En underbar resa till Sverige

Formål

• at eleverne vænner sig til at læse lette svenske tekster
• at eleverne lærer noget om det økologiske system i skoven
• at eleverne hører noget om menneskenes udnyttelse af skoven.
   

Forberedelse

Selma Lagerløf har i sin bog om ”Niels Holgersens underbara resa genom Sverige” en meget lærerig historie om hunden Karr og elgen Gråfæll. Her fortæller hun først kort om skovens historie og menneskenes indgriben, dernæst er der en fin historie om et nonneangreb (nonner er sommerfugle, hvis larver kan ødelægge en hel granskov ved at æde nålene).

Mange klasser rejser til Sverige på lejrskole, skitur eller lignende. I sådan en forbindelse, kan denne historie anbefales som grundlag for et projekt om skadedyr i skovbruget, om skovens udvikling i Danmark, og evt. om skovbrug i et andet land – Sverige.

Få fat i ”Niels Holgersens underbara resa genom Sverige” i en ufortyndet bogudgave. Læs den! Du kan også finde teksten på internettet.
 

Sådan gør du

Fortæl baggrundshistorien om Niels Holgersen, og hvorfor han er på rejse med vildgæssene.

Hvis eleverne får lyst til selv at læse hele bogen er det fint, men det er ikke nødvendigt for at forstå historien om Karr og Gråfjæll.

Lad eleverne læse kapitel 22. I kan med fordel læse det i fællesskab, så I undervejs kan hjælpes ad med de vanskeligste ord. I kan også øve jer på at udtale ordene på svensk.

Hvis du synes det tager for lang tid at læse hele historien i klassen, kan du selv fortælle dele af handlingen og på den måde komme hurtigere frem.

Her følger forskellige bearbejdningsmuligheder der inddrager forskellige fag:

Geografi:

• Find på et kort over Sverige hvor historien foregår. Find også hvor Gråfjæll flygter hen, og hvor gæssene har været på deres træk.

Skovbrug:

• Lav en liste over hvilke træarter der gror i skoven. Skriv navnene på både dansk og svensk.
• Hvad hedder de samme træer på norsk?
• Lav tilsvarende en liste over træernes forskellige dele: Bark, stamme, nåle osv.
• I kan gå videre med landskabstyper: Skov, mose, mark osv.
• Hvordan ser menneskene på skoven gennem tiderne? Kortlæg udviklingen fra ”livsfarlig” til ”sin bedste ven”.

Zoo-matematik:

• Hvor gammel bliver en hund, en elg, en snog normalt?
• Passer det med historiens aldre på dyrene?
• Blandt hundefolk siger man, at et hundeår svarer til 7 menneskeår – hvordan skal det forstås?

Økologi:

• Hvor mange år varer nonneangrebet?
• Hvor mange nonner bliver et enkelt nonnepar til i løbet af de år angrebet varer?
• Historien om nonnerne er ikke bare et eventyr. Sådanne nonneangreb forekommer i virkeligheden.
• Kontakt eventuelt en skov, der har haft et nonneangreb. Jeg kender kun St. Hjøllund og Gludsted Plantage i Midtjylland. Her havde man et angreb omkring 1980. Få skovfolkene til at fortælle om hvordan de bekæmpede angrebet.
• Tegn og beskriv øko-nettet omkring nonnerne.

Naturskov – produktionsskov:

• Besøg en naturskov her i landet eller i Sverige, og diskuter, hvilken forskel man kan se på en naturskov og en produktionsskov.  
• Besøg en skov i Sverige, hvis I kommer på de kanter, og se om I kan genkende nogle af kendetegnene fra Kolmården. 

Dansk:

• Når klassen kender historien, kan eleverne i grupper forberede en genfortælling af hver sit kapitel af Karrs og Gråfjælls saga. I kan fortælle historien for hinanden, for en yngre klasse eller for forældrene.
• Tal med klassen om fortællekunst, og hjælp grupperne med at opbygge deres fortælling, så den bliver spændende at lytte til.
• Tag kontakt til en skovmand eller en naturvejleder der kan fortælle jer om skadedyr i skoven. Eleverne kan evt. lave interview med skovmanden.
   

