Lav en nøglering af gevir

Lad eleverne skabe en lille ting med stor brugsværdi af et fint naturmateriale.
Nøgleringe af gevir kan se sådan ud.

Formål

Formålet med forløbet er at eleverne hver især laver en smuk og funktionel nøglering i gevir og at de i processen bruger almindeligt håndværktøj og arbejder med formgivning, æstetik og udtryk i et af naturens materialer.
 

Forberedelse

Undersøg gevirer
Eleverne kan se på gevirer af de forskellige arter af hjortevildt.
 
Råvarerne kan være kastestænger.
Foto: Søren Risborg.

Få fat på gevirer
Du skal have fat i gevir af hjortevildt. Det kan være gevir fra rensdyr, dåvildt, sikavildt eller kronvildt. Stængerne kan købes hos firmaer, der forhandler sløjd- og knivmagerartikler, men er ret dyre.

Det billigste er at få dem af en jæger eller fra en hjortefarm. Jægerne der har skudt store hjorte giver normalt ikke geviret væk. Det hænger på væggen som trofæ. Men det sker, at jægere finder en kastestang i naturen til foræring. Det er ikke sjældent, at der er gevirer monteret på plade til salg ved forskellige auktionshuse og der kan bydes på disse over internettet. Auktionspriserne er normalt billige, især for mindre gevirer.

Læs om hjorte og gevir
I Leksikon kan de undersøge hvad et gevir egentlig er for en ting, hvordan det er dannet og hvornår hjortene taber dem i skovbunden. Her kan de også læse mere om de fire hjortearter, rådyr, kronhjort, dådyr og sika.

Foto: Søren Risborg
  I skal bruge almindeligt håndværktøj.
Foto: Søren Risborg.

Sådan gør du

Læg geviret i en skærekasse, så eleverne kan save skiver af stangen med rimelig kontrol. Skiverne skal så vidt muligt være lige tykke hele vejen rundt, hvis eleven ikke bevidst vælger en helt anden form.

Foto: Søren risborg
Her saves med en nedstryger.
Foto: Søren Risborg.
 

Slib savsporet på skiverne væk på sandpapirs-pladen.

Foto: Søren Risborg
Det er lettere, når sandpapiret ligger stille.
Foto: Søren Risborg.
 

Bor hul i marven til raspen.

Foto: Søren Risborg
Bor hul, så raspen kan stikkes ind i marven.
Foto: Søren Risborg.
 

Rasp marven væk med en grov raspe.

Foto: Søren Risborg
Marven files væk med en grov raspe.
Foto: Søren Risborg.
 

Fil indeni hullet og på kanterne.

Foto: Søren Risborg
Her bliver kanterne filet.
Foto: Søren Risborg.
 

Bor hul til ringen...

 Foto: Søren Risborg
Her bores hul med en boremaskine.
Foto: Søren Risborg.
 

Monter nøgleringen i gevirstumpen.

Baggrund

Stænger og kastestænger
Der er meget stor forskel på om dyret stængerne har siddet på, er skudt og stængerne savet af - eller om dyret har tabt dem - altså det der kaldes kastestænger.

Stængerne der er savet af et skudt dyr, er mere massive med en mindre sprød marv og hårde at save i. Stænger der er tabt, er nemmere at save i, fordi de næsten er hule indeni pga. den porøse marv, der fylder det meste, med en tynd skal af hård gevir omkring. Du ser forskellen i bunden af stangen – er den savet af eller er der en tydelig brudflade?

Er det mindre elever, der skal lave nøgleringe, bør du vælge kastestængerne.

Kastestænger og kalk
Alle vore hjorte kaster stængerne hvert år og et sæt nye vokser ud. Se gevir. Det er store mænger af kalk der går til spilde hvert år, derfor optager hjorten en del af kalken, inden geviret tabes og det er derfor kastestængerne er mere hule end de der er savet af. Hjortene i en ruddel, har en rangorden bl.a. efter hvor stor et gevir de kan fremvise.

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål på mail til Skoven i Skolen. Så lægger vi dem ind.