Jordbund og planteliv i bøge- og egeskove

Formål

• at eleverne får viden om træers og planters tilpasning til jordbundsforholdene
• at eleverne kan aflæse oplysninger om jordbundsforhold ved at iagttage biotopen
• at eleverne kan lave en simpel jordbundsanalyse
• at eleverne forstår lysets betydning for vegetationen
• at eleverne får erfaringer med praktiske, undersøgende og eksperimenterende aktiviteter i faget geografi gennem feltarbejde
• at eleverne får mulighed for at opleve den danske natur, samtidig med at de får viden og færdigheder
• at eleverne arbejder med et bestemt fagligt indhold gennem systematiske undersøgelser og iagttagelser.
   

Forberedelse

Find skov
I skal arbejde i en løvskov med bøge- og egebevoksninger. Hvis der er mulighed for at besøge to løvskove med henholdsvis næringsrig og næringsfattig jord, så er det helt ideelt. Da I skal grave små huller i skovbunden, er det en god ide at kontakte skoven og få tilladelse til dette.

Forår i bøgeskoven
Aktiviteten foregår om foråret – helst i slutningen af april, lige før eller under bøgens løvspring, hvor forårsblomsterne stadig blomstrer. Forårsblomsterne er gode indikatorer for jordbundsforholdene – og derfor er sammenhængen mellem træer, jordbundsforhold, lys og plantesamfund er meget tydelig om foråret.

Opfølgning
I kan med fordel følge aktiviteten op ved at besøge biotopen senere og arbejde med lys- og skyggetræer (se Læs mere nederst).

Forberedelse i klassen
Inden besøget skal I arbejde med jord og jordbundsforhold i klassen.

• Hvad er muld og hvad er mor?
• Hvordan laver man en simpel jordbundsundersøgelse?
• Hvordan vurderes jordbundsforholdene gennem iagttagelse af biotopens træer, plantesamfund og lysforhold?
• Hvad er henholdsvis lystræer og skyggetræer?
• Hvilke plantesamfund kan det forventes at finde i en bøgeskov? I en egeskov?

Læs mere i Baggrundsafsnittet.

Egeblade visne. Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Sæt grupper i gang
Del eleverne op i grupper af 4 – og lad dem gå i gang med undersøgelser af vegetation og jordbund ud fra spørgsmålene i nedenstående tabel. Vis dem hvordan de skal gribe sagerne an – og gå rundt og hjælp grupperne.

Opgave: Biotopundersøgelse af bøge- og egeskov
Udvælg en afdeling af skoven med bøgetræer og en med egetræer.

Sammenlign bøgeskoven og egeskoven ud fra kopiark med følgende spørgsmål:

• Hvad er ens for de to biotoper?
• Hvad adskiller dem fra hinanden?

Vend tilbage
Besøg biotopen efter løvspring, og se på hvordan lyset er forskelligt i bøgeskoven og egeskoven.

Egens løv lukker meget lys ned til skovbunden.
Foto: Malene Bendix.
 

Baggrund

Når I besøger skoven om foråret og ser de mange vilde planter, kan det virke som om de vokser mere eller mindre tilfældigt. Men hvis I ser nøjere efter vil I opdage, at der er et mønster. Hvis I lærer de enkelte arters krav til omgivelserne at kende, kan I aflæse mange oplysninger om, jord, vand, lys, klima og andre påvirkninger på stedet, blot ved at kigge på planterne.

Jordbunden

I skal undersøge de øverste jordlag. De består tit af to væsensforskellige elementer, nemlig:

1. Mineraljorden. Det er den oprindelige jordbund af løse bjergarter. Mineraljorden består af uorganisk materiale – altså bittesmå sten.
2. Dødt organisk materiale: Humus og næringsstoffer. Det er de helt eller delvist omdannede rester af planter og dyr. Humus er brunt eller sort. Humus kan ligge som et afgrænset lag som det gør det i mor, eller det kan være blandet op med den øverste del af mineraljorden som det er det i muld.
    

Mineraljorden

Det er vigtigt for planterne, hvordan mineraljordens kornstørrelse ser ud.

