Små huse i træ
Eleverne bygge små huse af paller og affaldstræ. En slags byggelegeplads.
Kort om forløbet
Eleverne skal bygge et hus af en palle, nogle lægter og en stak skoller. Skoller er affald fra savværket - de første brædder som bliver skåret af stammen.
Tværfag
Byggeriet af et lille hus giver gode erfaringer med at arbejde i fællesskab, og det færdige hus kan bruges af alle skolens børn. Emnet kan passe i mange faglige sammenhænge: storylineforløb i dansk eller historie, som matematik i anvendelse eller som et større projekt i sløjd. Det passer måske bedst til tværfaglige uger eller fagdage, hvor der er sammenhængende tid til byggeriet.
Byggeriet af et lille hus giver gode erfaringer med at arbejde i fællesskab, og det færdige hus kan bruges af alle skolens børn. Emnet kan passe i mange faglige sammenhænge: storylineforløb i dansk eller historie, som matematik i anvendelse eller som et større projekt i sløjd. Det passer måske bedst til tværfaglige uger eller fagdage, hvor der er sammenhængende tid til byggeriet.
Arkitektur
Inspirationen til husets arkitektur kan findes mange steder. I historiske forløb kan huset ligne vikingelanghuse, i matematik kan der stilles krav til bestemt rumfang eller bruges bestemte geometriske former og i sløjd kan arkitekturen været inspireret af elevernes drømmehus. Det vigtigste er, at det bliver elevernes huse - og at de oplever glæden ved at bygge dem.
Inspirationen til husets arkitektur kan findes mange steder. I historiske forløb kan huset ligne vikingelanghuse, i matematik kan der stilles krav til bestemt rumfang eller bruges bestemte geometriske former og i sløjd kan arkitekturen været inspireret af elevernes drømmehus. Det vigtigste er, at det bliver elevernes huse - og at de oplever glæden ved at bygge dem.
Formål
Eleverne skal opleve glæden ved selv at bygge et lille hus. De kan få praktiske erfaringer, som giver en bedre forståelse af designprocessen, af matematik i anvendelse og erfaring med at fungere i et arbejdsfællesskab. Eleverne vil også opleve at affaldstræ kan bruges som byggemateriale og at de kan genanvende andre genstande og materialer, som er kasseret.
Forberedelse
Leg og lær med træ
Hvis byggeprojektet skal lære eleverne om designprocessen, er det en god ide at give dem en forestilling om materialets muligheder. Gå ned til stakken med brædder (skoller) og leg med dem. Lav en ikke-røre-jorden bane ved at lægge brædderne ud på græsset - eller lav en bro ved at binde en stak sammen med et par stumper reb. Hvis de skal bruge søm, kan en lille sømkonkurrence være en god idé (se nedenfor). De skal være klar over at materialerne giver mulighed for mange forskellige hustyper, men også, at de halvrunde brædder giver en del begrænsninger.
Lav en model af huset.
Foto: Lars Hansen, Den Frie Lærerskole.
Skitser og modeller
Selve designprocessen kan startes med, at eleverne beskriver deres drømmehule. Skal der være lyst og farverigt eller mørkt og skummelt. Lad eleverne tegne et par skitser eller vise deres ideer med pinde, stofrester og snor. Husk at grupperne skal arbejde med at skabe i fællesskab. Forbered dem på, at arbejdet med idéudvikling indebærer, at alle må bøje sig lidt. Brug tid på at gøre en individuel idé til gruppens idé.
Hvis det er større elever som skal designe legehuse til de små elever på skolen, kan de inspireres gennem legetøj. Medbring f.eks.konkylie, rollespilsvåben, en bamse og en legogenstand og bed de store elever i grupper forestille sig de børn som leger med legetøjet. Lad dem med dette udgangspunkt designe deres hus, så det passer til legetøjet
De behøver ikke have en færdig tegning eller helt færdig plan - dog er det vigtigt at læreren kan gennemskue om konstruktionen er i orden. Evt. kan nedenstående byggevejledninger benyttes.
Byggepladsen
Aftal med kolleger, ledelse og pedeller hvor der må bygges. Og forbered eleverne på, at byggeriet ikke kan stå til evig tid. Begrund både med materialernes holdbarhed, vedligeholdelsen og ønske om plads til andre nye ting på området.
