Find spor efter spætten

Formål

• At give eleverne kendskab til en af skovens almindelige fugle - den store flagspætte.
• At skærpe elevernes sanser og styrke evnen til at færdes stille i naturen.
   

Forberedelse

Forbered dig selv
Til denne aktivitet skal du finde en skov eller en større park, hvor du er sikker på, at der er spætter. Besøg området, før du tager klassen med derud - og kig efter spor fra den store flagspætter. Find gerne en træruin, hvor spætten har hakket huller - og måske et spætteværksted. Det du skal kigge efter, er beskrevet i afsnittet Baggrund. Læs også mere om spætter.

Forbered klassen
Klassen skal også forberede sig på ekskursionen. Tag fuglebøger med til klassen, eller endnu bedre, et udstoppet eksemplar af stor flagspætte fra skolens biologisamling. Lad eleverne se på flagspætten.

• Er der noget iøjnefaldende ved spætten (fx næbbet)?
• Hvad mon den bruger sit næb til?

Forbered også klassen på, at hvis man skal have en chance for at se en spætte, skal man være meget stille. Det er nemlig ofte kun lyden af dens hakken, der afslører den.
 

Sådan gør du

Ugleprøven
Når I er ankommet til skoven, kan du starte med at lade eleverne bestå Ugleprøven. Ugleprøven går ud på at eleverne skal være helt stille i ét minut (tag tid). Det tjener to formål. Prøven kan bruges ved senere lejligheder, når I skal lytte. Samtidig kan eleverne blive opmærksomme på, at man faktisk kan høre mange lyde, når man er stille i skoven.

Træruin
Start f.eks. med at finde en træruin, der har været under behandling af spætten. Lad eleverne beskrive, hvad de ser.

• Er træet levende?
• Hvor kommer hullerne og revnerne fra?
• Er træet hårdt eller blødt? (Kniven kan bruges til at stikke i træet med).
• Hvorfor har spætten hakket så meget i dette træ?
• Hvorfor ikke i de friske træer ved siden af?

Tal med eleverne om, hvor vigtigt det er at have gamle træruiner stående.

Spætteværksted
Prøv at finde spætteværkstedet. Lad eleverne undersøge koglerne ved foden af træet.

• Hvorfor ser de lidt mærkelige ud?
• Hvad er det spætten leder efter i koglen? (koglefrø)
• Prøv at lade eleverne finde nogle friske ubehandlede kogler og lad dem selv prøve at få fat i frøene bag kogleskællene. Det er meget svært.
   

Baggrund

Flagspætte
Den store flagspætte er valgt fordi den er meget almindelig i skove over hele landet, og fordi sporene efter dens aktiviteter er forholdsvis nemme at finde.

Flagspætten er specielt udrustet til at hakke med sit næb. Næbbet er stort og mejselformet - og så vokser det hele tiden. Flagspætten slider faktisk tre næblængder på et år. Næbbet bruges til tre ting:

• Spætten hakker sit redehul ud
• Spætten hakker efter føde - larver som lever i dødt træ. Spætten er udstyret med en lang klæbrig tunge, som den kan stikke ind i de huller, den har hakket, og fiske insekter og larver ud med.
• Spættehannen trommer om foråret med næbet på tørre grene, for at markere sit territorium og lokke en hun til

Træruiner og sommermad
Den store flagspættes føde består hovedsageligt af insekter, larver og koglefrø. Om foråret og sommeren lever den mest af insekter og larver, som der er flest af i syge eller udgåede træer. Disse gamle træruiner er derfor gennemhakket af spætten i dens jagt på føde.

Mange gange laver spætten også sit bo i træruinen, fordi træet er nemmere at hakke i. De mange huller og revner spætten laver bliver også udnyttet af andre fugle.

Hvis man har øjnene med sig, er disse træruiner som regel ikke så svære at finde. Ellers spørg dig for - den lokale naturvejleder vil ofte vide hvor du finder en træruin med spætte.

Vinterføde
Om efteråret og vinteren skifter den store flagspætte fødevalg. Den skifter til næsten udelukkende at leve af koglefrø fra gran- og fyrrekogler. Koglefrø er meget eftertragtede fordi de er meget fedtholdige, og fedt er en god næringskilde om vinteren.

Spætten finder sig et træ med en passende sprække (spætteværkstedet) - hvis den da ikke laver sprækken selv (se billedet til højre). Den finder en moden kogle som den kiler fast i sprækken. Den hakker med næbbet ned bag kogleskællene og vrider dem fra hinanden, hvorefter den kan fiske koglefrøene op. Koglerne bliver efterladt lidt forpjuskede neden for træet. Det er ofte denne bunke af kogler der afslører spætteværkstedet. Hvis man er meget stille, er det også muligt at lytte sig frem til værkstedet i den stille vinterskov. Det findes som regel i nærheden af gran- eller fyrretræer.