Skovrejsning
Her kan du læse om de nye skove vi planter i Danmark.
Her kan du læse en masse om skovrejsning og de nye skove vi planter i Danmark. Klik på det du vil læse om:
- Vi planter nye skove i Danmark
- Hvordan planter man en ny skov
- Hvor lang tid tager det
- Hvordan kommer de nye skove til at se ud
- Hvorfor planter vi nye skove
- Træer og buske i de nye skove
Vi planter nye skove i Danmark
I 1989 besluttede Folketinget, at vi vores skovareal skal fordobles i løbet af cirka 100 år. Dengang dækkede skoven omkring 10,5 procent af Danmark. Om 100 år skal skoven dække omkring 21 procent.
Hvordan planter man en ny skov?
De nye skove bliver plantet på landbrugsjord. Efter at kornet er høstet på marken, bliver jorden pløjet og harvet – og så planter man de små træer om efteråret eller næste forår. Man planter mest løvskov med oprindelige danske træarter som eg, bøg, ask, el, lidt nåletræ og mange buske. Tit planter man skove med flere træarter sammen.
Hvor lang tid tager det?
Når skoven først er plantet, går det hurtigt. Efter et par år kan man ikke se, at det har været en mark. Efter 10 år har man fornemmelsen af at gå i en ung skov.
Hvordan kommer de nye skove til at se ud?
Skovens folk gør meget for at de nye skove bliver spændende og afvekslende med lysninger, søer, snoede stier, udsigter osv. Skovbrynene får lov at bugte sig, og de bliver plantet til med mange forskellige træer og buske. Hvis der har ligget småsøer og moser på jorden, forsøger man at genskabe dem. I de nye skove prøver man at undgå gødning og kalkning, plantegifte og tunge maskiner.
Hvorfor planter vi ny skov?
Der er mange forskellige grunde til at man valgte at plante nye skove. Her er nogle af dem:
-
Træ:
I skovene dyrker man træ til tømmer, papir og brænde. Træ er et miljøvenligt materiale – og man kan hele tiden dyrke mere.
-
Friluftsliv:
Vi mennesker kan godt lide at komme i skoven – og vi bruger dem til alt muligt, f.eks. til at lege i, spille rollespil, gå tur, cykle stærkt, gå på jagt, se på fugle, sove i telt – og meget andet. Skoven er god for både krop og sjæl – og derfor bliver mange af de nye skove også plantet tæt ved byerne.
-
Natur:
Skoven er den oprindelige natur i Danmark. Mange af de truede dyr og planter i Danmark stammer fra skoven. Hvis vi dyrker skoven varieret, er der er plads til mange forskellige dyr og planter i skoven.
-
Energi:
Træ er en god energikilde. Når man bruger træ som brænde, afgiver det ikke mere kuldioxid til luften, end det optog dengang træet voksede. Det er det man kalder CO2 neutralt – og det er godt for vores miljø.
-
Vand:
Skovene beskytter grundvandet. De bliver ikke sprøjtet og gødet så ofte som markerne. Og flere og flere skove bliver slet ikke sprøjtet og gødet. Derfor siver der ikke rester af gift- og gødningsrester ned til grundvandet der hvor der ligger skov.
Træer og buske i de nye skove?
De nye skove kommer ikke til at ligne mange af de skove vi kender, hvor der kun står bøg på et stort område - eller kun rødgran osv. I de nye skove prøver man at plante flere forskellige træ-arter sammen. Skovens folk vælger oprindelige danske arter - og prøver også at finde planter der hører til den egn de skal plantes i. Her kan du se nogle af de arter man vil plante:
-
Løvtræer
Eg, bøg, ask, lind, avnbøg, fuglekirsebær, ær, spidsløn, asp, røn, vild æble og pære, birk, røn og pil. Og nogle steder planter skovfolkene også frugttræer og buske til glæde for skovens dyr – og gæster.
-
Nåletræer
Skovfyr, taks og ene – der er oprindelige i Danmark, og så rødgran, sitkagran, douglas og mange andre arter af nål.
-
Skovbryn
I skovbrynet planter man træer og buske med frugter og bær til fugle og vildt, f.eks. eg, ask, løn, fuglekirsebær, pil, vild æble og buske med frugt som tjørn, slåen, mirabel hassel, benved, kvalkved m.fl.
