Birk (Betula)
Klik på det du har lyst til at læse om:
Fakta om birk
-
Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula)
-
Højde: op til 25 – 30 m
-
Tykkelse: ca. ½ m i diameter
-
Alder: op til 100 år
-
Alder for fældning: 60 – 70 år
-
Løvspring: i slutningen af april
-
Blomstring: i begyndelsen af maj
-
Bestøvning: Vind
-
Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden
-
At et mellemstort birketræ kan sætte 30 millioner frø på et år.
-
At birketræer tit er blevet sammenlignet med smukke unge piger.
Birketræets biologi
Der er to forskellige arter af birk i Danmark – dunbirk og vortebirk. Grundlæggende ligner de hinanden ret meget. De bliver begge mellem 25 og 30 meter høje. Deres bark er hvid og skaller af i tynde flager, når træerne bliver ældre. En gammel birk kan blive cirka ½ meter i diameter, hvis du måler den i brysthøjde. Vortebirk har lange tynde grene der hænger ned. Dunbirk har grene der stritter op i luften, som hos andre træer.
Blade
Du kan kende dunbirk, fordi de tynde kviste er grønlige og fyldt med fine hår – eller dun – der gør dem bløde. Bladene er også dunede på undersiden. De er små – 4 til 5 cm lange – og ægformede med savtakket kant.
Du kan kende vortebirk på, at de tynde kviste er rødlige og fulde af gråhvide vorter, som man kalder harpiksvorter. Vortebirks blade er lidt spidsere end dunbirks, men ligner ellers meget.
Birketræernes blomster er enkønnede – dvs. enten han- eller hunblomster. De sidder i lange blomsterstande, der ligner larver. Dem kalder man rakler. Hanblomsterne sidder i lange rakler, der hænger ned - mens hunblomsterne sidder i kortere rakler.
Foto: Janne Bavnhøj.
Frugt
Når blomsterne i hun-raklerne er blevet bestøvet, udvikler de mange små frø-anlæg sig til frugter. Frugten er en lillebitte nød med en vinge. I juli og august flyver i tusindvis af bittesmå frø væk fra modertræet, og bliver spredt af vinden. Du kan finde dem alle steder. De ligner små brune fly. Frøene spirer hurtigt i løbet af sommeren og efteråret.
Heksekoste
Måske har du lagt mærke til, at nogle birketræer kan have nogle mærkelige reder i toppen. Man kalder dem heksekoste. Det er svampen Taphrina betulina, der får birketræets kviste til at vokse i alle mulige retninger. Svampen angriber kun dunbirk.
Rod
Både vortebirk og dunbirk har en rod der ligger fladt bredt ud, lige nedenunder jordens overflade. Det kalder man en skiverod. Selvom de har skiverod, står de rimeligt godt fast i storm.
Pionertræ
Både vortebirk og dunbirk er det man kalder pioner-træer. Hvis der er et stykke bar mark, som ingen bruger til noget, så vil birketræerne være de første på marken. Det er fordi de mange birkefrø bliver spredt så effektivt af vinden, og forde de små birketræer vokser godt i meget lys. Både dun- og vortebirk er lystræer.
Birk i skovbruget
Foto: Janne Bavnhøj
Dunbirk kan gro på alle jordtyper – også på fugtige, sure og tørveholdige jorde, hvor dunbirk ofte er det træ, der indvandrer først. Dunbirk kan ikke tåle meget vind, men klarer sig fint i frost.
Vækst
Begge birketræer vokser kraftigt mens de er unge. Væksten bliver langsommere fra 25 – 30 års alderen – og går næsten i stå, når træet er 60 – 70 år. Det er også her man fælder træet.
Birketræ og dets anvendelse
Veddets udseende
Birketræ er lyst, blødt og let at arbejde med. Der er ikke synlig forskel mellem vårved og høstved – og det er svært at se årringene. Vortebirk og dunbirks ved ligner hinanden.
Veddets egenskaber
Birketræ er let træ. Det er elastisk og stærkt. Birketræ svinder rimelig meget, når det tørrer, men det bliver ikke deformeret ved svind.
Varighed
Birke-ved kan ikke tåle at være i kontakt med vand og jord, så rådner det let. Men holder man birketræet tørt, kan det holde længe.
Det birketræ vi dyrker i Danmark bliver først og fremmest brugt til brænde. Birkebrænde er flot med den hvide bark – og det brænder klart og uden gnister.
I gamle dage
I gamle dage brugte man birk til alt muligt. Man brugte veddet til møbler, brænde og husgeråd, de tynde grene til riskoste og både rod og bark til at flette kurve af
Birketræets historie
Historie
Både vortebirk og dunbirk indvandrede til Danmark i slutningen af sidste istid – cirka 12.000 år f. Kr. og dominerede landet i de næste årtusinder sammen med ene og senere fyr, indtil hassel indvandrede omkring 8300 f. Kr. og overtog skovene, ved at skygge lystræerne (birk og fyr) bort.
Udbredelse
Både vortebirk og dunbirk vokser i hele Europa. Dunbirken fortsætter i et nordligt bælte gennem hele Sibirien til Kamtjatka.
Historier om birk
Saft
Om foråret stiger saften op i birketræerne med stor kraft. Saften består af vand fra jorden og sukkerstoffer fra birketræet – og den smager godt. Du kan tappe saften fra birketræerne om foråret i begyndelsen af maj. Vælg dig et træ der står i solen. Skær en fingertyk gren over. Stik enden af grenen ned i en flaske og bind flasken fast. Efter et stykke tid kan du hente flasken igen – nu fyldt med birkesaft, der smager ekstra godt efter en tur i køleskabet. I gamle dage brugte man saften til vin og medicin.
Birkepiger
Birketræet bliver tit sammenlignet med en ung pige. Det må den lyse bark og de fine tynde grene. Her er et par digtere, der har skrevet om birken:
”Der gror syv slanke birke
bag bondens hvide gård
syv lattermilde tøse
hvor dufter hud og hår!”
(Ulf Hoffmann)
”Og birkens blade vender
den hvide side ud
så hvid og gennemsigtig
som unge pigers hud.”
(Tove Ditlevsen)
En ny fabel om birk
"Før der kom farve på verden, var alting hvidt. Det var skovnisserne sure over, for de gik hele tiden ind i træerne. Derfor gav Gud dem farver, så de kunne male skoven. Nisserne syntes, der var alt for mange farver, så de hældte nogle af dem sammen, bl.a. gult og blåt. Det fik de en masse grønt ud af, som de malede alle bladene med. De hældte også andre farver sammen og fik noget forskelligt brunt og gråt. Det malede de på træernes stammer og grene. Men da de til sidst kom til birketræerne, opdagede de, at de havde brugt al malingen. De måtte nøjes med at tørre deres pensler af på barken, så den fik et par mørke striber og pletter her og der. Derfor er birketræernes stammer hvide."
(Fablen er skrevet af Thorstein Thomsen til hæftet ”Skovens træer”, der blev udgivet i forbindelse med Skovens Dag 2003. Hæftet gennemgår 14 træarter for børn.
Birkeris
Fastelavnsris er lavet af birkeris – altså de tynde birkegrene, der er bundet sammen med en snor. I gamle dage troede man, at hvis man ”risede” hinanden og dyrene med fastelavnsriset, så ville al den kraft, der ligger i knopperne og venter på løvspring, bliver overført til mennesker og dyr.
Birkeris har man også brugt til alt muligt andet – til fejekoste, sømærker, optændingsbrænde mm.
