Juletræer og gran

I skoven dyrker man juletræer og gran. Her kan du læse lidt om produktionen.
Gran til juledekorationer
Pyntegrønt
Siden 1960'erne er der opbygget en stor produktion af juletræer og gran (som man også kalder klippegrønt) i de danske skove. Tilsammen kalder man det pyntegrønt. Danmark er førende i Europa på området. Dels fordi vi var blandt de første til at dyrke pyntegrønt i større skala. Dels fordi det danske klima passer godt til den form for produktion.
 
Pyntegrønt i tørre tal
Danmark er europamester i at dyrke og sælge juletræer og afskåret gran. Hvert år producerer vi:
  • 10 millioner juletræer
  • 35.000 tons nobilisgran og nordmannsgran (klippegrønt) + 8000 tons rødgran og fyr. 
  • 85 % bliver eksporteret til udlandet – især til Tyskland, men også til England, Frankrig, Holland, Norge og Sverige
  • 15 % bruger vi selv
Indtjening
  • 1/4 af skovbrugets indtægt stammer fra pyntegrønt
  • Hvert år sælger man pyntegrønt for 1,5 milliarder kroner. 1,2 milliarder kommer fra eksport. 
  • Størstedelen af det afklippede gran (klippegrønt) kommer fra skovene.
  • Størstedelen af juletræerne bliver dyrket på landbrugsjord.
Udvikling
Produktionen af juletræer har været aftagende siden 2004, men man regner med at den vil lægge sig stabilt omkring 10 millioner træer.
 
Produktionen af klippegrønt er stabil.
 
border=0
Produktion af juletræer - gamle tal - se de nye i linkene ovenfor.
 
border=0
Produktion af klippegrønt - gamle tal. Se de nye i link ovenfor.
Fra nobilisgranen kan klippes grene til pynt i op til 50 år. Derefter kan træerne sælges som tømmer.
 

 

Hvor meget plads må juletræerne tage i skoven?

Dyrkningen af juletræer er blevet meget specialiseret og størstedelen foregår i dag på landbrugsjord. Ifølge Skovloven må højst 10 % af en skov bruges til juletræer, hvis skoven er fredskov. I gennemsnit bruger man dog kun 3 % af skovarealet til denne produktion.

Træ-arter
Rødgran er det traditionelle juletræ. Nordmannsgran er kommet til senere. Den beholder nålene længere i stuens varme. Til gran og dekorationer bruges afklippede grene fra især nobilis (sølvgran) og nordmannsgran.

Dyrkning
Pyntegrønt skal pynte. Kunderne stiller store krav til, hvordan det ser ud. Derfor indhegner man træerne for at undgå bid fra dyr. Træerne får også gødning, og man bekæmper ukrudt og skadelige insekter med godkendte midler. Nogle af de midler, der blev brugt indtil for få år siden, kunne forurene grundvandet. De er nu forbudte.

Juletræerne bliver fældet, når de er 10-12 år. Læs mere om dyrkning af pyntegrønt under rødgransølvgran og juletræesdyrkning.

Økologiske juletræer
Der arbejdes på at dyrke juletræer helt uden hjælpestoffer, såkaldt økologiske juletræer. Man ved dog endnu ikke nok om økologisk insektbekæmpelse og gødskning til at kunne omlægge produktionen i fuldt omfang.