Gevirværksted

Forberedelse

• Se det udstyr du skal bruge til aktiviteten under fanen "grej" og forbered ud fra den. 
• Som forberedelse læs evt. også afsnittet "baggrundsviden" nederst på siden

Opgaven

Formålet med gevirværkstedet er at give eleverne indsigt i gevirets udvikling og de processer der ligger til grund herfor. Samtidig får eleverne mulighed for at lave individuelle unikke smykker eller nøgleringe, og eleverne får i gennem forløbet indsigt i håndværksmæssige kundskaber. Samt at opnå kendskab til Danmarks 4 hjortearter.

Sådan gør du

Eleverne finder et stykke af en kastestang de gerne vil arbejde med. Derefter saves et stykke af til videreforarbejdning. Det er individuelt hvor bredde amuletterne ønskes, 2-4 mm er det mest passende. Er man så heldig at man får en at sprosseenderne kan man jo lave en ”tand” og der er 3 cm en passende længde. Eleverne får et stykke grovkornet sandpapir og slibningen går i gang, derefter slibes der igen med finkornet sandpapir. Ønskes det kan man nu skrive/ridse sit navn på amuletten eller lave hemmelige symboler i sin amulet.

Der bores nu et hul i amuletten og nøglering eller snor sættes i. Det flotteste resultat opnås med lædersnor.

Sørg for at lægge bilag 1+2 ud på bordet. Typisk vil bilag 2 vække nysgerrighed og skabe rum for en snak om Danmarks 4 hjortearter. Man kan have som krav, at eleverne skal vide hvilken hjort deres amulet kommer fra.

Forslag til videre arbejde
Gevirværkstedet kan udvides med at lave en fingerring. Find en sprosse der er lidt tykkere end den finger du ønsker at lave en ring til. Tag et spadebor der passer i størrelsen til din finger og bor et hul. Efter lidt slibearbejde har du en unik ring. Eller der kan laves en nøglering.

Baggrundsviden

Fælles for alle Danmarks 4 hjortearter er, at hjorten kaster stængerne hvert år og et sæt nye vokser ud. Det er forskelligt hvornår de enkelte hjortearter kaster geviret (hos rådyr opsatsen). Når geviret vokser ud igen, dannes det ud fra rosenstokkene, to bendannelser, der kan findes som udvækster fra pandebenet. Gevir er en bindevævsdannelse, der først forkalker, efterhånden som geviret vokser. Tilførsel af næringsstoffer sker gennem den basthud, der dækker geviret under væksten. Når geviret er færdigdannet, dør basthuden, og hjorten fejer geviret fri for bast. Opbygning af et nyt gevir inden for nogle få måneder er en vældig kraftpræstation. Hos store kronhjorte kan et gevir veje op til 10 kg svarende til det halve af hele skelettets vægt.

Mange kastestænger bliver aldrig fundet af os mennesker, men indgår i naturens kredsløb. De bliv typisk spist af mus og andre gnavere. Kastestænger er svære at finde, specielt rådyrets, da det er forholdsvis lille. Hos alle vores 4 hjortearter er det kun hannen som bærer opsats.

Rådyret er vores mindste hjorteart. Skulderhøjden er 65-75 cm, kropsvægten typisk 15-25 kg. Antallet af råvildt i Danmark har i en længere periode været stødt stigende. Man måler om bestanden bliver større, ved at se på jagtudbyttestatistikken. I sæsonen 2007/08 blev der skudt 113.700 stykker råvildt, 2008/09 blev der skudt 124.000 stk. og de seneste tal der er til rådighed fra 2009/10 blev der skudt 133.200 stk. Det er absolut den af vores hjortearter der er mest almindelig. Det er oftest også den man ser på marker og i skoven, når man er ude og gå tur. Bukken kaster (taber) sin opsats i perioden oktober-januar.

Sika er den næsmindste hjorteart i Danmark. Skulderhøjden måler 80-85 cm, og den vejer typisk 30-55 kg. Hjorten er typisk lidt større end hinden. Der blev i jagtsæsonen 2009-10 skudt 400 stykker sika i Danmark, hvilket vidner om en lille bestand, som kun findes få steder i Danmark. Jagtudbyttet har i en længere periode været ret stabilt. Sikahjorten kaster sit gevir i marts og april.

Dådyret er større end sikaen, skulderhøjden er 85-110. Voksne hjorte vejer 60-110 kg og hinderne 30-50 kg. Afskydningen af dåvildt har i en periode været svagt stigende, og der blev i 2009-10 skudt 4.800 stykker dåvildt i Danmark. Hvis du skal i skoven og finde dåhjortens gevir, så kaster den det i april eller maj måned.

Krondyret er Danmarks største hjorteart. Skulderhøjden er 120-150 cm. Den voksne hjort kan veje op til imponerende 230 kg. Gennemsnittet er dog på 140-150 kg. Voksne hinder vejer typisk lige under 100 kg. Kronvildtet stortrives i øjeblikket, de spreder sig til egne af landet, hvor de ellers ikke er set før. Det kan også måles i jagtudbyttet, som er stødt stigende. I 2007-08 blev der skudt 4.400 stk. kronvildt og de nyeste tal fra 2009-10 blev der skudt 6.900 stk. Den samlede bestand af kronvildt i Danmark er opgjort til godt 20.000 stykker kronvildt. Krondyret kaster sit gevir i februar/marts måned.