Hyld (Sambucus nigra)

Klik på det du har lyst til at læse om:

• Fakta om hyld
• Hyldebuskens biologi
• Hyld i skovbruget
• Hvordan bruger vi hyld
• Hyldebuskens historie
• Historier om hyld
   

Fakta om hyld

• Hyld er en busk der kan blive 8 meter høj
• Hyld er hjemmehørende i Danmark
• Hyld er en af de buske vi elsker og bruger mest
   

Vidste du

• At hyldebuskens blade, bark og grønne bær er giftige
• At hyldens modne bær er giftige, når de er rå - men fint kan spises og drikkes, når de er blevet kogt i mindst et kvarter til hyldesaft. 
• At du kan blive hyldeskudt og skør, hvis du sover under en hyldebusk

Hyldebusken biologi

Udseende
Hylden er en stor busk, der kan blive op til 8 meter høj. Stammen kan blive cirka ½ meter tyk.

Blade
Bladene består af en lang bladstilk med 5 – 7 småblade, der sidder to og to overfor hinanden, og med et enkelt småblad for enden af bladstilken. (Man kalder blade med den bladform for sammensatte og uligefinnede). Småbladenes kant er savtakket.

Bark
Barken på stammen er grov og furet, som panderynkerne hos en gammel kone. Grenenes bark er grå med grove korkporer. De helt unge grene har glat grønlig bark.

Blomster
Hylden blomstrer ved midsommer i slutningen af juni måned, og hyldeblomsternes duft og lysende hvide farve er ensbetydende med danske sommernætter. Hyldens blomster sidder mange sammen i store skærme.

Hver enkelt lille blomst er det man kalder 5-tallig med 5 hvide kronblade, 5 lysegule støvdragere og et kort tykt støvfang. Kig på dem i en lup, de er rigtig flotte. Og duft til dem. Og lav hyldeblomstsaft.

En enkelt hyldeblomst. Se de 5 kronblade,de 5 støvdragere med hanligt støv, og det korte, tykke, hunlige støvfang i midten.
Tegning Eva Wulff
 

Frugter
Hyldebær er modne i september. De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter. Hvis du piller et bær i stykker, vil du finde 3 små sten og få farvet fingrene røde af saften. Hyldebær smager ok, men de er giftige rå. Hvis du koger dem 1 kvarter til til hyldebærsaft og hyldesuppe, kan du fint spise dem. Brug dog aldrig rå hyldebær til smoothie eller lignende, da det blåsyren kan give maveforgiftning og opkast.

Hyldebær. Tegning: Eva Wulff
 

Spredning
Hyldebusken bliver spredt af fugle, som spiser bærrene, flyver dem langt væk fra modertræet, og lægger dem i en lille nærende fugleklat de mærkeligste steder. Hyld kan vokse på mange forskellige slags jord, men den bliver flottest på næringsrig jord, der er drænet godt.

Skud
Det er svært at slå en hyldebusk ihjel. Hylden skyder nemlig let. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, sender hylden nye skud fra sideknopper på grenen. Derfor ser hyldebuske tit lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hvis kronen dør af ælde eller bliver skåret ned, vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange stykker og sætte dem i vand. Når de har sat rødder, skal de i jorden.

Skyggetræ
Hyld er et skyggetræ, der skygger de fleste urter under sig væk. Busken tåler selv meget skygge. Det er smart, fordi hyldebuske ofte vokser under de store træer i ege- og askeskove, i gamle granskove og i skovbryn.

Slægtskab
Hyld hører til gedebladfamilien sammen med buske som druehyld, kvalkved, vild kaprifolie (eller almindelig gedeblad), dunet gedeblad m.fl.

Hyld i skovbruget

I skoven bruges hyld mest som busk i læhegn og i beplantninger til vildtet. Hylden sår sig selv i lysninger, skovbryn og som underskov i lysåbne skove med f.eks. eg, ask, gammel gran mm.
 

Hvordan bruger vi hyld

Hyldeved
Hyld bliver ikke brugt i træindustrien. Men hyldeved er hårdt og gullighvidt som elfenben og rigtig godt at snitte ting af. Kernen er brun, og marven er blød og hvid og let at fjerne.

I gamle dage brugte mennesker hyld til at snitte husgeråd som skeer, håndtage, nåle, fløjter, linealer, tommestokke, spinderokke m.m. Grenene blev brugt til gærdestave og brændsel, skafter til skovle, stokke, ja endda møbler ”der aldrig blev ormstukne”.

På gamle grene forsvinder marven, og grenen er hul. Man har brugt de hule hylderør til f.eks. piberør, garntrisser og blæsepiber – en hul hyldepind, som man pustede til ilden gennem. Og stadig er der nogen der snitter sig en hyldefløjte.

