Udeskole på Kvaglundskolen i Esbjerg
Fotoreportage fra en eksemplarisk dag i udeskole med børnehaveklassen på Kvaglundskolen i Esbjerg.
Sikken en dejlig dag. Solen skinner og skyerne driver over Kvaglundskolen i Esbjerg, da vi ankommer lidt i otte, Dorte Vind, som er udeskolekonsulent i Esbjerg Kommune, og jeg. Dorte har lovet mig at jeg skal møde nogle rigtig dygtige udeskolelærere og -elever - og det kommer til at holde stik.
Kvaglundskolen ligger i udkanten af Esbjerg og samler børn fra villaer og fra et større socialt boligbyggeri i området. Skolen er bygget i 70érne, som en af de første skoler med åben plan.
Ude i børnehaveklassen
På Kvaglundskolen er det børnehaveklasserne som er i udeskole. Det skyldes børnehaveklasselederne i Dorte Fisker og Jette Christensen, som én dag om ugen tager på naturture med de 40 børn i deres to børnehaveklasser.
Morgensang med Jette Christensen. Foto: Malene Bendix.
Morgensang
Dagen starter inde med morgensang i rundkredsen. Dorte Fisker og Jette Christensen fortæller, at vi skal ud og se på små dyr nede ved søen i dag. De spørger børnene om de kender nogle dyr, som lever ved søen.
"Fugle", svarer børnene.
"Gråand", siger en dreng.
"Svane, nej knopsvane", siger en anden.
"Og blishøne", kan en pige huske".
"Der er også fiskehejrer - og jeg så to fiskehejre, da jeg var med min mormor i Toysaurus", fortæller en dreng.
"Det er fint", siger Dorte, "nu skal vi pakke vores udeskoletasker. I skal have syltetøjsglas til små dyr, jeres lupper og så papir og blyant og tegnebræt. Og tag regntøj med".
Et klassesæt af udeskoletasker. Foto: Malene Bendix.
Pakke
Alle børnene går igang med at pakke deres udeskoletasker, som hænger klar i et hjørne af klasseværelset.
Lidt efter stiller alle 40 unger op ude ved døren. Dorte skriver med tush et nummer på hver barnehånd. Det er de grupper de skal arbejde i senere. Og så genopfrisker hun lige trafikreglerne:
"Man må selv bestemme, hvem man går med. Man behøver ikke at gå to og to og I må bevæge jer som I vil. I skal bare kunne se en voksen. Under broen venter de forreste på os andre", siger hun - og så:
"Are you ready?"
"Yes, we are ready!!", råber børnene - og så går de.
Ud i alt det grønne. Foto: Malene Bendix.
Vandretur
Ind og ud ad Esbjerg snor sig grønne kiler - og omkring Kvaglundskolen er der stisystemer og flere grønne områder. Børnene går afsted langs en sti. De snakker glade og er tydeligt vant til at bevæge sig sammen ude. Mens vi går fortæller Jette Christensen om, hvor glad hun er for at arbejde ude med børnene. Der er masser af kammeratskab og næsten ingen konflikter ude - og oplevelserne øger de små elevers interesse for det, de skal lære.
Da vi er kommet ud under broen standser Dorte Fisker os alle sammen og siger:
"Nu skal vi prøve at være stille. Helt stille alle sammen. Lyt - hvad kan I høre?".
Lyt! Hvad kan I høre? Foto: Malene Bendix.
"Fugle", siger børnene efter et par minutter.
"Solsort der. Og en musvit".
"Godt", siger Dorte. "Nu skal I prøve at gå helt stille afsted, og høre efter hvad I kan høre på vejen".
Man kan godt gå stille - og alligevel være sammen. Foto: Malene Bendix.
Død fugl
Det gør de så. 40 børn. Men pludselig kommer der uro i rækkerne. De forreste drenge er stødt på en død fugl på stien. Alle samles om den og hvisker.
"Hvad er det?", spørger Dorte
"En død fugl", svarer en åndløst.
"Kender I den?", spørger Dorte.
"Er det en solsort?", siger en.
"Ja, en solsorte hun. Derfor er den brun", siger Dorte.
"Hvorfor er den død?"
"Den er ikke særlig spist."
Den døde fugl på vejen. Foto: Malene Bendix.
Børnene diskuterer med hviskende stemmer, hvad der mon er sket. De kigger på hvor bløde dunene på maven ser ud. Og på de lange svingfjer på vingerne. Dorte fortæller at man ikke må røre ved døde fugle med fingrene, men gerne med en pind.
Svømmefugle
Og så går vi videre. På vejen stopper alle ved en sø, hvor vi kan se forskellige svømmefugle.
