Hyldekærester
Se her hvordan du bager hyldeblomster ind i panderkagedej. Ammenam.
Lidt om hyldeblomst-pandekager
De hedder hyldekærester - måske er det fordi de smager så dejligt - men det er altså bare hyldeblomster bagt ind i pandekagedej. Se her, hvordan du laver hyldekærester i skoven.
Sådan gør du
Dej
Du kan evt. lave pandekagedejen hjemmefra - men du kan også lave den ude i skoven.
- Bland mel, salt og vaniljesukker i en skål
- Rør fløde, æg sammen i en anden skål
- Smelt smørret og hæld det ned i fløden.
- Bland det våde i det tørre og rør til dejen er uden klumper
Bål
Tænd et bål med meget træ, så du får gode gløder.
Hyldeblomster
Pluk hele klaser af hyldeblomster i en kurv. Kig dine blomster godt efter og ryst dem, så der ikke er dyr på dem.
Bag hyldeblomstpandekager
Når bålet er varmt, så varmer du din pande over bålet og hælder lidt olie på. Dyp en klase hyldeblomster i dejen - og steg den gylden på panden.
Spis
Del hyldekærester ud til højre og venstre. De skal spises af stilken med flormelis.