Stor flagspætte (Dendrocopos major)

Klik på det du gerne vil læse om:

• Vidste du
• Fakta om flagspætten
• Flagspættens liv
• Flagspætten får unger
• Spætten og skoven
• Andre spætter
• Flagspætten og mennesket
   

Vidste du

• At flagspætten spiser larver, der lever i gamle og døde træer.
• At flagspætten hugger sig ind til larverne med næbbet – og fanger dem med sin 4 cm lange, tynde tunge.
• At flagspætten hugger sig et nyt redekammer hvert eneste år – og at mange småfugle flytter ind i spættens gamle huller.
   

Fakta om flagspætten

Det er let at kende en spætte. Den klatrer i træerne. Den har flotte farver. Og så har den et langt næb, som den hakker med.

Stor flagspætte er den mest almindelige spætte i Danmark. Du kan møde den i skoven året rundt. Den store flagspætten er en flot fugl. Dens fjerdragt er sort, hvid og rød. Du kan kende den på, at den er rød under halen, og har lange hvide pletter på skuldrene.

Her er nogle fakta om den store flagspætte:

Føde
Flagspætten spiser insekter, larver, koglefrø og nødder.

Skovfugl
Flagspætten er skovens fugl. Den kan bedst lide blandingsskov, men findes også i løvskov og granskov.

Klatrefugl
Flagspættens krop er som skabt til at klatre rundt på en lodret træstamme og lede efter insekter. Det kan du f.eks. se på dens fødder. Tæerne vender ikke tre fremad og en bagud som hos almindelige fugle. Hos spætten vender to tæer bagud – og to tæer fremad, så den rigtigt kan holde sig fast. Samtidig er spættens halefjer stive og spætten bruger tit halen til ekstra støtte, når den hakker – lidt som et tredje ben.
 

Flagspættens liv

Hakker i træet efter larver
Du kan møde flagspætten i skoven hele året. Den er ikke altid let at få øje på, men dens banken er let at høre. DDDRRR. Spætten hakker i træstammer og i grene, for at få fat på de larver, der lever inde i træet. Nogle larver lever lige under barken – f.eks. barkbille-larver. Dem får spætten let fat på, ved at hakke barken i stykker. De larver der lever længere inde i træet, er sværere at fange. Her bruger spætten sit næb til at hakke huller med - og samtidig stikker den sin lange, tynde, klistrede tunge ind i larvernes gange, og forfølger de små bløde fyre derinde. Tungen er meget følsom. Den har modhager på spidsen. Og med den kan spætten fiske træhvepse-larver frem langt inde fra træstammen.

Stor Flagspætte - og dens 4 centimeter lange tunge
Tegning: Eva Wulff
 

Spætteværksted
Som du sikkert ved, spiser spætten også gerne kogler – især om vinteren, når der ikke er meget andet at leve af. Af og til kan du støde på spættens værksted ude i skoven. Du kan kende det på, at der ligger en masse kogleskæl og nogle forpjuskede kogler i skovbunden.

Et spætteværksted
Tegning: Eva Wulff
 

Et spætteværksted er et træ, hvor spætten sætter kogler i klemme i en revne i barken eller en grenkløft. Spætten hakker i koglen, for at få fat på de små frø, der ligger inde under kogleskællene. Det er ikke let. Spætten holder sig fast i barken med sine skarpe klør og hugger og hakker alt hvad den kan med sit næb. Den stive hale støtter kroppen. Kig efter mærker efter spættens klør i barken lige under spætteværkstedet.

De kogler, som spætten har spist, er meget forpjuskede. Koglernes skæl sidder stadig på koglen, men de er trævlede og flækkede og bøjer udad. Egern og mus spiser også kogler – men de gnaver kogleskællene af kogle-akset. Du kan se forskellen på de tre dyrs måde at gnave på her:

Tre næb om året
Den store flagspætte hakker så meget, at den slider tre næb op på et år! Heldigvis vokser næbbets hornlag hele tiden ved basis, efterhånden som det bliver slidt ude på spidsen. Ellers ville den hurtigt komme til at se mærkelig ud.
 

