Skovens solfangere

Opgaven

Er et træ bare et træ, eller er der mere til det? I dette projekt vil der blive fortalt om de forskellige træer vi finder i de danske skove, og hvad der er specielt ved forskellige træer.

Sådan gør du

Forbered eleverne på hvad det er som gør de danske træer forskellig, og hvad de har tilfælles. Diskuter hvilke træarter som eleverne kender, og hvilke de kan beskrive ud fra hukommelsen.

Ude i skoven skal eleverne skabe et overblik over hvilke træer de kan finde i området (se arbejdsarket). Hvad gør bladene for træerne, og hvorfor er der forskel på dem? (nål/løv). Træerne skal iagttages et efter et og beskrives af børnene (hvordan føles barken, hvordan ser bladende ud, hvor stort er der…..). arten bestemmes ud fra arbejdsarket, og markeres med et stykke snor (gerne i en kraftig farve så man kan se det igen). Dette gentages indtil at man har 4-5 træarter. Kig gerne efter huller/skader fra fugle/insekter/vejr og snak om hvad træerne gør for skovens liv.

Herefter skal de ud og samle ét friskt blad fra et løvtræ som de gerne vil arbejde med.  

Når turen er slut og man igen er kommet inden døre, skal bladene presses. Dette sker ved at bladene enkeltvist bliver lagt imellem køkkenrulle eller madpakkepapir (så de ikke smitter af), og derefter klemmes sammen inden i en bog, gerne med en note om hvis blad der er hvis. Bogen lægges væk, og der lægges et par bøger ovenpå for at lægge vægt på dem.

Tjek på bladene en uge efter og kontroller om de er udtørret. Hvis de er det, kan bladene samles (eventuelt i grupper), og bruges som pynt på en opslagstavle, i guirlander eller i billedrammer.

Baggrundsviden

Der er mange træarter i Danmark, og mange er meget specielle. Ens for alle er at de har brug for sol, vand og næring til at gro. Træer kan overordnet blive opdelt i to kategorier; Nåletræer og løvtræer. I dette projekt vil det være løvtræer som der bliver fokuseret på, men der kan diskuteres i klassen om hvorfor nåletræer ikke kan inddrages, og hvad der er tilfælles/til forskel imellem de to typer. Selv indenfor de to kategorier er der også stor forskel på træerne, både i forhold til hvad de kan bruges til, men også hvad naturen kan bruge dem til.

Løvtræer:

Gamle arter af løvtræer, såsom bøg, ask, rød-el og eg har været i landet i mange år (10000+). Dette har givet mulighed for en masse insekter og dyr til at tilpasse sig til disse arter. Der er derimod også nogle nye arter (heriblandt ahorn) hvor der ikke er mange dyr der har tilpasset sig. Derfor vil man i naturplejen fokusere på at fremme de gamle arter, for at få en større variation af dyr og svampe. For mere information om de enkelte træarter, se naturstyrelsens opslagsbog ”skovens træer” - (ligger også som pdf under arbejdsark)

Nåletræer:

Nåletræer som skovfyr, ene og taks er også nogle af de gamle danske arter. Der er dog også kommet nogle flere nåletræer til igennem tiden, såsom lind og gran. Disse er alle stedsegrønne (de smider ikke nålene). Man bruger i dag gran, fyr og lind til bla. papir, tømmer, og møbler, hvorimod at nåletræer som taks, mere bliver dyrket til pynt, da det er giftigt både i ved og i nåle. I naturbeskyttelses hensigt bliver der ikke fokuseret så meget på nåletræer, da de fleste er forholdsvist bløde i vedet så selvom at man ville lade vedet ligge efter at træet var dødt, ville der ikke gå længe før at det var nedbrudt helt. For mere information om de enkelte træarter, se naturstyrelsens opslagsbog ”skovens træer” - (ligger også som pdf under arbejdsark)

Tilfælles for alle træer er at de optager solens energi igennem blade (eller nål). Inde i bladene er der noget som kaldes grønkorn. I dette celle organelle sker der en omsætning af energi, vand og kuldioxid til ilt og sukker. Dette kender vi som fotosyntesen. Simplificer eventuelt forklaringen så det passer til niveauet i klassen.