Se se ænder... Foto: Malene Bendix.
"Wau, se hvordan den gråand står på vandski", råber to drenge, da en blæret andrik lander på svømmefødderne med smarte sprøjt. Nogle kan se en blishøne - og er det ikke en grønbenet rørhøne? Tit ser de også svaner her.
Ænder og hænder. Foto: Malene Bendix.
På jagt efter smådyr
Efter 20 minutter er vi på vores bestemmelsessted. Klassen samles omkring et bordebænkesæt - og Dorte og Jette fortæller, hvad de skal i dag.
Samling: Foto: Malene Bendix.
Grupperne skal gå på jagt efter små dyr på landjorden. Hver gruppe skal finde et dyr, putte det op i et glas - og tegne det. De skal tælle hvor mange ben dyret har. De skal snakke om, hvor stort dyret er - og gætte på, hvad det er for et dyr. Lærerne har en opslagsbog med, så de kan finde ud af hvad det er for dyr, de har fanget.
Når eleverne kommer med ukendte smådyr, er det godt med en opslagsbog. Foto: Malene Bendix.
Okay - børnene finder deres grupper og går i gang. Ikke så meget pjat. Nogle løber langt væk. Andre kigger nede ved søen. Laila lærer dem, at de kan kigge under sten.
Børnene starter på stien, men hopper hurtigt ind i krattet for at finde små dyr. Foto: Malene Bendix.
Grupperne arbejder fint sammen - nogle springer omkring for at finde dyrene, andre kigger stille med. Nogle er hurtige til at gribe fat i græshopper og edderkopper. Andre er godt fornøjede med en lille tissemyre. Når en gruppe har et godt dyr i syltetøjsglasset, sætter de sig i en rundkreds og finder tegnebræt og blyanter frem. De snakker om, hvordan dyret ser ud og og diskuterer antallet af ben. Alligevel er der godt nok mange af dyrene, som på tegningerne har 4 ben - og fødder...
Rundkreds. Glasset med det lille dyr går på omgang. Foto: Malene Bendix.
Nora har fundet en grøn bille - og hun farver sin tegninger med græs.
Noras grønne bille - med 4 ben. Foto: Malene Bendix.
Når gruppen er færdig, går de over til den næste gruppes glas - og tegner deres dyr.
Smådyr ved søen. Foto: Malene Bendix.
Det tager en times tid - og alle er på en gang i ro og i fuld aktivitet. Til sidst samler Dorte og Laila eleverne omkring sig.
"Hvilke dyr fandt i i dag?"
"Tissemyre"
"Græshopper"
"En grøn bille"
"En kæmpe edderkop - det var en rovedderkop", råber børnene.
Mange fingre i vejret. Foto: Malene Bendix.
Godt, så pakker vi sammen og går vi over til legepladsen og spiser madpakker. Alle børnene pakker selv og husker det hele. De kender også vejen til legepladsen - og finder deres madpakker frem.
Laura plukker blomster det meste af tiden. Foto: Malene Bendix.
Dorte Fisker fortæller, at de tit laver motoriklege her på legepladsen efter frokost. I dag kommer der en journalist og en fotograf og snakker med børn og voksne, så ungerne fortsætter bare med det, de har lyst til. Mange går videre med at fange dyr. En del kravler op i det gode klatretræ. Og Laura og jeg sætter os lige så stille ned og kigger på alle de blomster, som hun har plukket på vejen. Vi snakker om hvad de hedder, hvad de kan bruges til, hvilke vi rigtig godt kan lide - og så laver vi blomsterringe sammen med de andre piger.
Noras blomsterring af hvidkløver. Foto: Malene Bendix.
Verdens bedste klatretræ. Foto: Malene Bendix.
Efter en times tid går turen tilbage mod skolen. Dorte Fisker fortæller på vejen, at det for hende og Laila er vigtigt at børnene får et grundlæggende kendskab til naturen og lærer at begå sig ude i den på egen hånd. For hende er det essensen af udeskolen - og hun bruger ikke byen og de mere kulturelle tilbud som en del af udeskoledagen. Det tager de ud og ser på nogle af de andre dage i børnehaveklassen. I udeskolen besøger børnehaveklassen til gengæld flere forskellige naturtyper, skov, sø, strand osv.
Og så siger vi farvel. Nu skal børnene tegne og skrive lidt om dagen og det de har lært i deres udeskolebøger, før de har fri.
Tusind tak til børn og voksne for en dejlig dag i udeskole på Kvaglundskolen i Esbjerg.
Kasper i klatretræet. Foto: Malene Bendix.
