud for dig – eller montér det på en plade som på tegningen nedenfor. Uldtråden vil bevæge sig væk fra vinden – og jo kraftigere det blæser, desto mere vil uldtråden bevæge sig. Aflæs på kompasset hvilken retning vinden kommer fra og skriv det op.

 
Mål vindens retning: Tegning: Eva Wulff.

En anden måde at finde vindretning på er at sutte på fingeren og stikke den i vejret. Den side fingeren bliver kold på er den retning vinden blæser fra. For at finde retningen må kompasset igen på banen.

4) Vindens styrke
Du kan bruge skemaet her til at vurdere hvor stærkt det blæser:

Tegning: Eva Wulff.

5) Vind og kulde virker sammen
Det er ikke bare temperaturen, men også vindens styrke (og luftens fugtighed), der bestemmer hvor koldt vi føler det er. Det er vigtigt at være opmærksom på, for det har stor betydning for, hvor meget tøj man skal tage på – især om vinteren, eller når man er ude at sejle. Tabellen herunder kan være en hjælp til at vurdere hvor koldt det i virkeligheden er:

6) Lufttryk
Mål luftens tryk på et barometer på skolen eller hjemme. Man måler lufttryk i hektopascal (hPa). 1013 hektopaskal er det normale lufttryk ved havets overflade. Få en voksen til at vise dig, hvordan du kan aflæser barometret – og konstruer så dit eget barometer – som du kan aflæse inde og ude.

Du skal bruge en ballon, en krukke, et sugerør, en elastik og noget tape.

• Pust ballonen op og slip luften ud igen. Klip ballonen op på midten, og spænd den stramt over krukkens åbning. Kom elastikken omkring ballonen, så den bliver holdt fast som et trommeskind.
• Sæt sugerøret fast på ballonen med tape.
• Sæt et stykke pap op bag barometret – eller tegn på et bræt – og placer barometret som vist på tegningen.
• Mærk på pappet hvor sugerøret står, hver dag i en uge. Mål samtidig lufttrykket på det rigtige barometer – og skriv det på ud for din afmærkning.
• Tag forsigtigt dit hjemmelavede barometer med ud til din vejrstation, når du skal ud og måle vejr.

7) Mål den relative luftfugtighed
Luften kan indeholde en bestemt mængde vanddamp. Du kan finde et relativt mål for luftens fugtighed ved at lave et psykrometer:

Lav et psykrometer. Tegning: Eva Wulff.

Du skal bruge to termometre der viser det samme ved samme temperatur. Det ene skal være tørt. Det andet vikler du gazebind rundt om, og fugter dette med vand fra et glas. Gazen skal hele tiden holdes våd – og der må ikke være stillestående luft rundt om gazebindet.

Læs temperaturen af på begge termometre – og skriv den i skemaet. Jo større temperaturforskellen mellem de to termometre er, desto mere tør er luften – og jo lavere er luftfugtigheden.

Forklaringen er følgende: Vandet vil hele tiden fordampe fra gazen om det våde termometer. Denne fordampning kræver varme-energi. Varmen tages fra termometret – og derfor vil temperaturen i dette falde, så det våde termometer vil vise en lavere temperatur end det tørre. Jo mere tørt der er i luften, jo mere vand vil der fordampe – og desto mere varme vil fordampningen tage fra det våde termometer. Jo større forskellen er på det våde og det tørre termometer – desto lavere er luftfugtigheden.

Luftfugtighed måles normalt i procent vanddamp i luften. Temperaturforskellen er derfor ikke et præcist tal for luftfugtigheden. Den er et relativt tal, der bedst kan bruges hvis det sammenlignes med andre målinger på andre dage.

Se på naturens fugtighedsmålere. Find en fyrrekogle. Læg mærke til at den åbner sig når det er tørt – og lukker sig når det er fugtigt. Lav evt. en fugtighedsmåler du kan aflæse, ved at aflæse psykrometret og koglen på samme tid, og skrive den relative fugtighed på et stykke pap bag koglen.

8) Kig op og se vejret
Se på himlen. Hvordan ser skyerne ud? Hvor stor en del af himlen dækker de? Brug billedet af skyer her, til at vurdere hvilket vejr I har nu – og evt. hvilket vejr der vil komme. Skriv også tre ord om vejret – og tegn et vejrsymbol.

Saml dine målinger

Når du kommer hjem efter dagens målinger, kan du bearbejde de data du har indsamlet. Sammenlign dine resultater med en vejrudsigt i radioen eller fjernesynet, fra Meteorologisk Institut www.dmi.dk (evt. en lokaludsigt).

Virker dit udstyr?