Sikahjort (Cervus nippon)
Klik på det, du har lyst til at læse om:
Vidste du
-
At sikavildt faktisk kommer fra Japan og først blev indført i Danmark i år 1900. De blev indført til jagt - og til at pynte omkring godser og i dyrehaver.
-
At der samlet kun er omkring 700 stykker sikavildt i Danmark. Nogle lever i dyreparker. Nogle lever frit.
-
At hvis sikavildtets advarselsskrig lyder højt og skingrende, som et fløjt - mens hannens brunst-brøl lyder som et æsel, der skryder.
Fakta om sikavildt
Sikavildt er en mellemstor hjorteart. Den er større end rådyret, mindre end kronhjorten - og den kan forveksles med dådyret - især om sommeren. Nedenfor kan du se mål og vægt for sikavildt i tabellen.
Sikahjort (Cervus nippon) | Fakta |
Højde
(skulderhøjde, dvs. højden fra forbenets klov til skulderen)
|
80 - 85 cm |
Vægt |
Hjort (han): 40 -55 kilo.
Hind (hun): 28 - 40 kilo.
|
Antal kalve født ad gangen | 1 |
Bestand i Danmark (1999) |
Ca. 700 dyr
550 fritlevende og 150 i dyreparker
|
Jagttid |
Hjort: 1. september - 31. januar
Hind og kalv: 1. oktober - 31. januar
|
Jagtudbytter pr. år (1999) | Omkring 400 dyr (2002) |
Pels og kendetegn
Gevir
Det er kun hannerne - hjortene - som får gevir. Det bærer de fra september til april, hvor de kaster det, så et nyt kan vokse ud.
Sportegn
Sikavildtets liv
Levested
Sikavildt er sky dyr. De lever helst i et landskab der er en blanding mellem skov og åbne områder, hvor de kan gemme sig i krat om dagen og samtidig finde føde.
Levevis
Sikavildt lever flere sammen i flokke - eller rudler som man kalder det.
-
Hinderne (hunnerne) går sammen med kalvene i flokke. Flokkene har ikke en fast struktur. Nogle gange er de små - og nogle gange samles de til større flokke af hinder og kalve. Flokken bliver ledet af en førerhind - det er tit den ældste eller den hind med mest erfaring. Hun har ikke kæmpet sig til sin titel - hun leder flokken fordi hun er den klogeste og har mest erfaring. Det er førerhinden, der afgør om flokken skal stikke af, hvis en fare nærmer sig. Eller om de skal blive og græsse eller flytte til nye græsgange.
- Hjortene (hannerne) går også i små flokke udenfor parringstiden. Der er en klar rangorden i hjortenes flokke. Den stærkeste han med det største gevir bestemmer i flokken.
Sikavildtet er planteædere og drøvtyggere. De spiser først og fremmest græs og urter om sommeren. Om efteråret spiser de også af planternes frugter og frø. Når det er vinter, spiser sikavildt også knopper, skud og bark af træerne - og de kan gøre stor skade på skovens træer.
Sikavildtet stammer oprindeligt fra Japan. Det blev først indført i Danmark i år 1900. De blev indført til jagt - og til at pynte omkring godser og i dyrehaver. I dag har vi omkring 700 stykker sikavildt i Danmark (2002). 550 lever frit og ca 150 lever i dyreparker.
Sika-hinden får kalv
Først og fremmest skal han holde sin flok af hinder samlet – og hver gang en hind i flokken kommer i brunst, skal han skynde sig at parre sig med hende. Det kan være hårdt nok. Men rundt omkring hans harem lusker hele tiden andre hjorte, der vil gøre alt for at få lov at bortføre nogle af hinderne – eller bare hurtigt parre sig med dem. De skal jages væk – og det gør pladshjorten ved at puste sig op, brøle en skrydende, æselagtig lyd og true.
Drægtighed
Når kalven er blevet omkring 1 år, får hinden den næste kalv - og før hun skal føde jager hun kalven bort med spark. Men senere kan de store kalv få lov at gå med moderen igen - og hvis det er en hind at være med i flokken.
Sikavildt og mennesket
Indført art
Det er mennesker som har indført sikavildt til Danmark. Det kommer fra Japan og blev indført omkring år 1900 til jagt og pryd. Derfor er der ikke så mange folkehistorier om sikahjorte.
Sikavildt blev indført til jagt - og den jages ligesom andre hjortevildt. Der bliver i alt skudt omkring 400 stykker vildt på et år i Danmark.