Egern (Sciurus vulgaris)

Klik på det du har lyst til at læse om

• Vidste du…
• Fakta om egernet
• Egernets liv
• Egernet får unger
• Egernet og mennesket

Vidste du…

• at egern kan være både røde, brune og sorte
• at egernet har hareskår
• at hvis der er egern i din skov, er det et godt tegn på at skoven også giver levemuligheder for andre dyr og fugle 
• at egernet er en værre æggetyv
• at man kan lave børster af egernets halehår
   

Fakta om egernet

Du kender sikkert egernet. Det gør de fleste, for egernet er vågent og aktivt om dagen, og så er det ikke så bange for mennesker. Egernet lever i skove – men også i parker og haver hvor mennesker kommer.

Udseende
Egernet er et lille rødt dyr med hvid mave og en lang busket hale. Det har et sødt lille trekantet hoved med store øjne og smalle ører, der har lange hårduske om vinteren. Det er en typisk gnaver med store kraftige fortænder. De røde egern er mest almindelige i Danmark, men der findes også brune og sorte.

Egern spiser en nød.
Tegning: Eva Wulff.
 

Egernet lever det meste af sit liv oppe i træerne. Dets krop er tilpasset et liv med lodrette løb op ad stammer og spring mellem grenene. Benene er kraftige og stærke - og bagbenene er meget længere end forbenene. Poterne er smalle med lange fingre og tæer.

De fire af potens fingre er lange med lange klør, der er gode at holde sig fast i barken med. Tommelfingeren er kort og med en kort flad negl. De lange klør gør, at egernet kan klatre ned ad et træ med hovedet først.

Hvis du ser et egern løbe hen ad jorden, så virker det ofte mærkeligt fladt. Det er vant til at trykke sig ind imod det underlag det løber på, fordi det ofte er en lodret stamme.

Når egernet sidder stille, holder det tit halen som en elegant parasol over sit hoved.

Egernspor
Egernet er mest oppe i træerne, men det kommer også ned på jorden. Du kan finde dets spor i sneen eller i blød jord. Sporet vil tit begynde ved et træ (her er egernet er hoppet ned) - og slutte ved et andet træ (her er egernet hoppet op igen). Sporene står altid fire sammen (se tegning) og man kan se trædepuderne og kløerne.

Egernets spor. Bagbenets fødder er forrest
Tegning: Eva Wulff.
 

Når egernet er nede på jorden, springer det tit af sted. Det lander først på forpoterne, der sætter to små spor ved siden af hinanden. Så svinger det bagpoterne om foran forpoterne - og sætter af i endnu et spring. De lange bagpoter sætter derfor to spor ved siden af hinanden, foran forpoterne (se tegning).

Egernets historie
Egernet har været i Danmark i lang tid. Man har fundet egernknogler der er 8 - 9000 år gamle. Omkring år 1900 var der ikke særlig mange egern tilbage i landet - men i løbet af det tyvende århundrede bredte det sig igen ud over landet igen.

Udbredelse
I dag findes egernet overalt i Danmark, hvor der er skov. Der er dog en del øer der ikke har egern. Egernet findes også i det meste af Europa og Asien, hvor der er skov.
 

 

Egernets liv

Gnaver
Egernet er en gnaver. Det har fire store fortænder - to for oven og to for neden. Fortænderne er det man kalder rod-åbne. Det betyder at de vokser hele tiden - og at de hele tiden skal slibes ned. Da emaljen på tændernes forside er meget hård, mens tanden på bagsiden er blødere, bliver tænderne slidt skævt, så de bliver skarpe som mejsler. Den slags fortænder kalder man gnaver-tænder.

Bagved fortænderne er der et stort tandløst mellemrum - og allerbagest i munden sidder kindtænderne, der knuser maden.

Egernet har hareskår. Det er en lodret spalte i overlæben der gør at læberne kan krænges om bagved fortænderne – og ind i det store tandløse mellemrum i munden. På den måde kan egernet gnave med sine fortænder - og samtidig lukke af for mundhulen med læberne. Det er smart, for så får det ikke spåner ind i munden.

