Bassin kapacitet

Afløbskoefficienten er den andel af vandet, der flyder videre i regnvandskloaker i stedet for at nedsive, ophobes eller fordampe ude i byen. Det reducerede areal er det totale oplandsareal ganget med afløbskoefficienten for arealet.

 

I skal gøre følgende:

1. Find jeres undersøgte bassin på kortet fra Skoven i Skolen.
2. Se på oversigten over bassinets opland og print en kopi.
3. Sammenlign det printede kort med et kort fra google maps (eller andre), hvor man kan se hvilke typer af bebyggelse, der er på de forskellige dele af oplandet. 
4. Opdel oplandet i de 4 oplandstyper som ses i skemaet til højre ved at skravere med forskellige farver.
5. Angiv nu hvor stor procentdel der er af de forskellige typer oplande.
6. Udregn en samlet afløbskoefficient, idet I skal gange procentandelen på afløbskoefficienten for hver type af opland, og lægge dem alle sammen til sidst
7. For at udregne det reducerede areal, ganges den samlede afløbskoefficient med oplandets total areal som er angivet på beskrivelsen af det konkrete bassin eller på oplandskortet.  Udregn det enten i m² eller Hektar.

Opgave 3:
Bestem det regnvolumen som bassinet skal kunne opbevare

Udregn nu, hvor stort et volumen der teoretisk skal til, for at klare regnmængder så store at de opstår så sjældent som hver 10. år.

Via overvågninger de sidste mange år i Danmark har man udregnet at bassiner skal kunne rumme  525 m³ regn pr ha reduceret areal for at kunne håndtere 10 års hændelser.

For at sikre sig at der tages hensyn til fremtidens øgede regnmængder samt evt. andre usikkerheder skal der desuden ganges en sikkerhedsfaktor på. En højt sat sikkerhedsfaktor ligger på 1,7.

Derfor kan det nødvendige bassinvolumen udregnes således;

Bassin volumen = 
525 m3/ red. Ha x reduceret areal x sikkerhedsfaktor

Husk at 1 Hektar = 10.000m²
 

Opgave 4:
Kan det afmålte volumen rumme en 10 års hændelse?

Sammenlign til sidst det udregnede nødvendige bassin volumen med resultatet af det opmålte bassin volumen.

-         Kan vandet være der?
-         Hvor vil vandet flyde hen hvis bassinet flyder over?
 
 Perspektivering

1. Hvordan hjælper bassiner med at løse klimaudfordringer?
2. Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke laver bassiner?
3. Hvorfor løser man ikke udfordringen ved at opføre kæmpe bassiner, som kan rumme 100 års hændelser?

 

Kommunikation

Der er mange måder hvor på du kan synliggøre, hvad du har fået ud af forløbet. Brug evt. animationer til at vise hvordan et bassin virker i forhold til klimatilpasning. For vejledning hertil, læs ”Animér klimatilpasning” under kopiark.

Sammenlign jeres udbytte af forløbet med jeres formulerede læringsmål og svar på;

• Hvad har jeg lært?
• Hvordan har jeg lært det?

Følgende specifikke fagord og termer kan bruges når du fortæller om det I har lært

• Global opvarmning
• Klimatilpasning
• Regnvandsbassin
• Recipient
• Opland
• Befæstede arealer
• Afløbskoefficient
• Sikkerhedsfaktor
• Klimafaktor
• Regnhændelse
• Volumen

Teori

Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder.
Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af veje, fortove, bygninger og andet, som regnvandet ikke bare kan sive ned i gør, at presset øges på kloakledningerne, som ikke længere kan håndtere den mængde vand, der ledes i dem.
 

Mange steder har man separat kloakeret, således at spildevand og regnvand fra byens overflader adskilles. Dermed forhindres spildevandet i at skylle tilbage op gennem afløb inde i husene, når det regner meget, og kloakledningerne bliver fyldt op. Regnvandskloakken er slet ikke forbundet med spildevandet, og ved store regnskyl vil tilbageløb eller overløb ske ud i naturen eller på vejene. Det separerede regnvand er renere end spildevand, men dog ikke rent nok til at kunne ledes direkte ud i naturen, da regnvandet på dets vej samler forurening op fra veje, tage og fortove. Det er dyrt (og ikke altid praktisk muligt) at grave nye større regnvandskloakledninger ned, så man undgår overløb. Derfor må de øgede regnvandsmængder fra byerne håndteres på en anden måde.
Der er behov for et sted, hvor de store mængder regnvand fra regnvandskloakkerne oplagres, og hvor regnvandet renses, før det lukkes ud i søer og vandløb. Løsningen er f.eks. et regnvandsbassin.
 

Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Regnvandsbassinet bruges til at opsamle regnvand fra store områder som er befæstede - dvs. områder hvor jorden er dækket af fliser, bygninger, asfalt, stampet grus eller andet der gør, at vandet ikke siver ned hvor det lander. De samlede befæstede arealer som genererer vand til et regnvandsbassin, kaldes bassinets opland.
Der er flere typer af regnsvandsbassiner, som alle kan aftage overskydende vand fra kloaksystemerne. Når bassinerne er fyldt op efter en regn hændelse, er det vigtigt, at de tømmes så der igen er plads til nye regnmængder. Bassinerne tømmes efter fyldning på forskellige måder.
 
