Besøg en helligkilde

Formål

Formålet med øvelsen er at lave en faglig ekskursion til an af de mange oversete og glemte helligkilder i Danmark. Disse steder bærer udover en naturvidenskabelig kuriositet og wow-faktor en mængde kulturhistorie og kulturpraksis med sig.

Helligkilderne knyttes til pilgrimsrejser, helligdage, kulturfester, nationaldigtning, kongemagt, renlighed, sygdomsforebyggelse, pottemageri, vandforsyning, bryggerier, helgener og helligesteder i kristen og førkristen tid.

Forberedelse

• Slå op på nettet eller i lokalhistoriske kilder for at finde nærliggende og lokale helligkilder. Hvordan er jeres kilde blevet brugt, hvilke kilder har I til dens brug og oprindelse?
• Sæt tid af til udeaktiviteten. På den eventuelle gå- eller bustur kan der læses højt og fortælles om kilderne. Selve opdagelsen af og rejsen hen til kilden kan knyttes til pilgrimsrejser og pilgrimsfærd

Baggrund

Helligkilder har indgået i alt fra helbredelsesritualer, ofringspraksis, hygiejne-kultur og teknologihistorie.  Perioder hvor helligkilderne har været relevante og anvendte, og er relevante i historieundervisningen i dag, strækker sig fra førkristen tid som hellige offersteder henover middelalderens og post-reformatorisk fejring af Valborgsaften og lignende helligdage til industrialiseringen, hvor helligkilderne bruges til vandforsyning herunder bryggeridrift. Efter reformationen dør pilgrimsfærden til Helligkilderne godt nok gevaldigt ud, og Hans Tavsen i 1528 og Peder Palladius skriver i 1554 mod denne afgudsdyrkelse, men skikken og festen bliver ved noget tid endnu ved de danske helligkilder, som selv kongerne opsøger.

Blandt andet blev 1700-tallets festligheder omkring Kirsten Pils kilde i Dyrehaven oprindelsen til Dyrehavsbakken.

I 1976-83 blev de danske helligkilder kortlagt af Siegfred Svane, der lokaliserede 720 fordelt udover hele landet. Undersøg lokalhistorier om jeres helligkilder.

Helligkilderne har været mål for pilgrimsrejser gennem hele middelalderen, og har flere steder finansieret kirker og byer omkring sig.

Helligkildernes formål og brug, og herunder lerskålenes betydning for helligkilderitualet 
Formning og brænding af keramik kom via indvandring og handel til Danmark sydfra og er en af vores ældste kulturteknikker. Teknikken var afgørende i udviklingen af bofaste og agerbrugende samfund i landet, og markere derved en overgang til den bofaste og landskabsformende periode som vi stadigt er en del af.

Vandet i helligkilderne blev anset for at være helbredende og magisk. Ifølge dansk folketro var kraften særligt stærk omkring Valborgsaften (30. april) og Sankthansaften (23. juni) hvorfor der her langt op i oplysningstiden blev afholdt store folkeforsamlinger og fester ved helligkilderne på disse datoer.

Det var især lidelser som gigt, lammelser, sår, bylder, skab og fnat, samt mave- og øjensygdomme som man mente helligkilderne kunne hjælpe på. Vandet skulle drikkes, men altid af nye og ubrugte lerkar og kopper. Efterfølgende skulle disse knuses og ofres til kilderne. Lerkar og krus blev således fremstillet alene til dette formål og måtte ikke bruges bagefter, men efterlades, ligesom håbet om at dårligdommen også blev efterladt. Vandet kunne dog øses op og tages med hjem, men også her var særlige forholdsregler og ritualpraksis, der skulle sikre at vandet ikke mistede sin kraft. Man måtte ikke tale mens man øste det, og man måtte ikke tage det med ind under tag.