Hvad spiser egernet?
Egernet spiser mest planter: Frø fra træer som kogler, nødder, bog og agern. Det spiser også knopper fra træer og svampe og frugter og bær. Af og til napper egernet sig et lille dyr - en larve eller et voksent insekt. Og så er egernet en garvet æggetyv, der stjæler æg fra småfugle, skovduer og fasaner.

Men først og fremmest lever egernet af grankogler. Det klatrer helt ud på de tynde grene, for at nå dem. Her bider eller river det koglen løs og tager den med hen til sin ædeplads.

Ædeplads
Egernet sidder tit og spiser oppe i træerne. Det har specielle ædepladser som er ret lette at opdage. Nedenunder dem kan du finde alle mulige rester - afspiste kogler, kogleskæl der er revet af og nøddeskaller.

Egernet har også ædepladser på jorden. Det kan være en træstub eller et stød, hvor det lille dyr kan sidde lidt oppe og holde øje med skoven, mens det spiser. Her kan du tydeligt se det sidde opret på bagbenene og holde fint om sin mad med forpoterne.

Egernkogler
Når du går i skoven vil du tit støde på kogler, der er blevet spist. Der er tre dyr i skoven der elsker kogler - det er egernet, musen og spætten. Og det er ret let at se hvem af de tre der har spist en kogle (se tegning nedenfor).

Musen er lille og fin. Den gnaver grundigt alle kogleskællene af helt inde ved koglens midterakse – og efterlader en pæn afbidt kogle med et fint mønster. Egernet river og gnaver i sin kogle, for at komme ind til de små frø under kogleskællene. Egernets kogle ser derfor mere forrevet og flosset ud. Men værst er spætten. Den hakker bare løs i koglen og efterlader en forpjusket kogle – der er let at kende.

Muse-kogle, Egern-kogle, Spætte-kogle
Tegning: Eva Wulff

Men hvad er det de spiser på koglen. Jo - inden under koglens skæl sidder de små koglefrø. Det er små nødder, der er fulde af fedt og vitaminer. Når egernet vil have fat på de små koglefrø, holder det koglen mellem forpoterne, så den tykke ende vender opad. Der er ingen frø under de første skæl, så dem flår egernet af i en fart. Det gør, at akset bliver flosset og får en lille spids (se tegning). Bagefter gnaver egernet alle de andre skæl af - og spiser de små koglefrø der sidder indenunder. Egernet lever først og fremmest af kogler.

Egernnødder
Du kan altid se hvis en nød er blevet spist af et egern. Egernet åbner nemlig nødden ved at flække den i to stykker (se tegning). Det gnaver et lille hul i spidsen af nødden - stikker de nederste fortænder ind i nødden - og brækker skallen i to halvdele. Så spiser det kernen.

Skovmusen der også spiser nødder, gnaver et fint hul i skallen. Og spætten hugger et flosset hul i siden af nødden med sit næb.

Egernnød, spættenød, musenød
Tegning: Eva Wulff

Knopper og bark
Egernet gnaver også blomsterknopper og topskud af nåletræer som rødgran, lærk, ædelgran og sitkagran. Det er man ikke så glad for i skovbruget.

Det kan også finde på at gnave barken af træerne for at komme ind til det lille vækstlag der sidder som en tynd hinde lige under barken. Det er især skovfyr og lærk det går ud over – og af og til bøg.

Forråd
Egernet samler vinterforråd. Det gemmer nødder, bog, agern og svampe i revner og graver dem ned i små huller. Når kulden kommer snuser egernet sig frem til sine gemmesteder - og graver forrådet op igen. Det finder ikke altid alle de nødder, agern, bog og kogler det gemte, og på den måde er egernet med til at så træer nye steder.

