Liv og død

Formål

• at eleverne får viden om skovens udvikling og kredsløbet i skoven,
• at eleverne får en begyndende forståelse af menneskets ansvar for naturen.
   

Forberedelse

Noas Ark
Læreren tilegner sig fortællingen om Noas Ark (1 Mosebog, kap. 6 – 9) , så den på et tidspunkt i forløbet kan formidles til eleverne. 

Naturens kredsløb
Det vil ligeledes være en god ide, at få gjort sig overvejelser over, hvordan skovens kredsløb og begrebet en pagt skal præsenteres for klassen (se Baggrund).
 

Sådan gør du

I skoven

På skolen

Baggrund

Liv og død
Temaet om liv og død er det mest elementære inden for skolens religionsundervisning - det hvorom alt andet i og for sig drejer sig. I forløbet, som det er skitseret, trækkes der primært på en kombination af noget erfaringsnært og det fortællende stof.

Nedbrydning
Træernes visne blade og blomster findeles af skovens små dyr som f.eks. regnorme, snegle, bænkebidere og tusindben. De nedfaldne blade og affaldet fra de små dyr nedbrydes efterfølgende af svampe, alger og bakterier. Herved frigøres der næringssalte og kuldioxid, som planterne skal bruge for at kunne gro. De visne blade der falder til jorden om efteråret, går altså ikke til spilde.

Selve nedbrydningen foregår i et samspil mellem dyrene og mikroorganismerne. De tørre blade bliver i første omgang kun ædt af bænkebidere og tusindben, og det går ikke specielt hurtigt. Først når bladene bliver våde begynder der at ske noget. Nu kan mikroorganismerne leve i den vandhinde som dækker bladene. Mange af smådyrene lever af disse mikroorganismer, og de vil derfor begynde at gnave mere af de våde blade. Smådyrene vil efterlade ekskrementer på bladene og regnormene vil blande dem med næringsrigt jord. Det gør bladene mere næringsrige og dermed endnu mere eftertragtede for nedbryderne, og processen går på den måde hurtigere og hurtigere.

Under nedbrydningen vil der blive frigivet næringsstoffer til jorden, som træerne og andre planter kan trække op via deres rødder og bruge igen.

Opbygning - fotosyntese
Træer og andre grønne planter ’lever’ af sollys og kuldioxid fra luften samt af vand og næringssalte fra jorden. Disse ting omsættes via fotosyntesen til sukkerstoffer (kulhydrater) i bladene. Et andet produkt af fotosyntesen er ilt, som planterne afgiver til gavn for mennesket og dyr. Endelig bruger planterne CO₂ i deres fotosyntese – og binder stoffet i plantevævet. Plantevævet spises af dyr og bakterier, og det er på den måde med til at opbygge alle levende væsner. Men det hele stammer fra sollys, luft (CO₂), vand og salte (næringssalte).

Pagt
Når man slutter en pagt indgår man i et forpligtende fællesskab, inden for hvilket man skal overholde nogle faste og aftalte regler. I religiøs forstand kan pagten indstiftes af Gud alene og så er det ikke muligt for mennesket, ikke at være underlagt pagtens regler. Det gælder f.eks. afhængigheden af kærlighed og bindingen til naturen og de grundlæggende livsvilkår.

I Bibelen stifter Gud fire gange pagt med mennesket. Første gang er med Noa, hvor Gud lover aldrig mere at udslette livet på jorden (1 Mos. 9, 9), anden gang med Abraham, hvor omskærelsen indføres som pagtstegn (1 Mos. 17, 2) og tredje gang med Moses, hvor israelitterne får de 10 bud (2 Mos. 6 og 19 - 20). Endelig opretter Gud via Jesu død og opstandelse (Mark. 15 - 16) en ny pagt med mennesket. Det nye består i, at pagten ikke er skrevet ned på stentavler men i folks hjerter. På den måde bliver det sværere at afgøre om den enkelte overholder pagten med Gud.

De enkelte pagtslutninger viser alle tilbage til skabelsesberetningen, hvor Gud indrettede det skabte i en bestemt orden. Mennesket blev skabt i Guds billede - altså som et skabende væsen. Af samme grund tillægges mennesket i den kristne forståelse en slags forvalterrolle. Mennesket skal på samme tid herske og vogte over Guds skabning.