Kig på nål og løv
Formål
- At eleverne erfarer hvilke ydre forskelle der er på nåle- og løvtræer.
- At eleverne oplever hvordan bladene på nåle- og løvtræer er bygget.
- At eleverne kan se sammenhængen mellem bladenes bygning og træernes mulighed for at beholde bladene om vinteren.
Forberedelse
Efterår
Aktiviteten er placeret som en efterårsaktivitet, men kunne for så vidt også foregå om foråret og sommeren. Når den er placeret om efteråret er det fordi et af formålene med aktiviteten er at undersøge, hvorfor nogle træer står grønne hele året. Det falder naturligvis mest i øjnene om efteråret hvor løvtræerne smider deres blade. Det vil være oplagt at lave aktiviteten "Bladenes fordampning" som optakt til denne aktivitet.
Løvskov og nåleskov
Til aktiviteten skal der bruges et område med gammel løvskov og et område med gammel nåleskov. Rødgran er meget almindelig, og det vil være muligt at finde disse områder i langt de fleste skove.
Forbered klassen
Inden turen kan I snakke om nåletræ og løvtræ. Kender klassen forskel på de to trætyper? Kan de nævne nogle træer som er henholdsvis nåletræer eller løvtræer? Hvad kalder man bladet på et nåletræ? Hvorfor hedder det et løvtræ?
Sådan gør du
Undersøg nåleskoven
Start f.eks. ved nåletræsbevoksningen. Stil jer lidt på afstand af bevoksningen, og lad eleverne beskrive de indtryk de får af skoven.
Virker den lys eller mørk? Hvilke farver se de? Hvilke former er der på stammerne?
Gå ind i bevoksningen. Er der lyst eller mørkt under træerne? Kig nærmere på stammerne. Hvilken farve har stammerne? Hvordan ser barken ud? Er der langt op til de første grene? Er grenene tynde eller tykke? Går de lige ud fra stammerne? Hvordan ser skovbunden ud under træerne? Hvad kan de ellers finde?
Bræk nogle kviste af grenene, og del dem ud til eleverne. Lad eleverne se på nålene i de medbragte lupper, og beskrive hvad de ser. Det kan være ting som form, farve, forskelle på over- og underside. Hvordan lugter de? Hvordan føles de at røre ved?
Undersøg løvskov
Tag de undersøgte kviste med hen til et område med løvtræ. Og så er der mulighed for at sammenligne. Lad nu eleverne gå de samme punkter igennem som ovenfor, og lad dem beskrive forskelle og ligheder mellem nåletræ og løvtræ.
Smider både løvtræer og nåletræer deres blade om vinteren?
Hvorfor smider nåletræerne ikke deres blade (nåle) om vinteren?
Baggrund
Nåle og løvblade
Bladene på nåle- og løvtræer ser meget forskellige ud, og det er ikke tilfældigt. Deres funktion – at lave fotosyntese – er godt nok den samme, men bladenes bygning betyder at de har to forskellige strategier om vinteren.
Hvis løvtræerne beholdt deres blade om vinteren, ville de udsætte sig selv for et paradoksalt problem: tørke. Det skyldes løv-bladenes opbygning. På undersiden af bladene sidder der nogle små åbninger, der kaldes spalteåbninger. Spalteåbningerne er bittesmå, og de kan åbnes og lukkes. Spalteåbningerne er bladets åbning ud mod omverdenen. Bladet udveksler forskellige ting gennem spalteåbningerne. De vigtigste er CO2 (kuldioxyd), der siver ind til brug i fotosyntesen. Og vand der afgives som vanddamp. De to processer er ikke uafhængige af hinanden. Når spalteåbningerne åbnes, så siver CO2 ind - og vand ud.
Hvis træerne ikke hele tiden kan hente vand op fra jordbunden gennem rødderne, risikerer de at tørre ud. Risikoen for udtørring er stor om vinteren, fordi træerne ikke kan optage vand i frostvejr – hvor det jo er frosset til is. Det problem løser løvtræerne ved at smide bladene og gå i en slags hviletilstand. Uden blade er der næsten intet vandtab, og træerne undgår dermed faren for udtørring.
Nåletræers løsning på frosttørke
Nåletræerne har løst problemet med udtørring på en anden måde. Den enkelte nål – der svarer til et blad – har sine spalteåbninger siddende i en rende på undersiden. Det skaber et vindstille rum hvor fordampningen er meget lille, og nåletræerne kan derfor nedsætte deres vandforbrug væsentligt. Nålenes form betyder også at deres overflade er lille, og da de desuden er beklædt med et lag voks, er de godt beskyttet mod både udtørring og stærk kulde. Træerne kan derfor beholde nålene om vinteren, og lave fotosyntese næsten hele året. En undtagelse er dog lærketræet der smider sine nåle om vinteren. Derfor er lærketræet et af de træer der kan tåle de mest ekstreme kuldegrader - og derfor er det et af de træer der kan vokse de koldeste steder.
Rødgranen, som er det mest almindelige nåletræ i vore skove, er ikke naturligt forekommende i Danmark, men er indført af skovbruget. Rødgranen er tilpasset et koldere klima, og ville ikke kunne klare sig naturligt i Danmark i konkurrencen med løvtræerne, hvis den ikke blev dyrket.
