Lær Nationalparkord

Med denne opgave får børnene kendskab til en række ord og begreber der vedrører natur og kultur i Nationalpark Thy, og som de vil kunne bruge fremadrettet.
Forsigtigt rådyr ved solnedgang

Forberedelse

Print og klip arkene ud. Hvis de lamineres holder de længere.

Opgaven

Opgaven skal give eleverne et grundlæggende ordforråd, som også kan anvendes i det videre arbejde med natur og kultur i Nationalpark Thy.

For at kunne arbejde med de øvrige opgaver i nationalparken, og have et fælles begrebsapparat og en fælles forståelse er det vigtigt at eleverne har en viden om de fagspecifikke termer, der knytter sig til Nationalpark Thy.

For hvert begreb findes der et billede, som begrebet skal kombineres med. Der findes desuden en ordforklaring der beskriver hvert enkelt ord, og kan bruges til en ledetråd, får både læreren og eleverne.

Sådan gør du

  • Print og klip ordkort og billedkort ud. Der er 60 billedkort i alt, og niveauet kan justeres ved at læreren sorterer de sværeste eller nemmeste billedkort fra.
  • Kortene fordeles tilfældigt mellem eleverne, så der er lige mange ”Ord” og ”Billeder”. Der skal bruges lige så mange kort som der er elever. Eleverne skal nu finde deres "makker".
  • Gennemfør gerne forløbet flere gange, så eleverne forholder sig til flere forskellige ord, og evt. får repeteret nogle.

Brug ordforklaringen til ledetråde, ved de kort eleverne har svært ved.

Målet er at eleverne får en forståelse for de ord og begreber, som anvendes, når man skal fortælle om eller beskrive den natur og kultur der findes i Nationalpark Thy. Ord, som ikke normalt anvendes i dagligdagen men som er en del af vores kulturarv. Ved at eleverne får sat billede på begrebet, får de en fælles reference i forhold til det pågælende begreb.