Dit affald
Undersøg affald ved at lave forsøg i skoven og i skolen.
Kort om dit affald
Undersøg affald ved at lave forsøg i skoven og i skolen.
Formål
- Eleverne undersøger hvor meget affald de producerer i klassen og hjemmet.
- Eleverne indsamler affald i naturen og arbejder med affaldskampagne.
-
Eleverne undersøger genbrug.
Forberedelse
Affald i Danmark og Afrika
Du og jeg og hver eneste dansker smider mellem 2 ½ og 3 tons skrald ud om året. Det er 8 gange så meget, som et menneske i Afrika smider ud. Hvorfor er det sådan? Og hvad kan vi gøre for at smide mindre væk?
Du og jeg og hver eneste dansker smider mellem 2 ½ og 3 tons skrald ud om året. Det er 8 gange så meget, som et menneske i Afrika smider ud. Hvorfor er det sådan? Og hvad kan vi gøre for at smide mindre væk?
Genbrug og forbrænding
Heldigvis er vi gode til at sortere vores affald i Danmark. Over halvdelen af det vi smider ud bliver genbrugt. Den anden halvdel brænder vi. Og så er der en lille smule, som er så giftigt at vi er nødt til at gemme det. Her er det i tabelform:
Heldigvis er vi gode til at sortere vores affald i Danmark. Over halvdelen af det vi smider ud bliver genbrugt. Den anden halvdel brænder vi. Og så er der en lille smule, som er så giftigt at vi er nødt til at gemme det. Her er det i tabelform:
| Samlet affald i DK | 15 mill ton |
| Genbrug | 65 % |
| Afbrænding | 39 % |
| Giftigt affald som deponeres | 6 % |
Skraldesnak i klassen
Tal med klassen om det affald vi selv producerer. Eleverne kan bl.a. arbejde ud fra følgende spørgsmål:
- Hvad er skrald?
- Hvad kan affald bruges til?
- Hvordan kan vi lave mindre affald?
- Forurener affald?
- Hvor bliver vores affald af?
- Hvad sker der på genbrugspladsen?
- Hvordan kan vi bruge mindre emballage?
- Hvad kan vi genbruge – og hvad sker der med det som indsamles?
Tag skraldet med dig hjem.
Foto: Malene Bendix.
Sådan gør du
Her er forskellige ideer til forsøg og opgaver med affald og nedbrydning. Du kan bygge dem sammen, som det passer dig bedst.
Forsøg 1: Affald i naturen
Tag ud til jeres lejrplads. Tal med eleverne omkring bålet om:
- Hvad er affald?
- Hvad er forskellen på det affald mennesker laver og det affald naturen laver?
- Er menneskers affald et problem i skoven? I nærmiljøet?
Undersøg affald i jeres nærmiljø.
Opgave 1.a: Saml skrald
I skal bruge et kort over området omkring jeres lejrplads. Hvis I ikke kan finde et – f.eks. i en vandretursfolder eller på nettet – så tegn selv et og kopier det.
Del jer op i grupper. Hver gruppe får et område på kortet, et kort, en blyant og en stor pose. Grupperne tegner det affald de finder ind på deres kort – dvs. de tegner, hvad de finder og hvor de finder det.
Giv grupperne ½ - 1 time til at samle affald i. Efter det mødes I igen på et aftalt sted.
På lejrpladsen samler I alle gruppernes skraldefund på et fælles kort. Vej hver gruppes affald og før vægten ind på kortet også.
Kig på kortet sammen:
- Hvad fortæller kortet jer?
- Hvor er der mest affald?
- Hvor er der mindst?
- Er der forskel på, hvad folk smider hvor?
- Viser det jer noget om folks vaner?
- Hvad kan man gøre for, at der ikke bliver smidt skrald?
I skolen kan eleverne få jeres kort med resultaterne i kopi og bruge det som basis i en lille rapport.
Opgave 1.b: Sortering af affald
Sorter det affald I har fundet. Sorter det i glas, papir + plast + andet brændbart, metal, risikoaffald (batterier, mobiler mm). Vej de forskellige typer af affald og lav sammen et skema over hvor meget I har af hver type.
Tal sammen om:
- Kan noget bruges igen?
- Kan noget repareres?
- Kan noget bruges til tingfinderkunst?
- Hvor skal resten afleveres? Genbrugsplads eller glas/papir/metal containere, genbrugsbutik + skraldespand.