Baggrund

Her følger en liste over forskellige skadedyr i skoven:
 

Nonnen

Nonnen er en sommerfugl. Den tilhører den gruppe natsværmere, der kaldes spindere. Den voksne nonne er omkring 2 centimeter lang og 4 – 5 centimeter i vingefang. Nonnen har hvide forvinger med sorte siksakbånd og brungrå bagvinger.

Nonnens larve kan blive op til 4 centimeter lang. Den er langhåret og grøngrå med en sort stribe henad ryggen og hvide pletter. Nonnen lever især på rødgran og skovfyr. De voksne nonner sværmer om natten i juli og august. Hunnen lægger sine perlemorsfarvede, 1 millimeter lange æg i hobe under nåletræernes bark. Her ligger æggene hele vinteren, og først i maj – når grantræerne har sat nye lysegrønne skud – klækkes de til larver.

Nonnens larver spiser af de spæde nye nåle i forsommeren. Nogle år kan larverne optræde i enorme mængder og afnåle store bevoksninger af nåletræer. Så knitrer hele skoven af de mange små dyrs gnaven, og de faldende ekskrementer kan dække hele skovbunden.

Nåletræerne kan ikke som løvtræerne gendanne de ødelagte skud – og derfor kan store nonneangreb på gran føre til at træer og hele bevoksninger dør. Et nonneangreb volder derfor store problemer for skovens produktion af tømmer og juletræer.
 

Snudebiller

Den store brune snudebille æder barken på nyplantede træer. Den kan slå alle planter på et areal ihjel, så der må plantes nye. Det koster en masse penge. Hvis man har plantet træerne på 1,5 x 1,5 meter og en plante koster 3,75 kr. mens det koster 2 kr. at få den plantet, hvad koster så et snudebilleangreb pr. hektar?

Lus

Juletræer angribes ofte af lus som suger saften ud af nålene og gør træerne gule og usælgelige. Hvis man konstaterer luseangreb i en juletræbevoksning, vælger skovejeren ofte at sprøjte hele bevoksningen med lusegift. Det er for det første dyrt, men hvad værre er, så kan det jo ikke undgås, at nogen af de forgiftede lus blive ædt af småfugle, som risikerer at tage skade af giften.

En måde at komme luseproblemet i møde på er at sætte mejsekasser op. Ofte vil mejserne æde en del af lusene – og på den måde er det muligt at undgå de helt store angreb af lus.

Barkbiller

Barkbiller som Typografen borer sig ind under barken på især rødgran, og lægger sine æg der. Larverne der kommer ud af æggene gnaver vækstlaget under barken i stykker, og i mange tilfælde dør træet.

Det eneste man kan gøre er at fælde de angrebne træer, og få dem ud af skoven, før larverne bliver til biller, der flyver videre til de næste træer. Man forsøger også at fange barkbillerne i fælder, hvor man har placeret et duftstof, der tiltrækker billerne.

Vedborende biller

Træ der er fældet og ligger i skoven bliver ofte angrebet af vedborende biller, hvis larver æder gange ind i træet. Herved bliver tømmeret beskadiget og kan ikke sælges til så høj en pris. For at undgå dette angreb, er det en god gammel skovmandsskik at man skal have alt træ ud af skoven inden 1. maj hvor varmen får billerne til at være rigtig aktive.

Elmebarkbillen

Et helt specielt problem har man med elmebarkbillen, der kun angriber elmetræer. Problemet med den er ikke så meget at dens larver gnaver i vækstlaget, men at billen ofte har svampesporer med sig som udvikler elmesyge i træerne. Elmesyge-svampen vokser i de vandførende kar i træet og stopper dem til, så træet ikke kan suge vand op. Elme ramt af elmesyge dør derfor af vandmangel.

Billen og svampen stammer formodentlig fra Canada, og er kommet til Europa med et parti elmekævler. Sygdommen har efterhånden dræbt de store elme både her i landet og i mange andre europæiske lande.