Juletræer
Klik på det du har lyst til at læse om:
Juletræets historie i Danmark
I Danmark har vi ikke altid haft juletræer. Faktisk er det kun cirka 200 år siden, det første juletræ blev pyntet med lys og tændt af tysk familie, som boede på godset Holsteinborg på Sydsjælland. I Tyskland var det almindeligt med juletræer dengang, og det havde det været siden 1500-tallet - men det var altså helt ukendt i Danmark.
Hvilke træarter bliver til juletræer?
Rødgran. Foto: Malene Bendix.
-
Rødgran er det almindelige gammeldags juletræ. Det er det næstmest brugte i Danmark.
-
Nordmannsgran (ædelgran) har lange blanke mørkegrønne nåle, der bliver siddende længe på træet – selv i en varm stue. Selve træet er tæt og fyldigt. Derfor vælger de fleste nordmannsgran, selvom det er næsten dobbelt så dyrt som rødgran.
- Sølvgran (nobilis) bliver brugt en lille smule til juletræer – men den er mere uregelmæssig i formen og mere sølvfarvet. Sølvgran bliver brugt mest til julegran.
En ædelgran. Foto: Malene Bendix.
Hvor mange nåle har et juletræ
- Et almindeligt lille juletræ af Nordmannsgran, som er 120 cm højt, har 200.000 grannåle. Nålene sidder med 2 millimeters mellemrum på juletræets grene, der tilsammen er 115 meter.
- Et stort juletræ som er 170 cm højt har 300.000 nåle. De er fordelt på ca. 180 meter grene.
Hvor dyrker man juletræer?
Juletræer af rødgran kan dyrkes overalt i Danmark. Men de bedste juletræer dyrker man på sandjord. Træerne vokser nemlig langsomt på sand – og så bliver de tætte. Rødgran dyrket på en frodig jord vokser hurtigt og bliver nemt for åbne. Der må ikke være risiko for nattefrost om foråret, for så vil de nye skud blive svedet af lige efter de er sprunget ud.
Nordmannsgran og sølvgran (nobilis)
Nordmannsgran og sølvgran er lidt mere sarte. Der skal bruges meget tid og mange penge på at plante og pleje træerne, hvis de skal kunne sælges. Derfor skal man være omhyggelig med at finde det rigtige område at dyrke dem på, så der ikke er for mange træer der skal kasseres.
Juletræer af nordmannsgran og nobilis kan ikke tåle
- Nattefrost om foråret – det svider de unge skud
- For meget vand i jorden
- For meget blæst
- For mager jord eller for stiv lerjord.
Arealet
Rødgran
Juletræer af rødgran bliver som regel dyrket i skoven. Når man planter en bevoksning af rødgran til tømmer, sætter man en del ekstra planter. De pæneste af træerne hugger man til juletræer. Resten får så lov at vokse videre og bliver til tømmer.
Nordmannsgran
Nordmannsgran er ikke så godt til tømmer. Træet er sværere at få til at gro og veddet er ikke helt så høj kvalitet. Når man planter nordmannsgran er det derfor næsten altid for at lave juletræer.
Dengang man startede med at dyrke nordmannsgran, plantede man dem altid inde i skoven på mindre arealer, der var blevet til overs. Det viste sig at give for mange problemer – skovbunden er ujævn og der er for meget ukrudt inde i skoven. Derfor bliver de fleste nordmannsgraner i dag plantet på markjord.
Det gode område
Man skal være omhyggelig med at finde det rigtige område. Det bedste er et stort areal, som ligger lige ud til en større vej. Man skal nemlig bruge meget tid på plejen af træerne og det skal være nemt for lastbiler at hente de færdige juletræer.
Området skal helst ligge i et jævnt terræn, uden sten og stubbe fra en eventuel tidligere bevoksning. Man skal nemlig kunne køre med mange forskellige maskiner, når man planter, harver, sprøjter mod lus og ukrudt, og til sidst høster træerne. Derfor er markjord ofte egnet til juletræer.
Det er også vigtigt, at der ikke kommer nattefrost sent på foråret, når træerne er sprunget ud. Frosten vil svide de nye skud af, så træet bliver grimt at se på – og så kan det være det slet ikke kan sælges. Og hvis frosten er for hård bliver træet dræbt.
Nobilis eller sølvgran, som man bruger til at klippe af.
Foto: Malene Bendix.
Hvordan dyrker man juletræer?
