Lær træerne at kende
Giv eleverne en introduktion til de forskellige træer, I kan finde i skoven. Undersøg træerne, pres blade og lær navnene at kende.
Kort om forløbet
Klassen undersøger træer - og lærer de mest almindelige træarter at kende på deres blade og frugter.
Formål
- at eleverne udforsker forskellige træer og lærer deres blade og frugter at kende.
- at eleverne presser blade og laver et herbarieark.
- at eleverne arbejder med skovens enkle ord.
Forberedelse
Fortæl om træer
Snak med eleverne om træerne i skoven ud fra tegningen på side 4 og 5 i elevernes bog (se kopiark). Tal om, at der findes mange forskellige træer – og at man bl.a. kan kende dem fra hinanden på bladene og frugterne. Kender eleverne nogen træarter? Hvilke? Hvordan kan de genkende dem? Hvorfor er de forskellige? Hvad kan vi bruge de forskellige træarter til?
Læs selv om træer
Hvis du som lærer selv vil finde mere viden om træerne, så undersøg de træer du støder på, kig i en træbog eller på www.skoven-i-skolen.dk i Leksikonet. Lær dig blade og frugter for de almindelige arter – og find gode historier om hver art, der kan gøre det sjovt at huske træet.
Tøj og mad
Forbered skovturen sammen med klassen, tal med eleverne om påklædning,madpakker osv. Du kan læse mere om dette i kapitlet Hold varmen i vinterskoven.
Sådan gør du
Undersøg træerne
Tag ud til et skovområde med forskellige træer. Undersøg ét træ af gangen sammen med eleverne. Er det godt at klatre i? Hvordan ser bladene ud? Hvordan føles barken? Se, om I kan finde nogle frugter og undersøg dem. Kig på træet tæt på og langt fra. Snak om, hvad træet hedder med enkle navne: Bøg, eg, ask, gran osv.
Tal med eleverne om, hvordan de selv umiddelbart kan bruge træerne – fx:
- at bøgeblade kan spises, (men smager bedst om foråret).
- at de små trekantede nødder i bog kan spises, hvis man piller skallen af.
- at ahorn og løns frugter kan snurre rundt i luften, hvis man kaster dem højt – og at de kan
- sidde på næsen som briller.
- at egetræets blade tit har galler med galhvepselarver i.
- at agern kan spises men smager bittert.
- at nåletræer har nåle og kogler med bittesmå frø i.
Brug ordene for træets enkelte dele: blad, stamme, rod, gren, kvist, krone, frø, frugt, agern, bog og kogle aktivt, så eleverne får fat i dem.
Saml blade, frugter, kviste osv. i en pose. Skriv sammen træets navn udenpå posen med sprittus.
Gå på denne måde fra træ til træ. Tag så mange, I kan rumme. Snak til sidst om, hvilket træ børnene bedst kunne lide – og hvorfor.
Klaphistorie
Snak med eleverne om de træer, I nu kender. Hvis I skulle sammenligne dem med mennesker, hvad ligner de så? Det kan være, at bøgetræet er den store mor. Det gamle rynkede egetræ er måske en gammel bedstefar. Det flotte Asketræ kunne være en høj rank far. Birketræet med den hvide bark og de spæde blade kunne være en ung smuk pige. Ahorn, der vokser hurtigt og har store håndformede blade, kunne være en fræk dreng. Og et lille nyt grantræ kunne være et lille barn.
Sæt dig med klassen i en rundkreds og lad eleverne fortælle en klaphistorie om de træ-folk, I har fundet på. En elev starter historien og klapper, når han/hun ikke kan finde på mere. Så tager den næste over. Klap.
Vendespil
Del eleverne op i grupper og vis dem, hvordan de kan lave et vendespil af blade. De skal bruge blade fra fx 10 forskellige træer – to fra hvert træ – og 20 paptallerkner.Vis eleverne, hvordan de kan klæbe bladene op på paptallerknerne med tape. Tal med eleverne om, hvilke blade der hører til hvilke træer.
Eleverne spiller vendespillet ved at vende paptallerknerne om, så de ikke kan se bladene. Eleverne skiftes til at vende to tallerkner ad gangen. Hvis en elev får to ens blade, får eleven stikket. Eleverne kan hjælpe hinanden med at sige navnene på bladene, mens de spiller spillet, så de øver de forskellige navne. Når klassen har lært bladene at kende, kan I supplere med en udvidet version af
vendespillet, hvor et blad og en frugt fra hvert træ danner et stik.
