Myrer
Klik på det du vil læse om:
Vidste du
- At myrer er sociale insekter som danner store samfund.
- At myren er et rovdyr der bruger kemiske våben.
- At det kun er dronningen der kan lægge æg i en myretue.
-
At der findes en myre der lugter af appelsin.
Tegning: Eva Wulff.
Hvad er en myre?
Myretuen
Lunt og godt
Tuen ligger på et lunt og solrigt sted – og tit i nåleskov. Den røde skovmyre kan nemlig godt lide varme. Myretuen er tit bygget ovenpå en træstub, eller op ad en træ. Den kan rage op til 1 ½ meter op over jorden – og samtidig har myrerne også gravet en underjordisk del, der kan gå 1 meter ned i jorden under tuen. Inde i tuen er der masser af gange og hulrum.
Myretuen er fuld af myrer. De myldrer frem og tilbage og ordner forskellige opgaver. Nogen reparerer tuen. Andre er på vej ud eller ind med føde. Nogen fodrer larverne. Nogle forsvarer myretuen mod ubudne gæster. Og allerinderst i de store røde skovmyrers tue ligger den store dronning og lægger æg. Der kan faktisk være 100.000 myrer i sådan en tue.
Myreveje
Hvis du følger en myrevej vil du se at den tit ender ved et træ – og her ændrer retning fra vandret til lodret. Myrerne fortsætter deres vandring opad træets stamme – op til bladene – og bladlusene – i træets krone. Du kan måske også se myrer der er på vej ned ad træet. Deres bagkrop vil tit være tykkere end bagkroppen på de myrer der vandrer op. De har nemlig fyldt maven med honningdug oppe i træet. (Læs mere om honningdug og bladlus nedenfor).
Myremad
Myresyre
Myresyre er en rimelig stærk gift for små dyr. Måske har du selv prøvet at blive bidt af en myre – og mærket myresyren svide i huden. Pluk en blå blomst i skoven og stik den helt hen til en myretue. De arbejdermyrer der vogter tuen vil sprøjte myresyre efter blomsten. Myresyren vil få blomsten til at ændre farve. Du kan også fange myresyren på et lille spejl. Men pas på øjnene.
Honningdug
De fleste myrer drikker honningdug fra bladlus. Bladlusene sidder og suger saft fra træernes blade, og deres afføring kaldes honningdug. Honningdug er fuld af sukkerstoffer – og det kan myrerne rigtig godt lide. De kravler op i træerne til bladlusene. Her ’malker’ de bladlusene ved at ae dem med følehornene. På den måde får de lov at få en lille dråbe honningdug. Nogle arter tager bladlusene med ned i deres myretuer, og fodrer dem og malker dem der. Honningdug er en vigtig del af myrernes føde.
Myrerne får unger
Æg, larve, puppe, myre
Æggene bliver til larver som arbejdermyrerne fodrer til de er så store at de spinder sig ind i en masse fine tråde – og forpupper sig i et lille hylster man kalder en kokon. I løbet af 2 – 3 uger forvandler puppen sig til en ny lille myre.
Mange slags myrer
Den kender du måske. Det er den mest almindelige myre i Danmark. Den lever i haver, på marker, i byerne – ja selv inde i husene. Sort havemyre bygger sit bo i jorden, under sten (og havefliser) og i gamle træstammer.
Orangemyre er en lille skinnende sort myre, der bygger rede i hule træer. Reden består af porøst træ med huller i. Myren lugter af appelsin – derfor har den fået navnet.
Stikmyre er en lille orange myre. Den er langsom – men den kan stikke med en brod i bagkroppen. Stikket svir og det bliver ved i flere timer.
Ligner den store røde skovmyre på alle måder og bygger også tuer. Dog har de 50 – 100 dronninger i myretuen – i stedet for én enkelt som den store røde skovmyre har. Og så er de mindre.
