Nedbrydning
Læs om nedbrydning i naturen.
Hvad er nedbrydning
Døde blade, grene og dyr - ja, alt naturens affald - er hele tiden ved at blive nedbrudt til mindre dele. Nedbrydning sker ikke af sig selv, men skal ofte have hjælp fra noget andet. Hjælperne kan være små dyr, bakterier eller svampe - og det kan også være solens lys, vind eller vand.
Nedbrydere
Hvad er nedbrydere
I jorden lever en masse forskellige organismer, som man kalder for nedbrydere. Det er smådyr som regnorm, bænkebidere, tusindben, snegle. Det er bittesmå dyr som rundorme og springhaler. Og så er det bakterier og svampe.
Hvad spiser nedbrydere
Nedbryderne lever af døde dyr og planter - eller det man kalder dødt organisk materiale. Og så lever de af de bakterier og svampe, som vokser på det døde stof.
Hvad kræver nedbrydere
De fleste nedbrydere lever i de øverste jordlag. Her er der ilt nok og vand nok - og så er der masser af dødt organisk materiale. Nedbryderne er også afhængige af, at der er varmt nok - gerne over 5 grader.
Nedbryderkæde og -net
Tit arbejder nedbryderne sammen i en nedbryder-kæde eller et nedbryder-net. Her er et eksempel:
Nedbryderkæde
Når et blad lander på jorden om efteråret, så vil flere nedbrydere gå i gang med at nedbryde det samtidig. Bakterier, svampe og alger vil vokse på bladet. Samtidig vil regnorm, bænkebidere, tusindben og snegle gå i gang med at spise af det. Smådyrene lever både af bladet - men også af de bakterier og svampe som vokser på det.
De små dyr river bladet i mindre stykker. En del af bladstykkerne bliver spist og kommer ud igen som små lorte. Dem vil bakterier og svampe også vokse på, så de bliver nedbrudt endnu mere - og så vil andre smådyr spise dem.
Fra blad til molekyle
I starten af nedbrydningen kan man godt se at bladet var et blad. Men når nedbrydningen har varet rigtig længe, er bladet blevet til de mindste byggesten i naturen - molekyler og atomer. Bladet ender som vand, CO2 og mineraler - næringsstoffer som nitrat og fosfat.
Humus
De dele som ikke kan nedbrydes bliver til humusstoffer, som lagres længe i jorden.
Hvor hurtig er nedbrydningen
Nedbrydningens hastighed er afhængig af, hvor meget "næring" der er i det som skal nedbrydes.
C/N forhold
I døde dyr og planter er der masser af kulstof (C = carbon) - og ikke så meget kvælstof (N = nitrogen). De organismer som nedbryder, vil gerne have kvælstof. Det er det "fine" stof, som de bruger til deres proteiner. Jo mere kvælstof der er i det døde dyre eller plantestof, desto hurtigere går nedbrydningen.
Man taler også om at jo større forholdet mellem kulstof og kvælstof er i dødt organisk stof (C/N forholdet) - jo sværere er stoffet at nedbryde. Du kan se C/N forhold i tabellen her:
| Dødt organisk stof | C:N forhold | Hvad betyder det |
| I ren urin (tis) | 1:1 | Der er lige så meget kulstof som kvælstof |
| I gylle | 8:1 | Der er 8 gange så meget kulstof som kvælstof |
| I døde dyr | 12:1 | Der er 12 gange så meget kulstof som kvælstof |
| I møg | 18:1 | Der er 18 gange så meget kulstof som kvælstof |
| I dødt græs og urter | 50:1 | Der er 50 gange så meget kulstof som kvælstof |
| I visne blade | 100:1 | Der er 100 gange så meget kulstof som kvælstof |
| I ved - altså træ | 200:1 | Der er 200 gange så meget kulstof som kvælstof |
| I savsmuld (tørt træ) | 500:1 | Der er 500 gange så meget kulstof som kvælstof |
Kilde: Wikipedia
Hæmmende stoffer
Planter kan indeholde stoffer som hæmmer nedbrydningen - f.eks. fenoler, terpener eller tanniner.
