Hassel (Corylus avellana)
Klik på det, du har lyst til at læse om:
Fakta om hassel
- Hassel er en stor busk, der kan blive 12 meter høj
- Hassel har været i Danmark i over 10.000 år
- Hassel springer ud i maj – og taber bladene i oktober.
Vidste du
- At hassel har de smukkeste bittesmå røde blomster
- At nøddesnudebillens larve er farlig det troede man ihvertfald i gamle dage
- At du kan save en hasselbusk helt ned, men alligevel vil den skyde nye stammer og vokse op igen
Hassels biologi
Udseende på lang afstand
Hassel er en rigtig busk der skyder op ad jorden med mange stammer. Hver stamme er lang og lige og busken kan blive op til 12 meter høj. En stamme kan blive op til 25 centimeter tyk.
Hunblomst. Her kan du se de fine kirtelhår på grenen.
Foto: Janne Bavnhøj
Hasselbuskens bladknopper er formet som små æg, de er grønne og 3 – 5 mm lange. Hassel springer ud i maj – og taber bladene i oktober.
Blomster
Du kan lige ane de små hunblomster der er sprunget ud. De sidder helt tæt til grenen. Han-blomsterne hænger på raklerne - og de er lige ved at springe ud. Foto: Janne Bavnhøj
Støvet bæres af vinden til hun-blomster på andre træer. Det er det der giver nogen mennesker høfeber.
Tit vil der, lige over han-raklerne, sidde nogle småbitte hun-blomster som er meget smukke, og ret svære at se. Du skal kigge efter nogle små grønne knopper der stikker små, knaldrøde duske ud af. De røde duske er støvfang – altså den del af hun-blomsten som skal fange det støv han-blomsterne sender ud med vinden. Der kan komme flere nødder ud af sådan en lille blomst.
Det gule støv på den sorte plade er pollen. Vi slået et bundt han-rakler mod pladen, så den løse pollen faldt af. Foto: Janne Bavnhøj
For at en busk ikke skal bestøve sig selv, blomstrer dens han- og hun-blomster ikke på samme tid.
Egern, mus, spætter, krager, mejsefugle, nøddesnudebiller og mange andre dyr elsker hasselnødder. De større dyr samler nødder og gemmer dem som deres vinter-forråd. Hvis et egern taber en nød eller glemmer hvor den har gemt den, vil der spire en ny nøddebusk op når det bliver forår. Sådan får nøddebusken dyrene til at sprede sig fra sted til sted.
Du kan også finde nødder under nøddebusken, mest om efteråret, men også om vinteren og i foråret hvis de ikke er blevet spist. Slå skallen i stykker med en sten, og se om der er en kerne i nødden.
Nødde-snudebillen
Hvis der er et lille rundt hul i nødden, er den blevet spist af nøddesnudebillens larve - en lille hvid larve, som du tit kan finde inde i nødder. Nøddesnudebillen lægger æg i blomsten. Ægget bliver til en larve, der vokser med nødden, lever af den - og borer sig ud om efteråret. Så kravler larven ned i jorden, hvor den bliver til en puppe. Du kan se nødde-snudebiller på hassel i juni og juli.
Rod
Alder
Skyggetræ
Hassel kan selv godt tåle lidt skygge. Den vokser tit som underskov i ege- og askskove der ikke skygger så meget. Men den kan ikke vokse under en bøgeskov fordi bøgen også skygger meget.
Vækst
Hassel vokser bedst på muldbund. Den kan ikke vokse på mager jord, og heller ikke på våd eller sur bund.
Hassel i skovbruget
Hassel under eg
I skovbruget planter man tit hassel som underskov under eg. Egestammer der dyrkes til tømmer skal helt være lange og lige. Hvis stammerne får lys, sætter de let noget man kalder vanris.
Vanris er en samling af små sideskud, som gør at egetømmeret får knaster og bliver af en dårligere kvalitet. For at skygge for egestammerne planter man ofte hasselbuske under egetræerne. Egetræer skygger ikke så meget, så hasselbuskene kan hurtigt vokse op og skygge for stammerne, uden at de begynder at konkurrere med egetræerne om lyset.
Nye skove
Når man planter nye skove, f.eks. som led i skovrejsning, sætter man hassel som underskov, i skovbryn og hegn.
I gamle dage plantede man hassel i hegn mange steder, og hentede nødder, brænde og lange grene til gærder og meget andet.
I stenalderen
Hvordan bruger vi hassel
Ved
Haslens ved er gullighvid og det har ingen kerne. Veddet er blødt og sejt, men det spalter let.
Brug i dag
I dag bruger vi ikke hasselved i industrien. Men vi bruger hassel til brænde og til at skære lange lige kæppe af. Og så henter vi nødder i skoven.
