Viol
De blå violer
Poesibog
"Roser er røde – violer er blå. Jordbær er søde - og du ligeså." Der findes mange forskellige blå violer. Martsviol. Skovviol, Kratviol og mange andre. Her kan du læse lidt bredt om violer.
Hvordan ser violer ud
Højde
Violerne i Danmark er små urter på mellem 5 og 20 cm.
Blomst
Violblomster er blå. Helt blå, lyseblå eller blåviolette alt efter hvilken art du har fundet. Alle violernes blomster har 5 blå kronblade, 5 grønne bægerblade nedenunder, 5 korte støvdragere (den hanlige del), 1 støvvej der leder ned til en frugtknude (den hunlige del). Det nederste kronblad er større end de andre, og det danner en spore hvor der er honning.
Senere på sommeren får mange violer nogle småbitte blomster, der aldrig åbner sig. De ligner blomsterknopper – men det er faktisk blomster der bestøver sig selv – og danner frø.
Køn
Violernes blomster er tvekønnede – dvs. de han- og hunblomsten er samlet i sammen blomst.
Bestøvning
Violer bestøves af insekter. De bliver tiltrukket af honningen i den lille spore på blomsten.
Frugt
En kapsel med små frø i. Når kapslen bliver moden tørrer den ind og åbner sig ved 3 klapper – og de små frø slynges ud. Frøene har et olieholdigt vedhæng som myrerne kan li at spise. Derfor bliver frøene tit spredt af myrer.
Blade
Violernes blade er tit hjerteformede – og en del af dem er grønne om vinteren.
Rødder og udløbere
Viol breder sig under jorden med lange udløbere der slå rødder og danner en roset af blade.
Violernes liv
Flere år
Violerne er flerårige urter. Det betyder at den samme plante blomstrer år efter år - og at du kan finde violer på det samme sted om foråret.
Voksested
Violer vokser mange steder. I skoven kan du f.eks. møde marts-viol, der blomstrer i skovbrynet i det tidlige forår – og skov-viol, krat-viol og håret viol der blomstrer i april og maj. Kig i en flora for at finde ud af hvad der er hvad.
Slægtskab
Hvor mange
Der er 12 forskellige arter af violer i Danmark. Og 400 arter i hele verden.