 
Tørre bassiner og rensedamme
I det tørre regnvandsbassin er der to muligheder for at aflaste kloaksystemet. Se figurer nedenfor:
 

Rensedamme fungerer som tørrebassiner men tømmes kun til et minimum, således at der er et permanent vandspejl i disse bassiner. 
 

Nedsivningsbassiner

I et nedsivningsbassin ledes vandet ikke væk igen, men nedsives til grundvand i bassinet.  

Sikkerhed og hygiejne

En et regnvandsbassin tager som udgangspunkt kun imod regnvand, som ikke er mere beskidt end vand fra en vandpyt. Dog kan der være fejlkoblinger i rørsystemet i oplandet til rensedammen, hvor enkelte huse fejlagtigt har koblet deres spildevand til regnvandsledningen. Det er derfor vigtigt med god hygiejne, når man arbejder med vand og andre materialer fra rensedammen. Tager man f.eks. madpakke med ud til arbejdet med rensedammen, bør man vaske fingre før man spiser.
 

Dimensionering

Forsyningsselskaber landet over har gennem mange år målt på regnmængder i hele Danmark. Regndata fra ca. 150 regnmålere placeret over hele landet indsamles løbende og giver forskere og byplanlæggere gode data ift. hvad man kan forvente af regnvandsmængder. Disse data bruges af kommunerne når regnvandsbassiner skal dimensioneres – dvs. når der besluttes hvor store de skal være.

Det er vigtigt at bygge bassinet stort nok, men ikke større end nødvendigt, da man bruger tid, plads og penge på bassinerne. Man vælger man ofte at dimensionere bassiner, så de kan holde til kraftige regnmængder, som kun ses ca. hvert 10. år.

Et gennemsnitligt tal for dette er;
En hektar er det sammen som 10.000 m². Nedenfor kan du læse hvad en reduceret Hektar betyder.

Befæstning og afløbskoefficient

Et befæstet areal er et område hvor jorden er dækket af fx fliser, asfalt, huse, grusveje som er helt eller delvist uigennemtrængeligt for vand. Altså vil regnvandet der falder på området ikke trænge ned i jorden man skal i stedet håndteres i en kloakledning. Mængden af vand der ledes i kloak fra et befæstet område afhænger af typen af befæstning.  Eksempelvis kan lidt vand trænge ned gennem en græsarmering eller en grusvej, mens vand ikke kan trænge gennem asfalt. Man har fundet nogle generelle værdier for, hvor meget vand de forskellige typer befæstninger tilbageholder, og kan herudfra bestemme en faktor for, hvor stor en andel af vandet der ledes af overfalden til en kloak i et typisk område. Denne faktor kaldes afløbskoefficienten, og siger noget om andelen af vand fra et areal, der løber af overfladen og i kloakken. Man finder mængden af regnvand der skal håndteres i et klimatilpasningsanlæg ved at gange arealet af oplandet med afløbskoefficienten. Derved fås det reducerede areal som skal bruges ved beregning af dimensioneringen.

Sikkerhedsfaktor og klimafaktor

For at være på den sikre side, ganger man bassin volumenet op med sikkerhedsfaktor, som fastsættes af den enkelte kommune, ud fra hvor sårbare byerne er overfor oversvømmelser. Sikkerhedsfaktoren ligger som regel mellem 1 og 1.4.

I takt med at jordkloden opvarmes som konsekvens af den globale opvarmning, stiger mængden af nedbør støt. De kloakrør og klimatilpasningsanlæg der anlægges i dag, skal i fremtiden kunne kapere endnu mere regnvand. Da det er meget dyrt at grave rør ned og opføre anlæg, skal man sikre sig at tiltagene er fremtidssikrede. Derfor ganger man med en såkaldt klimafaktor, når man regner sig frem til vandmængdenet kloakrør skal kunne føre af vand, og hvor meget et regnvandsbassin skal rumme.
Den nuværende anbefalede klimafaktor er på 1.3, hvilket er svarende til, at vi over de næste 100 år kan forvente 30% mere ekstremregn.
 
Disse to faktorer kan ganges sammen til en samlet sikkerhedsfaktor mellem 1.3 og 1.7. Denne faktor ganges på, når man dimensionerer bassiner.

Forslag til videre arbejde 

På temasiden om klimatilpasning kan du læse mere, samt finde flere opgaver rettet mod regnvandsbassiner og andre typer klimatilpasningsanlæg.
Det er oplagt at dele klassen i flere hold, der arbejder med hver sin opgave, hvilket vil gøre de efterfølgende fremlæggelser mv. mere spændende for klassen. Der vil her være overlap mellem indholdet af de forberedende øvelser, men også dele som er unikke for de specifikke opgaver.

Følgende opgaver er rettet mod regnvandsbassiner og kan køres samtidigt;

Rensedamme:

• Dyrelivet i rensedammen
• Sigtdybde i rensedammen
• Planters tilpasning til vand og land
• Næringsstoffer i rensedammen
• Algers vækstbetingelser

Tørre bassiner:

• Det tørre bassin renser regnvand
• Rørdimensioner i bassin

Nedsivningsbassiner:

• Nedsivning af regnvand -  nedsivningsanlæg

På alle regnvandsbassintyper:

• Plan B
• Æstetik og funktionalitet