Begravelsesritualer

Formål

Formålet med øvelsen er at lave en faglig værkstedsaktivitet i uderummet. Fremstillingen af skåle samt gennemførelse af begravelsesritual skal tydeliggøre, hvad kultur er, hvorfor vi har det, og hvad vi kan bruge det til (fagets formål). Der kan yderligere nås didaktiske mål indenfor området faglig bevægelse og øvelsesbasering af historieundervisningen.

Det er muligt at tage afsæt eller afrunding i temaer om kulturforståelse, oldtidskultur, begravelseskultur og vigtige samfundsritualer før og nu.

Hermed kan der også nås forskellige specifikke mål ift. at kvalificere historiebevidsthed og aktualisering af fortider. Hertil til at opnå progression inden for kildearbejde med fokus på genstande og steder.

Skålene kan også bruges i et forløb om helligkilderne. (se samme side)
Skålene kan produceres af ler, eleverne selv graver og renser. (se samme side)

Forberedelse

• Leret holdes godt indpakket indtil brug og kan blødgøres med vand, hvis det er tørt.
• Forbered en jævn arbejdsstation til eleverne, gerne et højt bord så de kan stå.
• Hav eventuelt forklæder eller udetøjspåklædning, men det sviner ikke så meget med små skåle, og især ikke, hvis læreren holder igen med brug af vand.

Sådan gør du

• Vis først eleverne hvordan man lave en fast kugle, og hvordan den heraf kommende skål kan dekoreres (se videoen).
• Hvis skålen skal brændes er det særligt vigtigt at leret er æltet/banket for at få luften ud først. Hvis skålen skal tørres må især siderne gerne være tynde.
• Fordel herefter leret til eleverne, eventuelt i makkerpar eller små grupper så de kan hjælpe hinanden.
• Stil skålene til tørre et sikkert og tørt sted.

Baggrund

Formning og brænding af keramik kom via indvandring og handel til Danmark sydfra og er en af vores ældste kulturteknikker. Teknikken var afgørende i udviklingen af bofaste og agerbrugende samfund i landet, og markere derved en overgang til den bofaste og landskabsformende periode, som vi stadig er en del af. Disse mennesker gjorde kultur, som blandt andet er synlig på de mønstre, de tegnede på skålene, og på de gravhøje, som stadigt præger vores tids landskab. 

Traditionen og ritualet handler i høj grad om tid og tidsforståelse. Gennem skabelsen af offerkar, håndens skabelse af det kaotiske ubearbejdede naturmateriale(leret) til kultursymbol, anvendelighed, og intenderet genstand aktualiserer oldtidsmennesket sit samfund og sit verdensbillede.

Gennem offerritualet omformer det ligeledes sin tid; fortiden og det tabte (de døde) kan nås, blive til levende kontaktbar og brugbar nutid, tiden omgås og bearbejdes aktivt. Gennem den tilsyneladende irrationelle destruktion af offerkaret, som var det fineste keramik i tiden, genetableres forholdet til det kaotiske og bliver til en konstruktiv erkendelse af det delvist tabte. Også denne del er uhyre vigtig, også som erfaring for elever i faget historie. 

Øvelsen handler dermed om at aktualisere, mime og konstruere det, som eleverne selv skal gøre gennem deres møde med historiefaget - de skal skabe en bro mellem fortid og nutid, de skal skabe sig selv ind i den fortid og realisere den gennem sprog, forståelse, bearbejdning, kritisk tænkning, brugsovervejelser og identifikation. Denne øvelse kan være en øjenåbner og samtaleafsæt for, hvordan lærer og elever sammen kan ”ofre sig selv” ind i processen at skabe kontakt til vores fælles fortid og historie - vække og samtale med forfædrene om man vil, skabe den levende nutid ud af fortidsfortolkninger.

Her kan du læse og se mere:

• Mønstre: Keramikkens teknik og design (natmus.dk)
• Faglitteratur: Jensen, Jørgen Danmarks Oldtid. S 194-195 Gyldendal 2013
• Find en oldtidshøj nær din skole: Gravhøjenes land | lex.dk – Danmarks Oldtid