Brug i gamle dage
I gamle dage var hassel-ved et vigtigt materiale. De lange lige, elastiske skud kunne bruges til alt muligt: Fiskeruser og brænde allerede i stenalderen – og senere som skafter til redskaber og værktøj, trækul, bønnestager, tøndebånd, fiskestænger, stokke, man lavede gærder af hassel, man brugte dem til at flette stråtage på, til husvægge – og meget meget mere.
Barken farver mørkebrunt, og det har man også brugt til indfarvning.
Hassels historie
Hasselbusken indvandrede allerede til Danmark i de tre mellemistider der kom før sidste istid. Da sidste istid var slut var hasselbusken en af de første træarter der kom til landet. Busken har altså vokset i Danmark i mere end 10.000 år.
Udbredelse i Danmark
Da hassel ankom til landet dominerede lystræer som birk og fyr. Hassel er et skyggetræ, og det skyggede lige så stille lystræerne væk, og kom til at dominere skovene i det man kalder hassel-fyrretiden fra 7.900 – 7000 før Kristi fødsel. Men da højere træarter som elm, eg, el og lind kom til landet, blev hassel en del af underskoven i stedet.
I Danmark trives hassel bedst i de dele af landet der har rig muldjord – dvs. det østlige Danmark, på Sjælland, Fyn og øerne. I Midt-og Vestjylland hvor jorden er mager og sur er hassel mere ualmindelig.
Udbredelse i Europa
Hassel findes over det meste af Europa. Den findes højt mod nord i Norge, Sverige og Finland og klatrer højt op i bjergene.
Historier om hassel
Kopper
I gamle dage brugte småpigerne nøddeskaller som legetøjskopper.
Stenslynge
I gamle dage lavede drengene lavede stenslynger af hasselgrene. De flækkede en frisk hasselkæp i toppen, og satte en flad, glat sten fast i spalten. Når de svingede pinden hurtigt med armen, blev stenen slynget af sted. Du kan let lave sådan en stenslynge. Men se dig for når du slynger, så du ikke flækker skallen på nogen.
Våben
Hassel er god til at lave våben af – flitsbue, lanser, spyd, sværd osv.
Effen eller ueffen
I skal være to til at lege ”Effen eller ueffen”. Du tager en nød i hånden og gemmer den bag ryggen. Læg nøden i den ene hånd, og stræk en af dine hænder frem. Din makker skal nu gætte om der er en nød i hånden eller ej, ved at sige ”Den er effen”, hvis nødden er der – eller ”Den er ueffen”, hvis nødden ikke er der. Det er da let. Og man kan vinde en nød, hvis man gætter rigtigt.
Julepynt
Her er en opskrift på lidt hassel-julepynt, som man lavede det på Fyn i gamle dage. Du skal bruge en lille pind af hassel. Flæk pinden i begge ender. Tegn et lille dannebrogsflag og sæt det i klemme foroven. Sæt den anden ende fast på juletræet. Du kan sikkert også tegne en nisse eller et hjerte og få det til at sidde fast.
En nød – to kerner
En nød med to kerner bringer lykke.
Filipine!
Hvis du spiser nødder sammen med nogle andre, og finder en nød med to kerner, så kan du aftale med en af dem at spille Filipine. I spiser en nød hver, og næste gang I mødes gælder det om at råbe ”Filipine!” først. Så skal den anden give en gave.
Ormen i nødden
Nødder kan faktisk også være farlige. I hvert fald hvis man skal tro de gamle sagn. I gamle dage troede man at det ville gå frygteligt galt hvis man kom til at spise en af de små hvide orm der kan leve i en nød, og som i virkeligheden er nøddesnudebillens larve. Hør bare her: Hvis ormen kom levende ned i maven, ville den æde alt omkring sig, bide tarmene over og lægge sig mod hjertet til man døde. Når man lå i kisten ville den først æde en selv, derpå de andre på kirkegården, og til sidst ville den lægge sig om kirken som en lindorm. Jamen tænk engang!
StenalderenNavnet
Hassel kommer af det oldnordiske navn "hasl". Det optræder i mange by- og stednavne i Danmark, f.eks. Hasselø, Hesselager, Hasle m.fl.
I en mose ved Holmegård, har man fundet en åre der er lavet af hasseltræ. Den stammer fra ældre stenalder (9000 – 3900 før Kristi fødsel) fra det man kalder maglemose-kulturen der eksisterede fra år 6000 til 5000 før Kristi fødsel.
Mændene i stenalderen brugte også hassel til skafter på stenøkserne i Ertebøllekulturen der var omkring år 5000 før Kristi fødsel.
Hassel og poesi
”I haven svulmer haslens brune rakler
og hilser håbefuldt det unge år,
et vartegn, som man véd skal varsle vår
og vidner om at vintrens vælde vakler ”.
Piet Hein