Jord-bearbejdning
Når man planter de små juletræer, må der ikke være ukrudt. Ukrudt vil nemlig konkurrere med de små træer om næringsstoffer, lys og vand. Derfor harver eller pløjer man jorden året før man planter. Måske sprøjter man også med ukrudtsmidler, hvis der er ukrudt som vil overleve jordbearbejdning. Jo bedre man har forberedt sit område før man planter, desto mindre skal man kæmpe med ukrudt senere.
Plantning
Det er bedst at plante juletræer i det tidlige forår, før træerne springer ud. En stille fugtig dag er god. De planter man sætter er normalt 3 år. De er dyrket i en planteskole.
De små træer bliver sat i rækker. Der vil typisk være 1,25 meter imellem dem. Hvis der er det kan man køre med særlige traktorer mellem rækkerne. Og træerne vil ikke skygge for hinanden før de er klar til at blive høstet.
Efter 10 til 12 rækker lægger man et spor ind. Det kan de store maskiner køre på, når man skal sprøjte eller høste træerne.
Proveniens
Når man planter nordmannsgran er det vigtigt at få de rigtige planter, der kommer fra det rigtige sted. (Man siger at man får planter af den rigtige proveniens. Proveniens er navnet på det sted, hvor frøene er høstet).
Hvor kommer frøet fra
Nordmannsgranen kommer fra områder omkring Sortehavet – fra Georgien og den nordøstlige del af Tyrkiet. Det har vist sig, at det er ikke lige meget hvor frøet kommer fra:
- Træerne fra nogle dele af Georgien er bedst. De har fyldige grene. De vokser ikke for hurtigt. Og de får ikke så mange skader fra nattefrost.
- Træerne fra Tyrkiet er ofte ikke så pæne. De vokser for hurtigt og bliver for åbne. Dem prøver man derfor at undgå.
- For at være sikker på at få de bedst mulige frø, prøver man at høste frø på gamle pæne nordmannsgraner der står i Danmark. Man har også lavet frøplantager, dvs. små plantager som udelukkende er lavet for at høste frø.
Ukrudt
Når man dyrker juletræer, skal jorden holdes nogenlunde ren for ukrudt. Hvis der er for meget ukrudt, kan det konkurrere med juletræerne om næringsstoffer, lys og vand. Og hvis der er for meget græs kan der nemmere komme nattefrost. Ukrudtet må heller ikke blive så højt, at det kaster skygge på grenene.
Man behøver dog ikke fjerne alt ukrudt – hvis der er ukrudt på 15-20% af jorden har det en gavnlig virkning på juletræerne.
Hvordan fjerner man ukrudt
Den bedste måde at bekæmpe ukrudt på er at sørge for at der ikke vokser noget på arealet når man starter. Men der vil altid komme ukrudt efterhånden, og så har man flere muligheder:
- Man kan køre med meget smalle traktorer mellem rækkerne og harve eller sprøjte med ukrudtsmidler. Man kan også køre med en portaltraktor, det er en meget høj traktor som kan skræve over rækkerne uden at skade træerne.
- Man kan køre i sporene og sprøjte ud over hele arealet med ukrudtsmidler. Man skal så være omhyggelig med at vælge et middel som ikke skader træerne.
- Man kan slå ukrudtet ned med en buskrydder. Det er en maskine som man bærer på ryggen, og den trækker en lille skive som kan skære ukrudtet over nede ved jorden.
- Man kan sætte får ud, som vil æde ukrudtet. De vil starte med at æde det ukrudt de synes smager bedst. Men når de har spist de lækreste planter vil de gå videre til de mindre lækre. Og så skal man sørge for at tage dem ud inden de begynder at æde træerne. Hvis man skal holde får skal man bruge meget tid til pasning og de tager ikke altid så meget ukrudt, som man gerne vil have. Der er også nogle juletræsdyrkere som prøver at bruge grise, høns og strudse til at æde ukrudtet.
Man har i en årrække arbejdet meget med at udvikle metoder, så man bruger så få kemikalier som muligt.
Bundklipning
Når træerne har stået nogle år på området, klipper man tit de nederste grene af. Så er det nemmere at komme til med de maskiner, der skal harve eller slå ukrudt omkring træerne. Grenene skal alligevel klippes af, når træerne bliver høstet, så der kommer et lille stykke stamme til juletræsfoden.
Hegning
Området med de små juletræer bliver tit hegnet ind for at holde rådyr ude. Rådyrene er nemlig meget glade for at æde de små knopper på træerne. Det kan gøre juletræerne skæve og grimme – og måske går de ud. Da juletræer bliver solgt på deres udseende, skal de ikke skades særlig meget før træerne ikke kan sælges.