Opgave 1.c: Skraldebilleder og kampagne
Tag billeder:
- Hvem har fundet det mærkeligste?
- Hvem har fundet det smukkeste?
- Hvem har fundet det mest ulækre?
- Hvor meget fandt I i det hele?
Brug billeder til at lave en kampagne – f.eks. i form af plakater eller skilte om skrald i skoven – som skal få folk til ikke at smide skrald.
Opgave 1.d: Tegn skovsvin
I kan også alle sammen tegne et skovsvin – og lave en kollage af skovsvin. Måske kan de bruges i skraldekampagnen.
Opgave 1.e: Genbrug
Mange af de ting vi smider ud, kan bruges igen. Lav tingfinderkunst og et loppemarked og tjen penge til klassekassen.
Genbrugsplads
I kan også tage på genbrugspladsen med jeres affald, så eleverne kan lære, hvordan man sorterer på genbrugspladsen. Tal evt. med en af de folk som holder opsyn. Hvis der ikke er tid til dette, så må læreren bringe det indsamlede affald til genbrug.
Flasken her kan ligge i naturen i flere tusind år. Den skal på genbrugsplads.
Foto: Malene Bendix.
Forsøg 2: Forsøg med nedbrydning
Hvad nedbrydes naturligt – og hvor lang tid tager det?
Find forskellige ting frem, som I vil undersøge. Det kan være: Blade, pinde, bær, døde dyr, æbleskrog, avispapir, en dåse, en plasticpose, en ispind, et syltetøjsglas, en stykke stof.
Grav det hele ned om efteråret i hvert sit lille hul. Mærk hvert sted med en snittet pind – og tegn et kort over, hvor hvad er gravet ned. Tag evt. fotos af tingene i hullerne.
Lad tiden gå om vinteren.
Om foråret finder I alle tingene og graver dem op igen. Hvad er der sket? Hvad er blevet nedbrudt – og hvad kan naturen ikke nedbryde? Tag fotos. Tegn og skriv det hele i et skema og sæt før og efter-billederne ind.
Papæske med plastik om tager lang tid om at blive nedbrudt.
Foto: Malene Bendix.
Forsøg 3: Dit og mit affald
Mål hvor meget affald jeres klasse smider væk på en uge. Vej og registrer hvad I smider væk hver dag i løbet af ugen. I kan også vælge at arbejde med hele skolens affald.
Klassen: ______________
Startdato: _____________
3.a. Hvilke typer af affald smider I væk i klassen/skolen i løbet af ugen. Sæt kryds:
| Papir | Plastik | Glas | Metal | Mad | Risiko | Andet | |
| Mandag | |||||||
| Tirsdag | |||||||
| Onsdag | |||||||
| Torsdag | |||||||
| Fredag |
3.b. Vej de forskellige typer af affald – og lav et stolpediagram, som viser hvor meget klassen/skolen smider væk af hver type i løbet af en uge, en måned, et år.
| 9 kg | |||||||
| 8 kg | |||||||
| 7 kg | |||||||
| 6 kg | |||||||
| 5 kg | |||||||
| 4 kg | |||||||
| 3 kg | |||||||
| 2 kg | |||||||
| 1 kg | |||||||
| Papir | Plastik | Glas | Metal | Mad | Risiko | Andet |
Hvor meget affald producerer en familie på en uge?
Foto: Malene Bendix.
Forsøg 4: Hvor meget smider I væk derhjemme
Gør det samme derhjemme. Vej hver dag, hvor meget affald I smider ud i en uge, og beregn affaldsmængden for en måned og et år.
4.a. Mål hvor meget affald I smider væk derhjemme på en uge:
| Papir | Plastik | Glas | Metal | Mad | Risiko | Andet | |
| Mandag | |||||||
| Tirsdag | |||||||
| Onsdag | |||||||
| Torsdag | |||||||
| Fredag | |||||||
| * | |||||||
| Sum |
4.b Hvor meget affald smider alle klassens familier væk på en uge?
| Papir | Plastik | Glas | Metal | Mad | Risiko | Andet | |
| Sum |
4.c. Beregn hvor meget affald klassens familier smider væk på en måned. På et år.
4.d Skriv en kort rapport over klassens skrald.
Dåsker og flasker er farlige fælder for dyr i naturen. Tag dem med hjem.
Foto: Malene Bendix.