Lav hyldeperler
Klip en hyldegren i perlestykker med en grensaks. Sæt en ståltråd igennem marven på perlerne og luk ståltråden i en cirkel. Stik ståltråd og hyldeperler ind i et bål (husk at holde med en handske, eller et stykke stof), og brænd marven og barken bort. Skrab hyldeperlerne rene med din kniv.

Brug af hyldebær og blomster
Enkelte steder bliver hyldebuske dyrket til avl af hyldebær som koges til saft. Og mange henter blomster og bær på de vildtvoksende hyldebuske.

Men du kan lave meget andet af hyldebær og blomster. Te af de tørrede blomster. Pandekager af de friske blomster. Vin og snaps af bær og blomster. Tidligere lagde man hyldebær i sukker og spiste dem ligesom rysteribs. Og man syltede de grønne bær i eddike og sukker, og brugte dem i stedet for kapers. (Dog igen: Hyldebær er giftige rå - kog dem, hvis I vil bruge dem). Blomsterne har man også brugt til parfume.

Hyldeblade som er ved at springe ud.
Foto: Malene Bendix.

Hyldens historie

Hyldebusken kan bruges til mange ting. Mennesket har derfor altid holdt af hyldebusken og plantet den ved deres huse. Hyld findes i dag over det meste af Europa og i Lilleasien og Sibirien.

Hyld er almindelig i hele Danmark, i haver, hegn, skovbryn, som underskov osv. Man ved ikke, hvornår hylden indvandrede til Danmark. Men man kan vise, at den har været her siden Ertebøllekulturen, der var en stenalderkultur som fandtes mellem år 5000 og 3000 før Kristi fødsel.
 

Historier om hyld

Menneskenes busk
Hyldebusken følger menneskene. De bringer stiklinger med og sætter dem omkring deres huse. Og derfra breder den sig og kræver ikke at blive passet. Hylden er fattigmandens træ, der giver alle blomster og dufte, frugter og saft, lægemidler og ved. Hyldebusken er en af vores mest elskede buske og en af dem der er skrevet utroligt meget om.

Hyldemor
I gamle dage skulle man spørge Hyldemor om lov, hvis man ville fælde en hyldebusk, eller skære grene af den. Hyldetræet var Hyldemors ejendom. For at få lov at bruge det, skulle man gå baglæns hen til træet og sige tre gange: ”Hyldemor, giv mig noget af dit træ, så vil jeg give dig noget af mit igen”. Så kunne man skære. Hvis man glemte det, døde man.

H.C. Andersen har skrevet et eventyr om Hyldemor, hvor han beskriver hende sådan her: ”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”. Hun lyder da meget sød.

Hyldefolk
I gamle dage troede man også, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.

Lav en hyldebøsse
I gamle dage skar drengene hyldebøsser der kunne skyde og sige bang. Her kan du se, hvordan de gjorde det:

• Skær dig en lige gren af hyld på 25 – 30 centimeter.
• Stød marven ud af grenen med en tynd jernstang eller pind, så du får et rør.
• Lav en ladestok, dvs. en tynd pind eller jernstang som gå ind i røret.
• Lav nogle små kugler af papir eller hyldemarv ved at ælte den med lidt spyt.
• Brug ladestokken til at presse en kugle ind i hylderøret, og helt frem til rørets åbning.
• Sæt en ny kugle fast i rørets bagende, og driv den ind i hylderøret med et hurtigt skub fra ladestokken.
• Det lufttryk der dannes mellem de to kugler inde i røret, vil få den forreste kugle til at fare ud med et knald.
• Skyd til måls – men pas på hinanden, der kan komme rimeligt tryk på sådan en kugle.

På latin hedder hyld ”Sambucus nigra”. ”Sambucus” er et græsk ord for et instrument. ”Nigra” betyder sort på latin – sort som hyldebær.

Duft selv til hyldeblomster.
Foto: Malene Bendix.

Hyldepoesi
Der er rigtig mange danske forfattere, der har skrevet om hyldebusken, især når den står i blomst og dufter så dejligt. Her er digte fra et par af de tunge drenge:

"Imellem havens buske
i solskin, regn og rusk,
med store blomster-duske
står der en hyldebusk.

I duften er der lindring
når hjertet er bespændt,
dér kommer hver erindring
om gammelt, kært og kendt".

H. C. Andersen

”Nu breder hylden
de svale hænder
mod sommermånen”.

Johannes V. Jensen

”Har mælkevejen spildt sit stjernestøv
udover hyldens dunkelgrønne løv?
Er disse store, hvide blomsterstande
en sønderreven pagt med himlens lande?

En nonne er du mellem blomsters hær
blegt smilende i juninattens skær.
I dine dufte fik vor stamme dåben.
Du burde ha et felt i Danmarks våben”.

Vilhelm Bergstrøm