Sådan gør du
Byggeriet
Eleverne deles i grupper med 4-6 elever. Fremgangsmåden kan være følgende:
a. Byg to vægge på jorden – husk skråstiver. Hvis den ene væg er højere end den anden, vil den give hældning på taget.
b. Læg pallen på jorden og bank de to vægge fast på pallen – på modsatte sider af pallen.
c. Byg den tredje væg
d. Den sidste væg er med indgangsdøren. Lav dørhul og beklæd resten af væggen.
e. Tag kan enten være fladt eller fra høje væg til lave væg
Alternativt kan fremgangsmåden være:
a. Læg en palle og markér de fire hjørner.
b. Grav huller til de fire hjørnestolper (reglar).
c. Sæt stolperne i huller, læg pallen i midten, fyld hullerne til med jord og sten, og bank stolperne fast på pallen (se foto nedenfor).
d. Nu kan der bygges i to etager, men huset kan ikke umiddelbart flyttes. Husk også skråstivere.
Studerende bygger et lille hus vha. metode 2, hvor de graver hjørnestolperne ned.
Foto: Lars Hansen, Den Frie Lærerskole.
Foto: Lars Hansen, Den Frie Lærerskole.
Andre gode ideer:
- Huset behøver ikke at være tæt for at give fornemmelsen af rum.
- Pile- eller hasselkæppe kan bøjes til runde former og bære stof eller presenning.
- Lad børnene bruge skrammel til pynt og indretning
- Hav gerne gamle presenninger, lærred eller andre tekstiler til tag, ”tapeter” eller flag
- Hvis nogle er hurtigt færdige kan, de lave en billedserie med sjove situationer i eller ved deres hus
Sikkerhed
Huset kan naturligvis bygges på mange måder, men det er naturligvis godt at sikre sig:
- At det ikke falder sammen – husk skråstivere
- At der ikke stikker søm ud nogen steder
- At huset ikke kan vælte. Hvis stolperne ikke er gravet ned og huset står usikkert på pallen, kan der bankes et par små pæle i jorden. Pælene kan derefter skrues på pallen.
- Sørg for, at der ikke er faldklemmer – steder hvor et hoved kan sidde fast. Generelt må afstanden mellem brædderne ikke være mellem 11 og 23 cm. Se i øvrigt retningslinjer for legepladser.
Andet
- Hav altid en førstehjælpskasse i nærheden og godt med plaster
- Inviter andre klasser til rejsegilde eller housewarming
- Aftal med elever og pedel, hvor længe husene skal stå.
Et lille hus af skoller.
Foto: Lars Hansen.
Sømkonkurrence
En trille, dvs. et stykke af en stamme, sættes på højkant. Eleverne banker søm i og opfinder selv en konkurrence. Det er let at banke søm i endetræ, specielt i bløde træsorter, som fyr, gran, rødel eller poppel. Brug helst blanke søm, da de ikke bøjer så let som forzinkede søm. Når der ikke er plads til flere søm, kan store elever eller læreren flække stammen fra modsatte ende og den kan bruges til brænde. Mange søm kan endda genbruges.
En trille, dvs. et stykke af en stamme, sættes på højkant. Eleverne banker søm i og opfinder selv en konkurrence. Det er let at banke søm i endetræ, specielt i bløde træsorter, som fyr, gran, rødel eller poppel. Brug helst blanke søm, da de ikke bøjer så let som forzinkede søm. Når der ikke er plads til flere søm, kan store elever eller læreren flække stammen fra modsatte ende og den kan bruges til brænde. Mange søm kan endda genbruges.
Om at slå søm i
Et par gode råd, når der skal slås søm i:
Et par gode råd, når der skal slås søm i:
- Det vigtigste er, at det man slår søm i ligger fast. Hvis det vibrerer eller giver efter er det meget sværere at slå sømmet i. Hvis der skal bankes søm i en pæl, som giver efter, er det et gammelt trick også at slå med en hammer på den anden side af pælen samtidigt med at sømmet rammes. Måske kan to elever hjælpes ad, hvis de kan finde rytmen.
- Brug blanke søm og ikke varmforzinkede, som lettere bøjer.