Baggrund
Gode grunde til genbrug
Hvert år producerer vi samlet ca. 15 millioner tons affald i Danmark. Hvis vi sorterer og genbruger vores affald, er vi med til at spare ressourcer, og vi undgår, at der spredes skadelige kemikalier i miljøet.
Her er 3 gode grunde til at sortere og genbruge affald:
- Hvis vi sorterer og genbruger vores affald, så sparer vi på råstoffer som jern o.a. metaller, træ og olie, fordi vi genbruger metal, plastik og træ igen og igen.
- Vi sparer også den energi, som ellers skulle have været brugt på at udvinde og råstofferne – og samtidig sparer vi atmosfæren for unødig udledning af CO2.
- Vi undgår, at der bliver spredt skadelige kemikalier i natur og miljø.
Derfor: Gør det til en vane at sortere dit affald. Det giver mere plads i din skraldespand og er rigtig godt for miljøet.
Hvorfor genbruge
Her er nogle konkrete eksempler:
Glas:
En glasflaske kan skylles og genfyldes op til 30 gange, før den er nødt til at blive smeltet om.
En glasflaske kan skylles og genfyldes op til 30 gange, før den er nødt til at blive smeltet om.
Papir:
Hvert år bruger vi 249 kg pap og papir pr. indbygger i Danmark. Kun lidt over halvdelen bliver afleveret til genbrug. Papir, der ikke har været genbrugt så mange gange, kan blive til helt hvidt papir igen. Og at papir med meget tryksværte kan blive til æggebakker eller frugtbakker.
Hvert år bruger vi 249 kg pap og papir pr. indbygger i Danmark. Kun lidt over halvdelen bliver afleveret til genbrug. Papir, der ikke har været genbrugt så mange gange, kan blive til helt hvidt papir igen. Og at papir med meget tryksværte kan blive til æggebakker eller frugtbakker.
Aluminium:
Man kan lave 88 nye øl- og sodavandsdåser ud af 100 brugte dåser. Og det kan godt betale sig, at genbruge de dåser vi har lavet. Når man genbruger aluminium til 1 kilo aluminium, skaber man nemlig kun 3,5 kg affald. Hvis man laver 1 kilo helt nyt aluminium, skaber man ca. 85 kg affald.
Man kan lave 88 nye øl- og sodavandsdåser ud af 100 brugte dåser. Og det kan godt betale sig, at genbruge de dåser vi har lavet. Når man genbruger aluminium til 1 kilo aluminium, skaber man nemlig kun 3,5 kg affald. Hvis man laver 1 kilo helt nyt aluminium, skaber man ca. 85 kg affald.
Plast:
Der går 2 kg olie til at lave 1 kilo ren plast. I Danmark bruger vi hvert år 155.000 tons plast til plastemballage, så vi kan altså spare meget olie plastemballage ved at genbruge vores plast.
Der går 2 kg olie til at lave 1 kilo ren plast. I Danmark bruger vi hvert år 155.000 tons plast til plastemballage, så vi kan altså spare meget olie plastemballage ved at genbruge vores plast.
El-sparepærer:
Du kan spare meget el ved at skifte dine almindelige glødepærer ud med el-sparepærer (A-pærer). Når du sparer el, sparer du også CO2 og penge. Men der er et problem. El-sparepærer indeholder kviksølv, som er farligt for alt levende. Derfor skal du aflevere dine el-sparepærer på genbrugsstationen. Her kan man genbruge helt op til 98 % af de materialer, som en el-sparepære består af - f.eks. kviksølv, lyspulver, glas og metaldele - blandt andet i forbindelse med produktion af nye pærer.
Du kan spare meget el ved at skifte dine almindelige glødepærer ud med el-sparepærer (A-pærer). Når du sparer el, sparer du også CO2 og penge. Men der er et problem. El-sparepærer indeholder kviksølv, som er farligt for alt levende. Derfor skal du aflevere dine el-sparepærer på genbrugsstationen. Her kan man genbruge helt op til 98 % af de materialer, som en el-sparepære består af - f.eks. kviksølv, lyspulver, glas og metaldele - blandt andet i forbindelse med produktion af nye pærer.
Risikoaffald:
Cirka 79 % af et nikkel-cadmiumbatteri kan genbruges, hvis det afleveres til genbrug.
Cirka 79 % af et nikkel-cadmiumbatteri kan genbruges, hvis det afleveres til genbrug.
