Fuglesang

Her kan du læse om fuglenes sang - og hvorfor de synger. Lær huskeremser til forskellige fuglesange.

Klik på det du vil læse om

Hvorfor synger fuglene?
Solsortens sang
Musvittens sang
Bogfinkens sang
Guldspurvens sang
Ringduen/skovduens sang
Gærdesmuttens sang
Løvsangerens sang
Gransangerens sang
Gøgens kuk

Hvorfor synger fuglene?

Forår og fuglesang hører uløseligt sammen. På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals, der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør, hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.

Med undtagelse af rødhalsen er det altid hannerne der synger. Sangen har to formål:

at lokke en hun til
at hævde territorium.

Når solsorten sidder i toppen af et træ og synger, så siger den frit oversat: Jeg vil gerne have en kone – og en masse æg – og andre hanner kan godt holde sig væk fra mit område.

For mennesker lyder de enkelte arters sang meget ens. Fuglene kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner - og de der synger bedst er de mest eftertragtede blandt hunnerne.

Tag på fugletur

I maj er fuglenes sang på sit højeste. Hvis du står tidligt op og tager på fugletur før solopgang, vil du kunne høre, hvordan de forskellige fugle skiftes til at synge for i fuglekoret.

Solsorten starter før solopgang.
Sangdrossel og ringdue tager over.
Derpå er det et kor af løvsanger, rødhals, munk og gærdesmutte
Og sidst på morgen synger bogfinken og mejserne for.

Hen ad formiddagen tager sangen af i kraft - for at komme igen omkring solnedgang - hvor heldige bl.a. kan få nattergalen at høre.

Lær fuglesang

Skal man lære de forskellige fuglearters sang, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler. På den måde er de nemmere at huske. Her er regler

Solsort
Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner, og lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.

Tegning: Eva Wulff

Musvit
De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for savfileren, fordi man syntes, at dens sang lød lige som når en sav blev filet.

Musvitten har mange sangvariationer, men to af de mest almindelige plejer man at gengive som fyti-fyti-fyti og titify-titify-titify. Stemmebeskrivelser kan variere i forskellige bøger, så prøv evt. selv at finde ud af hvad den siger. Musvitten synger fra januar/februar til juni.

Prøv at høre musvittens sang.

Der kan være ret stor forskel på sangen så du hører 3 sangtyper og den lyd musvitten giver når den advarer de andre om farer.

Tegning: Eva Wulff.

Bogfinke
Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt når den synger, og da den også har en kraftig stemme er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle som har dialekt. Det vil sige at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema der lyder som et:

Det-det-det-ka’-jeg si’-li’så-tit-det-ska’-vær’.

Bogfinken synger fra starten af marts til midten af juli.

Tegning: Eva Wulff.

Gulspurv
I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: En-to-tre-fir’-fem-seks-syyyv. Gulspurven er også en af de fugle som synger dialekt, så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.

Gulspurven synger fra starten af marts til midten af august.

Tegning: Eva Wulff.

Ringdue (skovdue)
Ringduen eller skovduen som den også bliver kaldt, er vores mest almindelige due. Den findes i alle typer skov, i parker og i ældre haver. Ringduen hævder sit territorium ved hjælp af stemmen. Man siger at den kurrer. Hvis man lytter godt efter lyder det næsten som om den siger: Jeg- er-en-stor-fed-skovdue. Den hævder også sit territorium på en anden måde. Fuglen flyver stejlt opad og laver et par høje klask med vingerne, og glider derefter på stive vinger nedad igen. Kig op over træerne, så kan du ikke undgå at se det.

Ringduen kan høres og ses på denne måde helt fra februar til september.

Tegning: Eva Wulff

Gærdesmutte
Gærdesmutten er vores næstmindste fugl, og kan være svær at få øje på. Den lever i alle typer skov, parker og ældre haver. Eneste krav er at der skal være et tæt krat eller buskads. Trods sin størrelse har den en meget kraftig stemme. Sangen er lidt skinger med et fast tema, hvor den afsluttende lange trille lyder som en pind der bliver trukket hurtigt hen over et stakit. Hanner der synger meget om morgenen er eftertragtede af hunnerne, for det er tegn på at de har et godt territorium. Hanner med et godt territorium har meget føde, og kan derfor æde meget inden de går til ro. På den måde har de mere energi om morgenen og kan synge, i stedet for at lede efter føde.

Gærdesmutten kan høres hele året, men er mest aktiv fra marts til oktober.

Tegning: Eva Wulff

Løvsanger
Løvsangeren kan findes i al slags skov, men den foretrækker åbne løv- eller blandingsskove. Den ankommer til Danmark fra midten af april til starten af maj. På det tidspunkt er skoven sprunget ud, og den er derfor lidt svær at få øje på. Men sangen afslører den. Den synger både fra sangposter i toppen af mindre træer og mens den søger føde. Dens sang er meget kort, ca. 3 sekunder. Temaet er fast og lyder som dir-dir-dir-dir-dir-dir…. med faldende toneleje. Det kommer til at lyde som om fuglen er lidt ked af det, men det er den selvfølgelig ikke.

Løvsangeren kan høres fra slutningen af april til midten af juli.

Tegning: Eva Wulff

Gransanger
Gransangeren ligner løvsangeren til forveksling, og selv om navnet antyder noget andet så finder man den i blandet løvskov. I Norge og Sverige hedder den også gransanger, og her lever den i større grad i granskov. Så det er sikkert herfra den har fået sit navn. Dens sang er enkel og meget nem at lære. Sangen består af to toner der lyder som tjif-tjaf-tjif-tjaf….. som forsætter næsten i det uendelige. I England er fuglen direkte navngivet efter sin sang. Her kaldes den for chiffchaff.

Gransangeren kan høres fra slutningen af marts til juli.

Tegning: Eva Wulff

Stær
Stæren kan træffes overalt omkring os. Den er huleruger og benytter gerne fuglekasser eller gamle spættehuller i skoven. Når hannen har fundet et passende redested sidder han udenfor hullet og synger. Sangen er meget varieret og består af skrattende og hæse lyde blandet med en masse efterligninger af andre fugle. Stæren er nemlig en mester i efterligninger, og det er ikke kun fugle den kan finde på at efterligne. Der er eksempler på at stære har efterlignet dommerfløjter og på den måde skabt uro på den lokale fodboldbane.

Afhængigt af vinteren kan stæren starte med at synge allerede i marts og fortsætte til juni. Sangen er dog kraftigst i starten af perioden.

Tegning: Eva Wulff

Gøg
Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium.

Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen klækkes skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge som plejeforældrene skal fodre. Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.