- Hvis der er risiko for at træet flækker, kan der bankes let på spidsen af sømmet før det bruges. Derved maser det sig gennem træet frem for at flække det som en kile.
- Søm skal passe til materialerne. Længden af søm skal være 2-3 gange så lange som tykkelsen af brædderne.
Bor med håndkraft med et borsving.
Om at bruge skruemaskine
- Mindre elever op til 4. kl. må ikke bruge skruemaskine
- De større elever skal bruge en skruemaskine, som passer til deres motorik og kræfter. Det er specielt det voldsomme vrid i håndledet som kan være farligt. Sæt momentet, så de i begyndelsen mærker skruemaskinens kraft, men ikke kommer til skade. Giv dem tid til at lære skruemaskinen at kende.
- Hvis de skal bore huller, må de kun bruge små bor. Elever i 5. klasse kan højst bruge 5 mm bor, 6. klasse kan højst bruge 6 mm bor, osv. Lad aldrig elever bore med pladebor eller sneglebor med skruemaskinen. Brug i stedet borsving eller vridbor (se fotos).
- Brug de rigtige bits. Hvis I køber nye skruer, fås de fleste skruestørrelser til torx 20. Hvis du har været heldig og har fået en samling gratis skruer fra en forælder eller byens tømrer, må du anskaffe dig rigeligt med bits i de former og størrelser, som du skal bruge. Det er rigtigt irriterende at en god arbejdsrytme ødelægges af bits, som mangler.
Vridbor til store huller.
Om at save
- En ny skarp sav er en fornøjelse. Væn eleverne til at lægge saven på et bræt frem for den beskidte jord.
- Brug savbuk eller en hjælper, som sidder på brættet.
- Pas på, at den hånd, som ikke saver ikke saves……
- Friskt eller vådt træ er ikke så nemt at save i. Dæk skollerne til med en presenning.
- Køb save med 45 og 90 grader vinkler og lær eleverne at bruge det, hvis det er nødvendigt
Baggrund
Lærerens forudsætninger
Læreren skal ikke nødvendigvis være sløjdlærer, men det er afgjort en fordel at have beskæftiget sig med materialerne og værktøjet. Det kan være en god ide at få hjælp fra ressourcepersoner, specielt til at overskue om byggeprojekterne er realistiske. Det er jo rart, at eleverne når at blive færdige med husene.
Læreren skal ikke nødvendigvis være sløjdlærer, men det er afgjort en fordel at have beskæftiget sig med materialerne og værktøjet. Det kan være en god ide at få hjælp fra ressourcepersoner, specielt til at overskue om byggeprojekterne er realistiske. Det er jo rart, at eleverne når at blive færdige med husene.
Børn bygger selv
Byggeprojekterne kan også fortsættes i frikvartererne. Elever kan mange ting selv uden lærerhjælp. Af hensynet til sikkerheden skal de kunne arbejde uden for mange forstyrrelser fra andre elever. Tidligere tiders byggelegepladser var gode eksempler på hvordan mange børn kunne bygge uden særlig meget voksenindblanding.
Samarbejde
Et byggeprojekt kan byde på mange nye samarbejdsudfordringer for eleverne. Det kan være en anledning til mere målrettet at arbejde med arbejdsdeling, sjakbajsens rolle, beslutningsprocesser og inklusion. Husk dog at have øje for den glæde som de sprogligt svage elever kan have ved at udføre noget uden at det ender i for megen snak.
Slumby
Materialevalget kan udvides til højere grad at være slummens materialer og projektet kan kombineres med faglig læring om boligforhold i den 3. verdens storbyer. Materialerne kan være blikplader (panneplader), plastikstykker, gl. gulvbrædder, osv.
Litteraturliste
- Erik Sigsgaard: Børn, natur og læring, 2005, www.udeskole.dk
- Lasse Johansson: Sløjd som god anderledeshed, 2007, Sløjd februar 2007
- Malene Bendix: Hvad er udeskole, 2005, www.udeskole.dk
- Lars Geer Hammershøj: Det lille selvdannende menneske, 2006, Dansk pædagogisk tidsskrift
- Anette Holdensen. Huler og hytter af skrot og skrammel. Klematis 1997