Regler ved helligkilderne

• Kilderne er hellige steder og der gives gaver, herunder penge og mad til Helligkilder som offergaver (Do ut des)
• Vand fra kilderne drikkes af ubrugte og nye lerkar eller kopper
• Karet og koppen skulle smadres umiddelbart efter, og skårene efterlades -leret her et symbol på den dårligdom der skulle ”smadres og efterlades”
• Hvis vandet blev øst under snak mistede det sin kraft
• Hvis vandet kom ind i et hus og under tag mistede det sin kraft -vandet her er umiskendeligt knyttet til natur som modpol til kultur
• Vandet var særligt stærkt på helligdage der knyttes til helgen-dage (Johannes Døberen og den engelske helgenkårede nonne Walpurga, fordansket til Valborg) der også er knyttet til førkristne hedenske fester, og er særligt kendetegnet ved at man holder dårligdom og onde kræfter fra livet. Symbolikken er klar her.

Samarbejde med faget kristendomskundskab

• Offerritual, sakralisering og taburegler
• Pilgrimsrejser
• Helgener og helligdage. De fleste helligkilder i Danmark har navne efter helgener.
• Vand som renselse og frelse kan ligeledes knyttes til dåbsritualet i kirken
• I jødisk, kristen og muslimsk mytologi optræder guds hjælpende hånd og velsignelse ofte gennem vand der bryder frem eller kontrolleres. Her skal blot nævnes Esajas der ved herrens styrke får kilder til at bryde frem i ørkenen, Moses i sin ørkenvandring, Abrahams kone Hagar, der får kildevand og mange flere.
• I førkristen nordisk mytologi drikker Odin af Mimers brønd for at få visdom

Samarbejde med dansk

• Helligkilder optræder i danske litterære værker som eleverne kan læse både danskfagligt og som skønlitterære kilder i historie:
• Ludvig Holbergs komedie Kilderejsen fra 1724, hvor der ironiseres over at helligkildernes brug burde være andægtig og ophøjet, men er et skuestykke af gøjl, fester, boder, letlevende damer, hor, markeder, druk og dans.
• Hans Vilhelm Kaalunds digt Helligkilden fra 1858 hyldes den danske natur, de danske helligkilder og fremhæves blandt andet som langt bedre end de sydlandske ”badekure”. Dette kunne bruges til at tale om vores tids ferievaner og naturværdier
• Knud Lyhnes digt Ved Helligkilden i Karup fra 1913 tager digtets jeg på nostalgisk tidsrejse tilbage til simplere tider via Helligkildens kraft og tilstedeværelse
• Adam Oehlenschläger, Farten i Maaneskin, 1860 hylder ligeledes kræften i de danske kilder

Samarbejde med naturfag

• Kilderne som naturfænomen
• Geologi

Her kan du læse og se mere:

• August F. Schmidt, Danmarks Helligkilder: Oversigt og litteraturfortegnelse, 1926
• Gunstav Henningsen, Den store danske, Helligkilde
• Per Ingesman og Nils Arne Pedersen, Kirkens Historie bind 1, afsnit 23. Spiritualitet og fromhed i senmiddelalderen s. 717-742
• Siegfred Svane, 100 Danske Helligkilder og deres historie i korte træk, 1979, Lademann
• Niels Ejbye-Ernst, Karen Barfod og Peter Bentsen. ”Udeskoledidaktik” kapitel 2 ”Udeskole og læring” s35-60 og kapitel 3 ”Teorier om videnformer og hukommelse” Hans Reitzels Forlag 2017
• Kvande, Lise og Naastad, Nils Hva skal vi med historie?: historiedidaktikk i teori og praksis (2. utg.) kapitel 10 historie som materiel
• kultur. Universitetsforlaget 2020
• Ludvig Holberg, Kilderejsen, 1724
• Hans Vilhelm Kaalund, Helligkilden, 1858
• Knud Lyhnes, Ved Helligkilden i Karup, 1913
• Adam Oehlenschläger, Farten i Maaneskin, 1860
• Forfatter: Rasmus H. Rasmussen adjunkt og historieunderviser ved læreruddannelsen Nr. Nissum og Holstebro.