Skriv om Skyggelandet
Forberedelse
Læreren vælger de historier fra "Historier” (pdf, e-bog med sagn og historier) eller ”Skyggelandet” (pdf, e-bog om sagnvæsner) der skal arbejdes med. Gem fx i iBooks.
Evt. sammen med naturvejleder planlægges en rute som I går, eller specielle steder I besøger.
Opgaven
Skriveværksted med udgangspunkt i sagn og historier fra Nationalpark Mols Bjerge.
Sådan gør du
- Eleverne har hørt/ læst sagn og folkeeventyr der knytter sig til særlige steder. Og/eller:
- På tur i Nationalparken har I taget billeder af særlige steder som store sten, sten med mærker eller fordybninger, særlige træer, træer(bøgetræer)med øjne, gravhøje, gamle elletræer, vandmøller, vandhuller mm.
Eleverne digter nu nye sagn og skrøner der forklarer de fænomener der vises på deres fotos.
Opgaven kan også godt være, at skrive en realistisk historie eller lave en tegneserie om da fx en bestemt jættestue blev lavet.
Hvem er begravet?
Hvordan er personen død?
Hvordan foregik begravelsen?
Hvilke ritualer har der været ved jættestuen?
I klassen sættes billeder og historier sammen i Pages, BookCreator eller lignende skriveprogrammer. Eller:
Læreren fortæller en rammehistorie som denne:
I er et sagnfolk der lever fredeligt i skoven .Vælg om det er ellefolk, vætter, trolde mm. Skovens fred trues af en ond hersker der vil gøre alle til slaver og ødelægge skoven.
Opgave a: Beskriv sagnfolket (evt. selvopfundet), beskriv skoven, beskriv den onde hersker, beskriv den onde herskers hjælpere eller monstre.
Opgave b: Skriv en fantasyhistorie
Opgave c: Illustrer historien med tegninger, fotos og evt. lyde