Nordmannsgran (Ábies normanniána)

Klik på det du har lyst til at læse om

• Fakta om nordmannsgran
• Nordmanngrans biologi
• Nordmannsgran i skovbruget
• Nordmannsgran og dets anvendelse
• Normanngrans historie
• Historier om nordmannsgran
   

Fakta om Nordmannsgran

• Nordmannsgran er det mest almindelige juletræ i Danmark
• Udbredelse: Nordmannsgran er ikke et oprindeligt dansk træ. Det vokser naturligt i Kaukasus og det nordlige Tyrkiet
• Nordmannsgran kan blive op til 30 meter højt
• Alder: Det er svært at finde en stor, rigtig gammel nordmannsgran i Danmark. De bliver fældet inden de bliver gamle.
   

Nordmanngrans biologi

Udseende
Nordmannsgran kan blive et stort træ - op til 30 meter højt. Barken er mørkt gråbrun og jævn. På gamle træer sprækker barken i tykke firkanter. Nordmannsgran kan blive et flot træ. Det udvikler sig meget regelmæssigt og har fyldige skud med mørkegrønne, blanke nåle. Hvis det får lov at stå frit bliver de nederste grene siddende - selv på gamle træer. Det ser flot ud - og derfor bliver nordmannsgran tit brugt som parktræ.

I skoven vil du nok møde nordmannsgran i plantager med juletræer - eller i beplantninger, som man klipper pyntegrønt af til jul. Her er træerne ikke særligt høje – og nogen gange er de klippet temmelig meget ud af form.

Træet. Sådan ser en voksen nordmannsgran ud.
Tegning: Eva Wulff.
 

Blade
Bladene er mørkegrønne, blanke nåle, der er to-tre centimeter lange. De har to tydelige hvide striber på undersiden og et hak i spidsen.

Bladet. Nordmannsgranen blad er en nål, med hvis streger på undersiden.
Tegning: Eva Wulff.

Blomster
Han- og hunblomster sidder på forrige års skud. Hunblomsterne sidder på oversiden af grenen i spidsen af skuddet. Hanblomsterne sidder mange sammen - på undersiden af grenene.

Først springer hunblomsterne ud. Når de er blevet bestøvet af pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv.

Nordmannsgran er det man kalder vindbestøvet (som alle andre nåletræer). Det er altså vinden (og ikke insekter), der fører pollen fra hanblomsterne på det ene træ til hunblomsterne på det andet.

Blomsten. Nordmannsgran har både hun og hanblomster. Øverst ser du hunblomsten. Nederst ser du hanblomsten.
Tegning: Eva Wulff.
 

Kogler og frø
Nordmannsgranens kogler er tykke, brune og 10 – 15 centimeter lange, når de er modne. De er fulde af frø, der modnes og spredes med vinden. Når en kogle er helt moden, falder den fuldstændigt fra hinanden - kogleskællene falder af og kun midteraksen er tilbage. Det ligner lidt et æbleskrog og derfor er koglerne ikke særligt gode i juledekorationer.

Koglen. Sådan ser nordmannsgranens kogle ud.
Tegning: Eva Wulff.

 

Nordmannsgran i skovbruget

Skovbrug
På grund af de mørkegrønne, blanke nåle, de pæne fyldige skud og den regelmæssige opbygning har nordmannsgran fået stor betydning som juletræ og klippegrønt i Danmark. Nordmannsgran vokser langsommere end andre arter og derfor har den ingen større betydning som leverandør af træ.

Drift
Nordmannsgran findes stort set ikke som almindeligt skovtræ, men udelukkende i plantager og i parker. Som regel bliver områder med normannsgran hegnet ind. Hjorte og harer kan nemlig godt lide at spise de yderste skud af de små træer. Det gør træerne mindre pæne og ødelægger salget.

Juletræer
Små nordmannsgraner fra en planteskole sættes i en indhegning. De første år sprøjter man for ukrudt, så træerne ikke bliver kvalt i græs. Man gøder jorden omkring træerne for at de kan vokse så godt som muligt og få en god mørkegrøn farve. Når træerne er 10 – 12 år bliver de fældet og solgt som juletræer i Danmark og i udlandet.

Klippegrønt
Klippegrønt er grene fra nordmannsgran, der bliver skåret af og brugt til dekorationer i julen. De træer, der bliver brugt til klippegrønt, er ofte klippet helt ud af form. Hvert efterår klipper skovarbejderne de flotteste grene af. Når træerne er 40 - 50 år gamle, bliver det for besværligt at nå op til grenene i toppen. Så fælder man nordmannsgranerne og sælger stammerne som tømmer.

Sprøjtemidler og gødning
Der er mange penge i at sikre at træerne i plantager med juletræer og pyntegrønt vokser godt og ikke bliver udsat for svampe- og insektangreb. Derfor bliver der brugt kunstgødning, så træerne kan vokse mest muligt og få en flot mørkegrøn farve. Der bliver også brugt kemiske sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt og ved insektangreb. Nogle steder lader skovejeren dyr (f.eks. får) gå rundt blandt juletræerne, så de kan æde græs og ukrudt. På den måde undgår man brugen af sprøjtegifte.

Sent løvspring og frost
Nordmannsgran springer senere ud end andre ædelgraner. Det er en fordel, for så undgår den ofte nattefrost. De fleste nåletræer kan godt tåle meget frost om vinteren. Men lige når de springer ud – dvs. når de små nye lysegrønne skudspidser dannes – er de meget følsomme overfor frost.
 

Nordmannsgran og dets anvendelse

Ved
Ved af nordmannsgran er løst og let og frit for harpiks. Det er gråhvidt uden farvet kerne.

Gode egenskaber

• Nordmannsgrans vedegenskaber ligner rødgrans.

Dårlige egenskaber

• Når man bruger nordmannsgran til at skære grangrene af, så opstår der en masse knaster i træet.

Anvendelse
Nordmannsgran bliver først og fremmest brugt som juletræ og afskåret gran (klippegrønt) i Danmark.

Veddet bliver brugt som bygningstømmer. Man bruger det også som blindtræ i møbelplader. En møbelplade kan egentlig bestå af nordmannsgran, men det skjuler man ved at lime finér af en anden træsort udenpå pladen.

Særlig langsomt vokset træ af fin kvalitet bruger man til violinbunde.
 

Nordmanngrans historie

Nordmannsgran stammer oprindeligt fra Kaukasus. Træet blev indført til Danmark i 1850.

Udbredelse
Naturlig udbredelse er Kaukasus og det nordlige Tyrkiet. I Danmark findes træet rundt om i hele landet i plantager med juletræer eller pyntegrønt.
 

Historier om Nordmannsgran

Nordmannsgran har sit navn efter den finske botaniker Nordmann, som fandt det dengang ukendte træ i Kaukasus i 1836.