Flagspætten får unger

Parring
Spætter kan få unger, når de er 1 år gamle. Hannen og hunnen holder tit sammen mange år – måske hele livet. I februar, marts og april kan du tydeligt høre spætte-hannen. Han trommer alt hvad han kan med sit næb på gamle, tørre grene: DDDRRRR. Det er hans måde at synge for hunnen – for nu skal de parre sig, så de kan få nogle unger. Hunnen kan også tromme – men hun gør det ikke så tit, og ikke så højt, som hannen.

Redehul
I marts og april kan du høre en lidt anderledes banken. Det er spættemor og spættefar der hjælper hinanden med at hugge et redehul ud. De hugger et nyt hvert år, selvom det kan tage flere uger. Måske er det fordi der er parasitter i det gamle redekammer.

Spætterne laver kammeret i et gammelt eller et dødt træ. Udefra kan du bare se et lille hul, der er 4 – 5 cm i diameter, højt oppe i træet. Men det er bare indgangen til en meget større hulhed, der går nedad inde i træet. Her lægger spætterne deres fine, hvide æg på et lag af spåner. Flagspætten lægger 3 – 7 æg, og ruger på dem i to uger.

Spættens redehul i et længdesnit af en stamme
Tegning: Eva Wulff
 

Spætteunger larmer
I maj og juni er æggene ruget ud – og hvis du finder et gammelt træ med spætteunger er du ikke i tvivl. De larmer, så det kan høres på lang afstand. Hvis du sætter dig helt stille i skovbunden et stykke fra træet, vil du kunne se de voksne spætter flyver frem og tilbage med larver og insekter til ungerne. Måske kan du også se de små ivrige næb stikke ud af redehullet, når der er mad på vej (se foto i toppen af artiklen).

Når ungerne er 3 uger, flyver de ud ad reden.
 

Spætten og skoven

Spætten spiller en vigtig rolle for skoven.

• Den fanger de insekter og larver der borer i træerne. Når spætterne har forladt et hul, kommer småfugle som mejser og spætmejser og fanger endnu mindre dyr i spættehullerne. På den måde er spætten med til at holde de insekter nede der skader træerne.
• Spætten hakker gamle og døde træer og grene i mindre stykker. Det gør det lettere for små dyr som tusindben, bænkebidere, regnorm at komme i gang med at nedbryde de store træstykker.
• Spætterne hugger sig et nyt spættehul hvert år. Fugle som mejser, alliker og stære flytter glade ind i spættens gamle huller.
   

Andre spætter

Der findes rigtig mange forskellige spætter i verden. 214 arter. I Danmark har vi 5 arter der yngler:

• Stor flagspætte – som artiklen her handler om – er meget almindelig i Danmark. Vi har omkring 100.000 par i landet.
• Grønspætten er grøn og beige, med rød hat og langt næb. Den elsker myrer og hakker gerne i myretuer. Grønspætten holder til i løvskov. Den lever kun i Jylland.
• Sortspætten er sort med rød hat og langt næb. Den er meget større og stærkere end flagspætten og kan hugge store spåner af træerne. Den holder også meget af myrer, men er sjælden i DK. Sortspætten holder til i nåleskov.
• Lille flagspætte ligner den store flagspætte meget – men er meget mindre. Den er meget sjælden, men få yngler i Danmark. Den holder til i løvskov.
• Vendehalsen er en lille brun og grå spættefugl, der vrider og vender sin hals som en slange og hvæser, for at skræmme fjender væk. Vendehalsen er meget sjælden i Danmark.
   

Flagspætten og mennesket

Navn
Man regner med at flagspættens navn kommer af ordet flækspætte. Flæk betyder plet på tysk – og måske har den fået navnet fordi den er plettet.