Havbundsbilleder

Saml muslingeskallerpå stranden og lav jeres eget havbundsbillede.
Børnene viser deres havbundsbilleder frem

Opgaven

Når du fremstiller en strandbillede af ting fra stranden bliver du opmærksom på de forskellige former for liv der findes her, med andre ord biodiversiteten!

Lige pludselig er en snegl ikke bare en snegl, en musling ikke bare en musling og et stykke tang ikke bare et stykke tang. Der findes forskellige former, farver og størrelser som kan være et udtryk for forskellig levevis og tilpasning til omgivelserne.

Sådan gør du

Ved stranden:

Saml alle former for skaller, tang, sten, m.m. og en masse sand.

Hvis I har en hel dag ved stranden kan billederne evt. laves på strandbredden og man kan så besøge hinanden, se hinandens billeder og kommentere dem. Husk at tage billeder med digitalt kamera eller mobiltelefon. Man må desværre efterlade billederne til naturens nedbrydende kræfter, men giver  en ekstra oplevelse til andre gæster der besøger stedet.

På skolen:

  • Udlever et låg fra en kopipapirs kasse, et skoæske låg eller plade til hver elev. Evt. et de har med hjemmefra.
  • Den øverste 1/3 males blå.
  • Lav en blanding af sand og tapetklister.
  • Fordel noget havbund (i ca. ½ cm tykkelse).
  • Låget fyldes ca. 2/3 med denne blanding, så der er havbunden forneden og (blåt) vand ovenover.
  • Find de ting du gerne vil have på dit billede. Mens blandingen er våd, trykkes skallerne fast, så de kan kommer til at hænge fast, når sandet er tørt.
  • Muslinger lever i forskellige dybder i havbunden og nogle lever ovenpå havbunden. I opslagsbøger kan I finde ud af hvor de forskellige arter af muslinger lever. Placer de forskellige muslingearter i den dybde, som de naturligt lever i. I kan også undersøge mens I er på tur og finde ud af hvor de forskellige dyr lever.
  • Muslinger lever af at filtrere alger. De er udstyret med et rør til at suge vandet ind med. Med fingeren kan du lave muslingens ånderør ved at fjerne sandet over muslingen.
  • Når låget stilles på højkant, ser du sandbunden, som den vil se ud ude i naturen.

Bemærk! Billedet tager 4-5 dage om at tørre. 

Når billederne er tørre kan man fortælle om sit billede og de opdagelser man har gjort. Man kan kommentere hinandens billeder.