Vildkanin (Oryctolagus cuniculus)

Her kan du læse om vildkaninen. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser, hvordan den får unger og meget mere.
vildkanin
Klik på det, du har lyst til at læse om:

Vidste du

  • at vi har vilde kaniner i Danmark?
  • at vi ikke har særlig mange - og at de fleste lever i Sønderjylland, hvor de vandrede ind fra Tyskland i 1920-erne? 
  • at kaninerne bygger gange i jorden?
  • at vilde kaniner lever mange sammen i kolonier?
     

Fakta om vildkaninen

Du kender sikkert en kanin. Sød og rund med lange ører, sorte øjne og en mimrende mund med store fortænder. Måske har du prøvet at holde en tam kanin - og mærket hvor blød den er. Men vidste du, at der lever vilde kaniner i Danmark? De findes især i Sønderjylland, på Fanø og Endelave.
 
Lille og rund
Den vilde kanin er mindre end haren - og rundere, med lidt kortere ører og bagben. Den vilde kanin har gråbrun pels på ryggen og siderne. På maven er pelsen lys - og undersiden af den lille halestump er også hvid. Hvis du møder en vild kanin, vil den slå halen op og flygte - og så vil du se en lille hvid prik, der hopper op og ned, mens kaninen forsvinder i det fjerne. Måske er det med til at forvirre fjender - hvem ved?
 
Vildkanin (Oryctolagus cuniculus)  
Kropslængde  ca. 40 cm + 5 cm hale
Vægt  1,5 - 2 kilo
Antal unger i et kuld 
Omkring 5 i et kuld (1 - 10 unger)
En hunkanin kan føde 3 - 4 kuld unger på en sommer.
Jagt Ja
Jagttid 1. september - 31. januar (2007)
Jagtudbytte 5000 kaniner


Vildkaninens liv

Koloni
De vilde kaniner er sociale dyr. Det betyder at de lever flere sammen i kolonier. Sammen graver de systemer af huler og gange under jorden. Her kan de skjule sig og få unger.

Han, hunner og unger
Kanin-kolonien bliver ledet af en han - og tit lever der et par voksne hanner mere i kolonien. Ellers består kolonien mest af hunner og unger. De har en hun som leder.
 
I gang dag og nat
Vilde kaniner er aktive både om dagen og om natten, hvis der er ro og fred omkring deres koloni. Hvis du kender en kaninkoloni og gerne vil se kaninerne, skal du gå derud omkring daggry eller i skumringen om aftenen. Så vil du kunne se dem hoppe ud og ind ad graven. De følges tit ad, så hvis nogle kaniner kommer frem, vil flere tit følge efter. De ældste kaniner tør gå længst bort fra graven - flere hundrede meter. De yngre kaniner løber frem og tilbage tættere på - og de mindste sidder lige uden for deres huller og kigger. Hvis der kommer en fjende, løber alle ned i hullerne eller gemmer sig.
 
Stamp og snak
De vilde kaniner kan advare hinanden med stampelyde. De “snakker” også med små lyde, ligesom de lyde du kan høre hos tamme kaniner.
 
Kanin i løb
Kaniner er ligesom harer ekstremt hurtige dyr, men i modsætning til haren er kaninerne ikke særligt udholdende. De bliver hurtigt trætte - og må puste ud. Derfor holder de vilde kaniner sig ofte tæt på kolonien, så de kan smutte ned i deres gange, hvis der skulle dukke en fjende op.
 
Spor
Kaninens potespor er lidt mindre end harens og ser omtrent sådan ud:
 
 
Her er et spor af en vild kanin i nogenlunde naturlig størrelse.
Tegning: Eva Wulff.

Levested
De vilde kaniner lever på grænsen mellem skov og krat og det åbne land. Her graver de deres gange i let og tør jord. Derfor ligger en kanin-koloni højt, gravet ind i bakker og skrænter i landskabet.
 
Kolonien
Hvis du støder på en kaninkoloni, vil du kunne se mange tegn på, at her bor der kaniner. I jorden er der flere indgangs-huller på 10 - 20 cm i diameter. Udenfor nogle af indgangshullerne ligger jord, der er gravet ud af gangene. Rundt omkring i landskabet er der stier (veksler), hvor de mange dyr færdes - og spor efter deres gnaveri. Kaniner gnaver ligesom harer skud og kviste helt over med deres skarpe tænder. (Hjortes bid er mere flossede, fordi de ikke har tænder i overmunden).
 
Du vil også kunne se kaninernes toiletter - eller latriner som man kalder dem. Kaninerne graver små huller i jorden, der er formet som hestesko - og her lægger de deres små kuglerunde lorte, der er på størrelse med saltbomber. Nogle steder har de fælles latriner, hvor der kan ligge rigtig mange saltbomber.
 
Føde
Vilde kaniner spiser mest græs og urter - og også gerne korn og andre afgrøder fra landmandens mark. De kan også godt lide unge skud og bark fra unge løv- og nåletræer. Hvis en flok af vilde kaniner først går i gang med at gnave, kan de ødelægge en nytilplantet skov - eller en mark eller køkkenhave.
 
