Drama i Skyggelandet
Forberedelse
Eleverne skal kende historien godt. Læreren fortæller/læser op eller eleverne læser selv.
Klassen deles i grupper. Vælg om grupperne skal have samme historie eller forskellige.
Vælg et område i naturen der passer godt til indholdet i historien. Gerne gravhøj, gamle træer, en skovkant osv.
Varm op med dramaøvelser som f.eks
- Rundkreds hvor eleverne på skift skal gå ind i midten og bevæge sig som vætte, ellepige, trold, mm. De øvrige elever efterligner.
- Spejløvelser. To og to hvor eleverne på skift finder på bevægelser som den anden efterligner.
- Statuer. Tre elever sammen hvor to modellerer den tredje til en figur. De øvrige elever gætter hvilken.
- Rundkreds hvor en elev starter en kædereaktion: Skærer en grimasse og siger en lyd (fx åmand, bjergmand) som den næste elev efterligner. Eleven omformer grimassen og sender den videre.
- Dramatisering af sagn og historier med udgangspunkt i Nationalpark Mols Bjerges natur og kultur
Opgaven
Dramatisering af sagn og historier med udgangspunkt i Nationalpark Mols Bjerges natur og kultur.
Sådan gør du
- Vælg den eller de historier fra” Skyggelandet”(pdf, e-bog om sagnvæsner))og "Historier"(pdf, e-bog med sagn og historier) som I vil arbejde med. Gem fx i iBooks. Vælg det sted i naturen der passer til indholdet. Eleverne vælger roller og dramatiserer historien.
- Opfør gruppernes dramatiseringer på de valgte steder. Publikum følger med.
Nogle af historierne er velegnede til filmatisering. I iMovie kan stemmer, lydeffekter, musik og tekst lægges på efterfølgende.
Kan suppleres med opgaver