• Den grovkornede jord som består af sand og grus, vil holde dårligt på vandet. Her vil næringssaltene hurtigt blive vasket ud.
• Den finkornede lerjord binder næringssaltene. Til gengæld er tilgangen af ilt vanskelig i lerjord, og lerjorden kan let blive stiv og svær for planternes rødder at trænge igennem.
• Den bedste mineraljord indeholder derfor forskellige kornstørrelser.
   

Muld og mor

I skovbunden forekommer der en lang række forskellige jordbundstyper, hvor muld og mor er yderpunkterne. Skovbunden kan udvikle sig forskelligt over en længere årrække, bl.a. afhængigt af hvad jorden består af og hvilke planter der vokser på den.

Om muld og mor
Vand og luft udgør ca. halvdelen i både muld og mor, mens humus og mineraler udgør den anden halvdel. Luft/vand-forholdet svinger efter vejret og planternes forbrug, men mor er iltfattig, muld er iltrig. Nedbrydningen af dødt organisk stof er hurtig i muld, langsom (under syredannelse) i mor. Det giver et lavt - men vigtigt - indhold af humus i muld og højt indhold af humus (råhumus) i mor.
 

Muld

Hvis der er ekskrementer fra regnorm i og lige under bladlaget, tyder det på hurtig omsætning og på en muldbund der er god for planter. Regnormene roder rundt i jorden og blander humus og mineraljord. Deres gange sørger for udluftning til jorden, så den er iltrig. Regnormene spiser jorden og sender den ud igen i den anden ende. Det er med til at give den øverste del af jorden krummestruktur. Krummestrukturen er vigtig for at næringsstoffernes kan hæfte sig fast til jordpartiklerne – så de ikke bliver vasket ud af rodzonen. Muld er derfor næringsrig, iltrig og rigtig god at gro i for planter.

Muldjordens profil er karakteriseret af at den ikke er tydeligt lagdelt. Det organiske materiale der bliver tilført – blade, døde smådyr osv. – bliver nedbrudt af organismerne i jordbunden (både bakterier, svampe, regnorm o.a. smådyr). De næringsstoffer der er bundet i det organiske materiale bliver derved frigjort, og de svært nedbrydelige stoffer – humusstofferne – blandes med mineraljorden af regnorm. Derfor er muldjordens profil mørkest ved overfladen og den bliver gradvist lysere og lysere jo længere man kommer ned i jorden – til den har mineraljordens farve. Mørkfarvningen skyldes humusstoffer.

Der er kalk i muldjorden. Kalken neutraliserer humussyrer og syreregn. Surhedsgraden ligger normalt i området 5,5 < pH < 7.
 

Mor

Mor dannes hvis plantedelene er svære at nedbryde eller hvis jordbundsforholdene er dårlige for bakterieliv. Der er ingen krummestruktur i mor – og jorden mangler kalk. Jorden er relativt sur med pH < 5,5. Det betyder at der kun forekommer få, små regnorme, og at nedbrydningen udelukkende foregår ved hjælp af svampe – dvs. at omsætningen foregår langsomt og at jorden er næringsfattig. Morjorden er generelt iltfattig.

Morbundens profil er karakteriseret af, at den er tydeligt opdelt i lag. Det øverste lag består af uomsat organisk materiale (i granskoven nåle, i bøgeskoven blade) der er presset sammen til et tørve- eller førn-lag. Nedenunder er der et lag af sort råhumus der ikke er blandet med mineraljorden. Efter det følger et lag af blegsand – det kaldes også udvaskningslaget, fordi forskellige ioner udvaskes herfra. Disse ioner (bl.a. jern- og aluminiumioner udfældes i det følgende lag, der kan blive meget hårdt (fx al-laget på heden). Nederst i profilen findes den ofte upåvirkede mineraljord.
 

Insektmuld

Insektmuld findes tit i løvskove. Den bliver dannet, hvor der er mange bænkebidere, tusindben og insektlarver (mens der mangler de store regnormearter ). Insekterne lever af visne blade og deres mikroorganismer. Bladmaterialet fordøjes stort set ikke. Derfor består humuslaget næsten udelukkende af dyrenes ekskrementer. Det giver en grynet, pulverformet struktur som i muld, men da der ikke er nogen regnorme, der blander det op med mineraljorden, er grænsen til denne helt skarp.
 