Skadedyr
Der er også mange forskellige insekter, som kan skade juletræerne. De æder nålene eller suger plantesaft fra nålene, så de bliver gule.
Det vigtigste skadedyr er bladlus – og de vil angribe de fleste arealer med juletræer. For at undgå skader fra bladlus, sprøjter man med et skånsomt insektmiddel. Man sprøjter et par gange om sommeren, i de sidste år inden træerne skal sælges. Man har prøvet at finde andre metoder, så man kan undgå kemikalier, men det er endnu ikke lykkedes at finde noget rigtig godt middel.
Formklipning
De mennesker der køber juletræer stiller store krav til deres udseende. Juletræet skal have en pæn kegleform, det skal være regelmæssigt og tæt – og stammen skal være ret.
Der skal ikke ret meget, til før der kommer skader på et juletræ. Det kan være nattefrost som dræber knopper eller skud, så træet bliver skævt eller toppen går ud. Det kan også være fugle, som sætter sig i topskuddet, så det knækker. Eller der kan være ved et uheld være sluppet et rådyr ind, som har spist grene eller topskud.
Men meget af det kan man faktisk rette op på. Man klipper simpelthen træerne i den rigtige form. Måske skal der klippes nogle skud af, for at træet bliver mere regelmæssigt. Hvis et topskud er gået ud, tager man en sidegren og fører opad, så den kan danne en ny top. På den måde kan man lave et pænt juletræ ud af et træ som ellers ikke kunne bruges. Men det kræver en masse tid.
Gødning
Når man dyrker juletræer og gran fjerner man træer og grene med grønne nåle fra jorden i det område man dyrker. De grønne nåle er fyldt med næringsstoffer. Derfor må man gøde jorden på et område hvor man dyrker juletræer flere gange i træk, som erstatning for de næringsstoffer man fjerner.
Farven betyder meget hvis man vil sælge et juletræ til en god pris. Man kan få træerne til at blive mørkegrønne, hvis man giver en lille smule gødning om sommeren, nogle måneder før træet skal høstes til juletræ.
Grannåle, som har lagt sig i et mønster på en vandpyt.
Foto: Malene Bendix.
Hvordan høster man juletræer?
Alder
8-12 år efter at juletræerne er blevet plantet, er de klar til at blive fældet – eller høstet som man siger. Det er ikke alle træer der bliver klar på samme tid. Derfor fælder man træerne over 2-4 år. De træer som ikke kan sælges kan man klippe i stykker til klippegrønt – det er grene som bruges til juledekorationer, adventskranse osv.
Pris
Når træerne skal sælges ringer skovejeren til en grossist, som køber juletræer fra mange forskellige skove. De to aftaler en pris for juletræerne. Ude i skoven mærker man træerne med forskellige plastiksedler, som viser hvor god kvalitet de har. Et træ af en god kvalitet er tæt og regelmæssigt med mørkegrønne nåle – og det giver den højeste pris til skovejeren.
Høst
Juletræerne bliver høstet over en ret kort periode fra midten af november til midten af december. De skal høstes så sent som muligt, så de ikke når at blive gamle og tabe nålene.
I pose og sæk
Træerne skæres over nede ved jorden med en lille motorsav. Så bliver de ført igennem en maskine, som trækker et net uden om dem, så grenene bliver presset ind mod stammen. Det gør man for at træet ikke skal fylde for meget og for at det er nemt at håndtere. Når træerne har fået net på bliver de lagt op på store paller – og der bliver slået en kraftig snor om. Så bliver det en stor pakke, som er nem at læsse på en lastbil. Når juletræet kommer ud til juletræshandleren på gadehjørnet pakker han pallen op og tager nettet eller snoren af juletræet, så man kan se hvordan det ser ud. Grenene er så elastiske, at de ikke tager skade af at blive presset sammen.
Til udlandet
De fleste af de nordmannsgran der dyrkes herhjemme bliver solgt til andre lande – især Tyskland, men også Sverige, Norge, England og Frankrig. De bliver kørt af sted på store lastbiler. Mange af de lande vi sælger juletræer til har selv masser af skov, men de køber alligevel juletræer i Danmark. Det skyldes at vi har et klima som er ret godt til at dyrke juletræer, og vi er startet for mange år siden, så vi ved en masse om hvordan man laver smukke juletræer.
Bagefter
Når man har høstet alle de juletræer man kan, så kan man starte forfra med en ny omgang juletræer. Eller måske vælger man at dyrke korn igen hvis der er tale om markjord.
