Skovhuggerbørnenes gemmeleg

Formål

At eleverne:

• øver sig i at følge reglerne i en leg
• får kendskab til hvad en skovhugger er
• oplever naturen i legen
• øver sig i at lytte koncentreret
• øver sig i rytmisk udtryksfærdighed
   

Forberedelse

Læs og lær sangen
Som oplæg og forberedelse til aktiviteten vil det være godt at sætte sig ind i, hvad en skovhugger laver (se baggrundsafsnittet).

Lær også skovhuggersangen, der går på melodien til "De arbejdsvante dværge" (Fra "De små synger"). Du kan finde tekst og noder i kopiarket i højre margin.
 

Sådan gør du

1. fase – i skolen

Hvad er en skovhugger?
Snak først med klassen om hvad en skovhugger er, og hvad han laver. Han fælder træer, ja, og hvad bruger han til det? Sav, motorsav eller økse, nemlig.

Lær sang
Herefter lærer børnene Skovhuggerens sang (se nedenfor). Du kan evt. selv synge de to første linjer, og så gentager børnene dem – og så fremdeles.

Skovhuggerens sang
(Melodi: De syv små dværge)

Han går omkring i skoven
og fælder træ’r.
Han bruger sav og økse
Men den er svær.
Kræfterne er snart brugt op.
Træt er nu den hele krop.
Derfor må han hvile sig og skaffe hjælp.

Rytmer med værktøj
Nu skal børnene lære rytmerne til de tre forskellige slags værktøj de kan bruge til at fælde træer:

• Håndsaven 
  De der saver med en håndsav siger "Save save brænde" |xx xx x x | med klap i hænderne Alle siger remsen og klapper. Efterhånden klapper vi kun og siger remsen inde i hovedet. På samme måde med de andre rytmer.
• Øksen
  De der hugger med økse siger "Øksehug øksehug" |xx x xx x | og klapper rytmen på gulvet.
• Motorsav
  De der saver med motorsav siger "Jeg kører på benzin" | x xx xx x | og klapper rytmen på lårene.

Nu har alle rytmer deres egen lyd.

Øv rytmer
Prøv så at lave en af rytmerne, og lad børnene gætte hvilken det er du laver. Når du har gjort det nogle gange, kan et af børnene være den der laver en rytme de andre skal gætte.

Sangleg
Nu kan børnene sangen, og de er fortrolige med rytmerne. Så kan I lege den som sangleg.

• Børnene sætter sig i en rundkreds og synger sangen.
• Skovhuggeren går inde i midten og hugger og saver mens I synger.
• Efter sangen lægger skovhuggeren sig ned på gulvet og tæller til 50.
• Mens skovhuggeren tæller, bestemmer resten af klassen, hvad de vil være (håndsav, motorsav eller økse). Børnene i kredsen krummer sig sammen på gulvet eller gemmer sig under deres stol. Hvis I er i gymnastiksalen, kan de kravle op i en ribbe – og være musestille.
• Når skovhuggeren har talt færdig rejser han sig og kalder på hjælpen. Det er en god ide, at lade skovhuggeren sige ordene med rytmen – så kan du korrigere, hvis det er nødvendigt.
• Når børnene hører deres lyd, sniger de sig frem, og sætter sig på deres plads i kredsen og klapper med på rytmen. Når alle børn er på plads, vælges der en ny skovhugger

2. Fase – i skoven

Nu er børnene klar til at lege legen i skoven:

Fortælling
Skovhuggerbørnene er tit med deres far ude i skoven. Mens fædrene arbejder, leger børnene en gemmeleg.

Et af børnene er skovhugger. Hans arbejde er at fælde træer, og det har han hjælpere til. Men hjælperne gemmer sig i skoven. De vil hellere ligge og dase og fortælle hinanden historier end arbejde. Dog er de så trofaste arbejdere, at de kommer, når han kalder på dem.

Hjælperne er delt op i tre grupper. Hver gruppe har deres eget kaldesignal – den rytme som skovhuggeren bruger, når han kalder på dem (se ovenfor). Skovhuggeren må selv finde ud af, med hvilken lyd han vil lave rytmerne, men det skal være med tre forskellige lyde – gerne noget han finder i skoven. Tænk på at rytme-lyden skal kunne høres et stykke væk.

Leg og regler
Legen starter med, alle børnene går i en kreds med hinanden i hånden omkring skovhuggeren, mens de synger skovhuggersangen. Skovhuggeren er i midten af kredsen. Han hugger og saver mens de synger.

Når sangen er færdig sætter skovhuggeren sig ned med lukkede øjne, og tæller til 50.

Nu deler de andre børn sig op i de tre grupper:

1. dem der arbejder med håndsav
2. dem der arbejder med økse
3. dem der arbejder med motorsav

Børnene løber væk og gemmer sig – men ikke længere end, de kan høre skovhuggeren kalde.

Når skovhuggeren er færdig med at tælle, kalder han via rytmerne.

Når – og kun når – børnene hører deres egen rytme, skal de snige sig frem mod skovhuggeren. Når børnenes rytme stopper, skal de stoppe. Når skovhuggeren genkender en eller flere af de andre, må han sige deres navn. Så snart ens navn er nævnt, skal man komme hen til skovhuggeren og hjælpe ham.

Det er op til skovhuggeren at finde ud af, hvilke rytmer der skal bruges hvor længe og hvornår.

De børn der er fundet, må gerne hjælpe skovhuggeren med at kalde, men det er skovhuggeren der bestemmer med hvad og på hvem der skal kaldes.

Hvis et af børnene når at komme helt hen at røre ved skovhuggeren før han siger barnets navn, så bliver han skovhugger. Ellers er det den der bliver fundet til sidst, der skal være skovhugger næste gang.
 

Baggrund

Om at lege
Det er sjovt at lege. Og det er vigtigt at lege. Lege som skovhuggerbørnenes gemmeleg indeholder sange og rytmer og musik, og så indeholder den et hav af regler. Det er ikke tilfældigt.

Fag som idræt og musik er for en stor del baseret på fællesaktiviteter, der kun fungerer hvis alle følger spillereglerne. Det er vigtigt børnene oplever at være en del af et socialt fællesskab, og det kan legene være med til at danne grobund for.

Social træning
For tiden oplever vi indimellem, at aktiviteterne går i stykker, fordi børnene ikke accepterer at blive styret af regler. Det er derfor vigtigt at lære at lege på en sjov og god måde - og på et sted med masser af plads. Det er en del af den sociale træning, som faget musik sammen med idræt kan være med til at styrke. For at legen skal fungere, er det vigtigt børnene forstår og accepterer reglerne.

Om Skovhuggeren
I skoven arbejder normalt tre grupper af ansatte:

• Skovrideren der er øverste leder for skovdistriktet.
• Skovfogeden der leder det praktiske arbejde.
• Skovarbejderne som udfører det praktiske arbejde i skoven – f.eks. at fælde træer.

Arbejdsopgaver året rundt:

• Vinter: Det er oftest om vinteren træerne fældes.
• Forår: Her plantes nye træer, arealer med pyntegrønt plejes, veje og stier vedligeholdes, der ryddes op efter eventuelle storme.
• Sommer: Her arbejder man med gravning af grøfter, dræning, etablering og udbedring af hegn og veje samt eventuelt fældning af grantræer.
• Efterår: Her gøres klar til selvforyngelse, dvs. skovbunden ryddes og harves der klippes pyntegrønt og fældes juletræer.