Borg
Hvis eleverne har lyst, kan de bygge en borg eller en hule ude i skoven. De kan fx slæbe nogle af de grene, der ligger i skovbunden, sammen og bruge dem til at vise, hvor vægge og døre er. De kan indrette borgen, som de vil, med spyd og grangeværer, borde, bladtallerkner og skovsyreblade og andet spiseligt fra naturen (se SkovMad på www.skoven-i-skolen.dk) og I kan spise jeres madpakker i borgen.
Bearbejdning
Når klassen er tilbage på skolen, kan I evaluere dagen på forskellige måder – se nedenfor. Det vigtigste er, at eleverne fortæller, hvad de har oplevet og fundet ud af.
Dagbog
Hver elev skal have en dagbog til sin egen personlige og faglige bearbejdning. Eleverne kan tegne og skrive i dagbogen, der skal kunne følge dem gennem hele Børn og Træer forløbet. Dagbogen kan være en rigtig bog i form af en kinabog eller et hæfte – eller kopiark 4, som eleverne samler i en samlemappe. I kan i dette første forløb evt. arbejde med at udsmykke dagbogen.
Pres blade
Hvis klassen vil presse blade, skal eleverne finde poserne med blade og frugter frem, lige når I kommer hjem. Hver elev vælger et blad fra det træ, han eller hun bedst kunne lide, og presser det mellem aviser med tunge bøger på. Bladet skal ligge i pres, til det er tørt. Det tager omkring en uge. Hvis bladet er saftigt, skal eleverne skifte aviser undervejs. Eleverne kan se en beskrivelse på
kopiark 6 – og I kan finde meget mere om plantepressere på www.skoven-i-skolen.dk.
Når bladene er presset, kan eleverne klæbe deres blade op med tape på kopiark 7 og skrive træets navn og lidt fakta om træet. Eleverne kan også tegne eller skrive lidt om, hvorfor de hver især godt kan lide træet, og hvad man kan bruge træet til. Kopiarket med det pressede blad kan I beskytte ekstra ved at laminere det eller gemme det i et plastikchartek. Bladene kan I bruge til en udstilling, før hver enkelt elev får det i sin mappe.
Huskespil i klassen
Eleverne kan presse blade til et fælles blad-huskespil, I kan have i klassen. Eleverne kan lave huskespillet ved at klæbe de pressede blade op på lige store brikker, de har klippet af karton. Hvis I laminerer brikkerne med de pressede blade, holder huskespillet længe.
Leg med træernes navne
Skovens træer har forunderligt korte navne, fx eg, bøg, ask, el, elm, pil, røn, birk, lind, ær (ahorn),
gran, fyr, lærk – så det er gode ord at lege med. Brug opslaget i elevens bog og kopiark 8, 9 og 10
til at arbejde med træernes navne og ord der knytter sig til træer.
Evaluering
Kopiark 5 kan bruges til at evaluere hvert enkelt forløb i Børn og Træer. Hvis eleverne endnu ikke kan læse og skrive, kan du springe det over eller bede dem tegne i stedet.
Baggrund
Skov og sprog
De første gange et barn kommer i skoven, virker den som en stor, grøn, viftende masse, som det kan være svært at finde hoved og hale på.Ved at sanse, undersøge og arbejde aktivt med træerne og resten af skoven, begynder eleverne at skabe deres eget billede af skoven. De ordner den på deres måde og gør den til deres egen.Ved at få ord og navne på træer, dyr, planter osv. får eleverne redskaber til at fastholde det nyopdagede.Ved at høre fortællinger om træernes og dyrenes liv og samspil får eleverne knager at hænge deres viden op på.
Naturens enkle ord
De ord, vi bruger for ting i naturen, er gamle, oprindelige ord og derfor ofte korte og enkle. De er gode at bruge, når man skal lære at tale, læse og skrive et sprog. Her er mulighed for at arbejde med enkle ord på forskellige måder og i en sammenhæng der giver mening, fordi man fastholder aktive oplevelser.
Find mere viden
Link
Find mere materiale om skovens træer på www.skoven-i-skolen.dk. Her er bl.a. et leksikon med grundige beskrivelser af de fleste træarter.
Find mere materiale om skovens træer på www.skoven-i-skolen.dk. Her er bl.a. et leksikon med grundige beskrivelser af de fleste træarter.
Bøger
“Danmarks træer og buske”, Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
“Træer og buske i landskabet”, Helge Vedel, Politikens Forlag, 1958
”Danske planter – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999
”Skovens Træer – en opslagsbog”, Torstein Thomsen m.fl., Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening og Skoven i Skolen, 2003 (se nedenfor).