Træernes påvirkning af jordbunden

Jordbunden i bøgeskoven kan udvikle sig til både muld og mor. På en leret og kalkrig bund udvikles en god muldjord. Hvis jorden er mere sandblandet, udvikles mor. Mor kan også udvikles, hvis jorden tørres ud fx ved et skovbryn eller i en nyplantning hvor vinden ikke møder meget modstand. Regnorme kan ikke trives i denne tørre og hårde jord. På lignende måde kan skovbunden udvikle sig i en egeskov.
 

Forårsplanter i bøgeskoven

Bøgen er et skyggetræ der kun slipper 1 – 3 procent af lyset ned til skovbunden, når bladene først er sprunget ud. Derfor må urterne i bøgeskoven være tidligt på færde, så de kan udnytte den lyse periode inden bøgen springer ud sidst i april. Her skynder forårsblomsterne sig at lave fotosyntese – og fylder i denne korte periode deres lagre med reservenæring, så de er klar til næste års blomstring. Forårsblomsterne I vil finde kan være:

• Næringsrig muldbund: I en bøgeskov med næringsrig muldbund vil der om foråret være et flor af forårsplanter. Før løvspring vil I f.eks. kunne finde: hulrodet lærkespore, hvid anemone, gul anemone, blå anemone, almindelig bingelurt og lungeurt. Denne flora kaldes lærkesporeflora. På lidt fugtigere bund vil man kunne finde fladkravet kodriver, dunet steffensurt og vorterod.
  Bøgetræerne i næringsrig muld vil ofte være ranke, høje og hurtigtvoksende med lys bark. Der vil kun være få svamperødder i det øverste jordlag.
   
• Næringsfattig, sandet, stenet jord: Ovenstående forårsblomster mangler, men I kan f.eks. finde liljekonval, majblomst, skovstjerne og skovsyre. Ofte vil bundvegetationen bare være mosdækkede stubbe og sten. Roder I lidt i de øverste jordlag vil I ofte finde mange svamperødder der lever i symbiose med bøgetræernes rødder.
  Bøgetræerne i den næringsfattige jord er tit krogede og ikke så høje (langsomt voksende) med mørk bark. Nederst er stammen ofte dækket af mos og lav.

Generelt findes der ikke mange buske og småtræer i en bøgeskov. De bliver skygget væk. Først når en stor bøg falder, vil lyset få de frø der ligger i jorden til at spire, og de vil konkurrere om hvem der vokser først op i lysbrønden.
 

Forårsplanter i egeskoven

Bundfloraen i egeskove kan deles i 3 typer alt efter jordbundsforholdene:

• Egeskove på sandblandet moræneler
• Egeskove på stiv moræneler
• Egeskove på sandjord

På de 2 første jordbundstyper hersker mest en muldtilstand, men på sandbunden finder I ofte mordannelser.

• På den sandblandede moræneler vil forårsplanterne være meget lig med bøgeskovens.
• På den stive moræneler vil I bl.a. kunne se fladkravet kodriver, hvid anemone, vorterod, skovsyre, guldnælde, fløjlsgræs og alm. bingelurt.
• Hvis sandjorden er muldpræget vil rød svingel, alm. Hundegræs, tveskægget ærenspris og skovsyre dominere.
• Hvis sandjorden er morpræget ses ofte blåbær, bølget bunke, kohvede, ørnebregne og majblomst.

Egetræet lader meget lys passere ned til skovbunden (20 procent). Derfor er der ofte en rig underskov af småtræer og buske i en egeskov. Buskflora er bl.a. bøg, hassel og ær.
 

Lys og skyggetræer

Besøger I bøgeskoven efter løvspring, så vil I kunne iagttage bøgetræerne som skyggetræer og egetræerne som lystræer. Egen lader omkring 20 procent af lyset passere ned til skovbunden, hvor bøgen kun lader 1 – 3 procent af lyset nå skovbunden.

Lystilgangen afhænger af:

• Hovedtræarten (bøg, eg, gran, ask, andet)
• Bevoksninges alder (jo ældre jo lysere)
• Hugstgraden (hvor tæt træerne står)

Faktisk kæmper bøgen og egen om lyset. Bøgen vokser hurtigere end egen. Derfor bliver egens grene ofte skygget ihjel. Til gengæld fortrænger egen skovfyrren. Sådan fortrænger den ene træart den anden. Det kaldes succession.