Tænder
Ligesom haren har kaninen fortænder, der vokser hele livet. Man siger at de er rod-åbne. Fortændernes emalje er tykkere på forsiden end på bagsiden - og derfor bliver tænderne slidt skråt af, så de altid er meget skarpe.
 
Fjender
En vild kanin er et lækkert lille bytte - og mange rovdyrs drøm. Ræve, grævlinger, og mange af de små mårdyr (skovmår, husmår, lækat, brud, ilder, og mink) er på jagt efter kaniner - og store rovfugle som musvågen kan også tage dem. Det er især unger og unge dyr der bliver fanget og spist.
 
Udbredelse
Vildkaninen findes som sagt kun i Sønderjylland, på øen Endelave, Fanø og nogle andre småøer. Den er ikke oprindelig dansk, men blev indført fra Sydeuropa i flere omgange - sidst i slutningen af 1800-tallet.
 
Vildkaninen findes naturligt i Sydeuropa - og er herfra udbredt til det meste af Europa. Mennesker har de sidste 2000 år holdt vilde kaniner i fangenskab eller sat dem ud til jagt - og en stor del af kaninens udbredelse skyldes nok mennesket.
 
Mennesker har sat vilde kaniner ud i Australien og New Zealand, for at bruge dem til jagt. Desværre har de anrettet stor skade, fordi der ikke var naturlige rovdyr til at holde dem nede.
 

Vildkaninen får unger

Kaniner kan få helt vildt mange unger. En hun kan føde 3 - 4 kuld unger i løbet af en sommer. I hvert kuld kan der være omkring 5 unger. Hvor mange unger er det om året?
 
Parring
I en koloni af vilde kaniner lever en dominerende han med nogle få andre hanner og en flok af hunner og unger. Når kaninerne begynder at parre sig i februar og marts, er det den dominerende han, der får lov at parre sig med flest hunner. De andre hanner parrer sig med resten.
 
Fødsel
Allerede 28 dage efter parringen føder hunnen det første kuld unger. Der kan være mellem 1 og 10 unger i et kuld - men oftest er der omkring 5 unger. De hunner der har parret sig med den dominerende han, får lov at føde deres unger i særlige fødegange inde i kolonien. Hvis en hun har parret sig med en anden han, må hun ofte selv grave en lille sidegang udenfor det store gangsystem og føde sine unger der.
 
Ungerne
Hunnen forer sin hule med tørt græs og bløde hår fra sin bug. De små unger er nøgne og blinde, når de kommer ud. Moderkaninen giver dem en meget næringsrig mælk - og så forlader hun sine unger og dækker indgangen til hulen til, så rovdyr ikke kan finde den. En gang i døgnet kommer hun til ungerne og giver dem mælk. Ellers har de kun hinanden at varme sig ved.
  • Når ungerne er 18 dage gamle begynder de at kigge ud ad graven - og smage på græs og urter omkring den. De vejer nu 150 - 200 gram - eller det samme som en pose lakrids.
  • Når ungerne er 30 dage gamle skal de kunne klare sig selv, for nu får deres mor et nyt kuld.
Kanin-eksplosion
En hun kan få op til 20 unger på en sommer. Én kanin kan altså hurtigt blive til mange. Grunden til at vi ikke drukner i kaniner er, at der er rigtig mange rovdyr, der gerne vil sætte tænderne i både kaniner og kaninunger, hvis de får mulighed for det.
 
For år tilbage satte man kaniner ud i Australien og på New Zealand, for at bruge dem til jagt. De formerede sig uhyggeligt hurtigt - og da der ikke var nok naturlige fjender, udover jægerne, blev de en plage, der ødelagde afgrøder, unge skove osv.
 

Vildkaninen og mennesket

Jagt
Den vilde kanin hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Den er blevet sat ud af jægere i flere omgange op gennem historien - og så er den indvandret over grænsen til Sønderjylland omkring 1920 - og den findes på øer som Endelave, Fanø m.fl.
 
Fordi den vilde kanin breder sig så hurtigt, og fordi den kan volde store skader på landmandens afgrøder og skovbrugerens unge skov, så er vilde kaniner nogle steder blevet bekæmpet og jaget hele året. I dag (2007) har de  jagttid fra 1. september til 31. januar - og hvis de breder sig for meget i et område, må man også “regulere dem”, som man kalder det, dvs. jage dem udenfor jagttiden.
 
Fritte-jagt
Vilde kaniner bliver af og til jaget med tamme fritter. Fritten er et lille rovdyr - en fætter til ilderen - som jægere sender ned i kaninernes gange, hvor de jager kaninerne ud, så jægerne kan skyde dem. Læs mere om fritter og jagt nederst i artiklen om ilder.
 
Vildkaninens familieforhold
Kaniner og harer tilhører den orden der hedder Lagomorpha, de støttetandede.