Video: Biodiversitet i åbent land

Måske ved du allerede, at biodiversitet handler om plads og forskellighed. Denne film handler om biodiversitet i det åbne land, og her er plads og forskellighed også vigtigt.

Det åbne land i Danmark består af enge, overdrev, heder og marker med landbrugsafgrøder. Enge, overdrev og heder er åbne og får meget lys, fordi dyr eller mennesker sørger for at store buske og træer ikke vokser op. Og markerne er åbne, fordi vi dyrker dem og høster afgrøderne.

Der er rigtig meget åbent land i Danmark. Faktisk består næsten ¾-dele af Danmark af åbent land. Men sådan, har Danmark ikke altid set sådan ud.
For 6000 år siden, før vores forfædre begyndte at dyrke landbrug i Danmark, var det meste af landet dækket af skov, blandet med åbne områder, hvor store dyr græssede. Men vores forfædre havde brug for områder til landbrug, uden store træer og derfor fældede de noget af skoven.

I starten gjorde det biodiversiteten lidt højere, end da der mest var skov i Danmark. For der var stadig masser af plads til skov. Og marker, enge, overdrev og heder gjorde, at landskabet blev mere forskelligt. Nogle af markerne var lidt for våde, nogle for tørre, og der voksede ikke kun det, som mennesket gerne ville have på markerne. Derfor, blev markerne til levesteder, hvor forskellige dyr og planter, der hellere ville have åbne områder, end skov, kunne leve. Og når dyrene græssede på enge, overdrev og heder, og derved holdt træer og buske nede, kunne der gro mange forskellige små planter, som insekter og smådyr trivedes på, og som gav føde til andre dyr. Og det var godt for biodiversiteten.

Gennem tiden, er menneskets måde at dyrke jorden på blevet mere og mere effektiv. Og i dag, vokser der kun præcis det, vi vil have, på de fleste marker og ikke nogen andre planter. Samtidig har vi taget mere og mere af Danmarks areal til landbrugsjord. Derfor er der blevet færre overdrev, enge, heder og skove. Og faktisk er der også blevet færre vådområder, søer og åer.  

I dag er derfor næsten alt det åbne land, vi har, marker med landbrugsafgrøder. 

Kun 1/5 af det åbne land er enge, heder og overdrev. Det åbne land har altså ikke har så mange forskellige levesteder som tidligere. Og biodiversiteten i det åbne land er derfor blevet lavere.  

Hvis vi skal gøre biodiversiteten i det åbne land højere igen, kan vi gøre det på flere måder. 

Vi kan vælge at gøre nogle af markerne til enge og overdrev igen, vi kan dyrke markerne mindre effektivt, og vi kan sørge for at der er “udyrket” natur så mange steder som muligt. Læhegn, vejkanter, grøfter og striber af natur mellem markerne og i vores haver, skaber “korridorer”, altså passager for dyr og planter, og giver også mere plads til forskellighed. 

Hvis vi skaber plads til flere forskellige levesteder, så vil flere arter trives, og biodiversiteten blive højere.

For eksempel trives markfirben på solvarm jord, bl.a. på markerne, de steder hvor kornet ikke gror så godt. Her kan den ruge sine æg ud i den varme jord, og finde insekter. Viben holder til i fugtige enge, hvor den bygger sin rede på jorden og kan holde øje med rovdyr. Og sommerfuglelarverne, der bliver til Okkergul Pletvinge, har brug for planter, der gror på tørre overdrev.

Selvom biodiversiteten i det åbne land ikke er så høj som tidligere, kan du stadig finde spændende dyr og planter derude. 

Her på skoven i skolen, kan du få hjælp til, hvad du skal kigge efter. 

Rigtig god tur!