Nedbrydning i to forskellige skovområder
Løvskov
I løvskov hvor jorden ikke er sur, vil der ofte være muld. Her står smådyr og bakterier for omsætningen. Regnorm graver jorden igennem, så den bliver iltet og blandet sammen. Bakterier er hurtige til at nedbryde - omtrent 10 gange hurtigere end svampe.
Et ekstremt eksempel er askeskov. Ask vokser på næringsrig jordbund. Bladene er rige på kvælstof - og de har et lavt C:N forhold. Prøv at gå en tur i en askeskov om efteråret. Askebladene får ikke lov at ligge særlig længe i skovbunden. Asketræernes blade bliver omsat af nedbryderne lige så snart de lander på jorden.
Nåleskov
I nåleskov er jorden ofte sur. Det skyldes bl.a. at der er mange hæmmende stoffer i nålene. Der er ingen regnorm og kun få smådyr og bakterier - og det er først og fremmest svampe som står for nedbrydningen. Svampe er cirka 10 gange langsommere end bakterier til at nedbryde - og derfor ser du at grannålene hober sig op i skovbunden under nåletræer.
Lidt mere om nedbryderne
Her kan du læse mere om nedbryderne. Søg også i Leksikonet på de enkelte dyr.
Bakterier
Bakterierne er så små, at du skal bruge mikroskop for at se dem. Til gengæld er der rigtig mange af dem - og tilsammen får de omdannet en masse døde dyr og planter til jord. Bakterier nedbryder blade 10 gange hurtigere end svampe. I en skov står de for nedbrydningen der hvor bladene i skovbunden er rige på sukker, stivelse og protein. Det er ofte under løvtræer og på enge.
Svampe
Svampe er med til at nedbryde døde dyr og planter. Men vidste du, at den paddehat, du ser i skovbunden, bare er svampens frugt - ligesom æblet på et æbletræ. Selve svampen kan du finde som tynde, hvide tråde under paddehatten. De tynde tråde kaldes hyfer. Hyferne er med til at nedbryde døde planter og dyr. Du kan selv finde svampehyfer, hvid du roder i skovbunden under en svamp.
Svampe nedbryder ofte i områder hvor jorden er sur - og hvor det er svært at nedbryde de døde blade eller grannåle i skovbunden, fordi de ikke indeholder særlig meget sukker, stivelse og protein - og måske endda er indeholder stoffer som hæmmer nedbrydningen. Det gælder f.eks. i nåleskov og under hedelyng. Svampe nedbryder 10 gange langsommere end bakterier.
Små dyr
Små dyr spiser døde blade og grene. De gnaver i dem med deres kindbakker, rasper med raspetunger, klipper, river blade og grene mere og mere i stykker - og langsomt bliver grene og blade lavet om til jord. Her er nogle af de små dyr:
Regnormen graver gange i jorden. Den spiser døde blade, som den trækker ned i sine gange. Du kan finde dens regnormelorte, som små bunker over gangen. Lugt til en lort. Den lugter af jord. Regnorm laver jord. Læs mere om regnorm.
Bænkebideren spiser døde blade, døde dyr, svampe og bakterier. Bænkebideren er faktisk et krebsdyr, der er gået på land. Den har gæller - og derfor kan den kun lide at være, hvor der er fugtigt og mørkt. Læs mere om bænkebidere.
Tusindben er lange og langsomme - og så her de en masse ben at gå på. Du kan finde dem under blade og grene, hvor de spiser døde planter og svampehyfer. Læs mere om tusindben.
Sneglen har en ru tunge - lidt som et rivejern. Med den kan sneglen raspe døde planter og dyr i sig. Snegle er bløddyr, der let tørrer ud. Derfor finder du dem tit, hvor der er fugtigt og mørkt. Læs mere om snegle.
Biller er der masser af. Nogle af dem spiser døde dyr og svampe. Dem kalder vi for ådselsbiller.
Ørentvisten spiser om natten, mest bløde planter, bløde dyr, honningdug og døde dyr. Den bruger sin tang til at forsvare sig mod rovdyr.
Fluelarver: Så snart et dyr er dødt, lander en flue på dyret og lægger sine æg. Æggene klækker og få dage efter er dyret levende af fluelarver. Larverne bliver også kaldt maddiker. En maddike er BBBB - blind, blød, benløs og bleg. Og meget vigtig for nedbrydningen af døde dyr.
