Skovenes historie
Klik på det du har lyst til at læse om
Urskoven der forsvandt
For 17.000 år siden var det meste af Danmark dækket af is. Kun Vestjylland var isfrit. Derved blev Danmark delt i to områder med vidt forskellige jordtyper:
- Vestjylland med en sandet og næringsfattig jord.
- Og Østjylland og Øerne med en leret og frodig jord, hvor træer vokser hurtigere end i Vestjylland.
Træerne kommer
Da isen smeltede omkring 10.000 år f.Kr., indvandrede planter, dyr og mennesker syd fra. Snart var landet dækket af skov. Først dominerede træer som birk, asp og skovfyr, senere hassel, elm, lind, eg, el, ask m.fl. Bøgen indvandrede først omkring 1000 år f.Kr.
Bondestenalder
Allerede i bondestenalderen – omkring 4000 år f.Kr. – blev den oprindelige skov trængt tilbage, da menneskene begyndte at dyrke korn. Skovrydningen fortsatte gennem bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, hvor bønderne fik mere effektive redskaber til at fælde og bearbejde træer med.
Skoven blev brugt
Omkring 1200 e.Kr. var Danmark blevet et landbrugsland. På det tidspunkt var der ikke mere nogen skove, der ikke var påvirkede af mennesker. Skoven havde en central plads i danskernes tilværelse: Den sikrede træ til huse, skibe, vogne og redskaber. Mindre træer blev fældet og brugt til hegn omkring markerne. Og så leverede skoven brænde – det eneste som man kunne varme op med og lave mad ved dengang.
Hvert efterår sendte bønderne deres svin ud i skoven, hvor de åd sig fede i de agern og bog, der skulle spire til nye træer. Og mange af de træer der alligevel voksede frem blev holdt nede, når kvæget græssede i skoven om sommeren.
Ejendomsforholdene var komplicerede: I samme skov kunne vidt forskellige personer have retten til at udnytte henholdsvis de store træer, underskoven og græsningen. Kongen og adelen lagde beslag på skoven til jagt, især på hjortevildt.
Skoven næsten udryddet
Alt dette var mere end skoven kunne tåle. Den blev brugt intensivt og kortsigtet, og der kom ikke ny skov efter den gamle. Skovrydningen medførte at den magre jord i Jylland groede til med lyng – så der blev skabt hede. Det gav store problemer med vind og sandflugt.
I 1600- og 1700-tallet udstedte Kongen flere forordninger om bevarelse og opelskning af ny skov, men stort set uden virkning. Sidst i 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug. Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov.
Skoven bliver reddet
Den danske skov blev reddet på målstregen omkring år 1800. Der var flere ting der var medvirkende til at det lod sig gøre:
- Presset på skoven blev mindsket gennem import af tømmer og især import af stenkul til erstatning for brænde.
- Landbrug og skovbrug blev adskilt ved landbo-reformerne sidst i 1700-tallet og ved Fredskovs-forordningen af 1805. Der blev valgt nogle skovområder ud, der blev kaldt fredskov. De skulle altid være skov. Græsning i skoven blev forbudt. Og når gamle træer blev fældet, skulle det sikres at der kommer ny træer op samme sted.
- Formålet med skovdriften skulle nu især være langsigtet træproduktion. Derfor blev der ikke hugget mere træ i skoven end der voksede.
Tilplantning af Danmark
Sidst i 1700-tallet begyndte man at plante heden til. Midt i 1800-tallet blev der sat ekstra skub i skovrejsningen. Der blev plantet ny skov over hele landet – men især i Vestjylland. Formålet med skovrejsningen var at dæmpe sandflugten, øge træproduktionen og dermed udvikle de fattige egne.
Rødgran
Efterhånden indførte man træarter, der voksede hurtigt. Især rødgran, som i dag dominerer skovene på heden. Rødgranens træ var værdifuldt. Det kan bruges til mange formål. Derfor blev rødgran også plantet mange steder i Østjylland og på Øerne op gennem 1900-tallet.
I 1990'erne viste det sig, at der var satset for kraftigt på denne ene træart. Røde rødgraner, lave priser på nåletræ – og senest stormfaldet i december 1999, der gik hårdt ud over rødgranerne – ramte skovbruget hårdt. Derfor arbejder man nu på at skabe mere økologisk og økonomisk stabile og robuste skove.
Mere og rigere skov
I slutningen af 1989 kom der en ny skovlov. I forbindelse med den vedtog Folketinget at skovarealet i Danmark skulle fordobles i løbet af 80 – 100 år. Siden da planter man hvert år ny skov. Nu forsøger man at gøre de danske skove mere varierede, ved at plante flere forskellige arter. Især ønsker man mere løvskov, fordi det er den oprindelige skovtype i Danmark. Man arbejder også mere med natur og bæredygtighed end man har gjort tidligere. Men det tager lang tid at omstille skovene, så resultatet vil først vise sig langt inde i næste århundrede.
I maj 2004 fik Danmark endnu en ny skovlov. I den står der bl.a. at vi skal have mere skov og at skal sørge for at bevare skovens mange planter. Man skal tage hensyn til de stendyser og andre minder fra fortiden der findes i skoven og man skal også tage hensyn til miljøet og dem der kommer i skoven.
Skoven vokser
I begyndelsen af 1800-tallet var kun 2-3 % af landet dækket af skov. I dag har vi op mod 11 %. Hvis skovarealet skal fordobles i løbet af de næste 100 år så er der måske 20 % skov i Danmark i år 2100.
Mange hensyn
Der er mange forskellige interesser i skov. Derfor er der også mange forskellige ønsker til, hvordan skovene skal udvikle sig. Den danske skovlov siger, at skovene skal forvaltes flersidigt:
- Ved lovens administration skal der lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.
I skovdriften og i planlægningen af ny skov skal man tage hensyn til det hele. Ikke alle hensyn kommer til at veje lige tungt overalt. Men alle hensyn bliver taget et eller andet sted i skoven.
For at man kan nyde godt af de mange goder, skal der både være god økonomi og god økologi i skovene. Dét er kunsten i godt skovbrug.