Fjender
Egernet er et lille hurtigt dyr - og det er ikke let at få fat på. Dets værste fjende er skovmåren. Den er hurtig og klatrer lige så godt som egernet. Skovmåren fanger egern i træerne - og også i deres reder.

Husmåren, ræven og katten kan også fange og spise egern. Og så er der rovfuglene - især duehøg og musvåge.

Stemme
Egernet siger lyde. Blandt andet en lille høj én der lyder som hvis du hvisker "t t t" - eller knipser to negle mod hinanden.
 

Egernet får unger

Reden
Egernet bygger rede. Det laver en smuk hoved-rede - og én eller flere mindre sommer-reder. Rederne bygger egernet af kviste, bark, græs og mos.

Hoved-reden er kuglerund med en diameter på op til 50 centimeter. Den sidder højt oppe i et træ - tæt ind til stammen. I siden af kugle er der et lille hul til indgang. Når egernet er inde i reden, kan den lukke det lille hul med en gren. Indeni er rede foret med hår og dun. Hovedreden bruger egernet til sine unger - og som en varm vinterrede. Sommerrederne bruger den til at sove i, når det passer.

Egernets rede – her får den unger.
Tegning: Eva Wulff.

Territorium
Egernet har sit eget territorium, som det jager andre egern væk fra. Jo større og stærkere et egern er, desto større territorium kan det forsvare overfor andre egern. Der skal et ret stort territorium til, for at en egernhun kan samle mad nok sammen til at få unger. Det er tit kun de stærkeste hunner, der kan forsvare så store territorier.

Egernet får unger
Et egern kan få flere kuld unger i løbet af et år. De begynder at parre sig, mens det stadig er vinter. Efter 38 dage føder hunnen mellem 3 og 7 unger i sin rede. De små unger er kun 6 centimeter lange. De har ingen hår og er blinde. Hvis en unge falder ud af reden, henter moderen den op igen. Egernet kan bære selv store unger i munden.

Ungernes udvikling

• 10 dage: De små egern begynder at få pels.
• 4 - 5 uger: De små egern får øjne
• 9 - 10 uger: De små egern kan klare sig selv
• 1 år: De små egern kan selv få unger.

Egernet får unger fra midt på vinteren og frem til august. Om vinteren er der tit mange kogler - og derfor en del mad. Om foråret åbner koglerne sig og koglefrøene falder ud og spreder sig for at blive til nye træer - og så er der ikke mad fra den kant længere. Derfor er vinteren faktisk et godt tidspunkt for egernet at få unger på.
 

Egernet og mennesket

Navnet
Egernets latinske navn "Sciurus" betyder "Den der sidder i skyggen af sin egen hale". Når man ser egernet sidde i ro, kan man godt forstå hvorfor.

Ratatosk
I den nordiske mytologi står verdenstræet Asken Yggdrasil og forbinder himlen og jorden. I træets top sidder en ørn og skuer ud over verden. Ved roden ligger slangen Nidhug og gnaver i roden. Og mellem disse to løber det lille egern Ratatosk og bringer budskaber op og ned.

Ratatosk er faktisk ikke særlig sød, for det er ikke gode budskaber, men sladder og onde ord den løber med. Det afspejler sig også i dens navn. ’Rata’ betyder på oldnordisk ’at gå’ eller ’fare om’ – og ’tosk’ betyder ’at hviske’ eller ’sladre’. Ratatosk betyder altså tilsammen ’en der løber med sladder’.

Egernet og skovbruget
Egernet kan lide at spise blomsterknopper og topskud af nåletræer. Det kan ødelægge formen og væksten for nogle af træerne – og det er skovbrugerne og juletræesdyrkerne ikke glade for.

Egernet kan også gnave barken af træer – især skovfyr og lærk. Det skader træerne og dermed også skovbruget.

Jagt
I 1990 blev egernet fredet - og i 1994 totalfredet i Danmark. Før det måtte man jage det. I gamle dage skød man egern for at få pelsværk til frakker og hatte. Egernets lange halehår brugte man til pensler. Egernets kød kunne man også spise.