Skovhindbær-syltetøj

Sådan laver du syltetøj af skovhindbær.
Du kan finde skovhindbær på åbne pladser i skoven. Tegning: Eva Wulff

Lidt om skovhindbær

Du kan finde hindbær i skoven. Skovhindbær. Det er nogle små røde hindbær der smager fantastisk. Hindbærrene vokser på hindbærbuske i skovbunden. Du kan altid kende hindbærbuskene fra brombærbuskene ved at deres blade er hvide på bagsiden. Hindbærbuskene står tit hvor der er lidt lys i lysninger, i skovbryn og ved skovvejen. Skovhindbærrene blomstrer i juni, og er modne i juli og august.

Skovhindbær er så små og smager så godt at man tit bare plukker dem lige ind i munden. Men hvis der er rigtig mange, kan du plukke i en lille spand og lave syltetøj af dem.

hindbaer_blad2_0.JPG
Skovhindbærs blade er hvide bagpå.
Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

  • Find nogle hindbærbuske, og pluk en masse modne bær.
  • Rens bærrene, og tag de umodne og dårlige bær fra. Kig rigtig godt efter orm - eller larver. De elsker skovhindbær, og kigger tit ud ad bærret når man lige har plukket det.
  • Hæld dine skovhindbær op i en gryde sammen med citronsaften
  • Varm dem forsigtigt op til de koger.
  • Kog forsigtigt bærrene i 4-5 minutter med låg på.
  • Tag gryden af ilden.
  • Hæld sukker og Atamon i, og rør rundt.
  • Hæld en del af dit syltetøj på skoldede syltetøjsglas der er skyllet med Atamon, og sæt låg på.
  • Spis resten på et friskbagt sno- eller stenbrød.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.