Liv og død

Eleverne samler levende og døde ting i skoven. De diskuterer liv og død og ansvar for naturen - og spejler det i fortællingen om Noas Ark.

Formål

at eleverne får viden om skovens udvikling og kredsløbet i skoven,
at eleverne får en begyndende forståelse af menneskets ansvar for naturen.

Forberedelse

Noas Ark
Læreren tilegner sig fortællingen om Noas Ark (1 Mosebog, kap. 6 – 9) , så den på et tidspunkt i forløbet kan formidles til eleverne.

Naturens kredsløb
Det vil ligeledes være en god ide, at få gjort sig overvejelser over, hvordan skovens kredsløb og begrebet en pagt skal præsenteres for klassen (se Baggrund).

Sådan gør du

I skoven

Planlæg en efterårstur i skoven efter løvfald.

Grupper
Del eleverne i grupper på to. Hver gruppe får en pose og et syltetøjsglas.

Opgave
Opgaven går ud på at samle så meget forskelligt som muligt fra skovbunden. Der må kun indsamles genstande, som har en naturlig plads i skovbunden (og altså ikke affald), men der må både være planter, sten og jord, hvis blot de kan være i posen. Dyr må dog gemmes i syltetøjsglasset, så de ikke bliver mast eller kvalt i posen.

Sorter i levende og dødt

De indsamlede ting sorteres i de medbragte plasticbakker (døde og levende planter, samt døde og levende dyr, samt halvdøde ting).

Liv og død

Når tingene er sorteret samtales der om, hvad der er i de enkelte bakker og hvorfor det henholdsvis er dødt og levende. Lad eleverne reflektere over de to begreber. Hvornår er noget levende, og hvornår er det dødt? Hvilke af de indsamlede ting er døde og hvilke er levende? Er der nogen af de døde ting, der har været levende? osv..Undervejs i denne runde kan det være nyttigt at introducere de fem elementære livsbetingelser: lys, luft, vand, varme og mad.

Nedbrydning

Efter denne indledende øvelse, sætter du fokus på det økologiske kredsløb af nedbrydning og opbygning i naturen. Det anbefales at gå ind i en løvskov – f.eks. en bøgeskov med et tykt lag af blade i skovbunden. Kig på de øverste – de midterste og de nederste blade og vis eleverne, at der er stor forskel på graden af nedbrydning. Find evt. nogle dyr (se baggrund) – og fortæl, hvordan de spiser bladene for at leve – og derved nedbryder dem til næringssalte. Fortæl hvordan træerne trækker næringssaltene op med deres rødder og bruger dem – igen – til at opbygge blade og mere ved.

Opbygning

Lad derefter eleverne kigge op i træerne. Snak med børnene om, hvad der sker til foråret. Så kommer der nye blade frem. Bladene kan noget helt specielt. De kan lave sukkerstoffer via fotosyntesen. De laver dem af sollys og luft og vand. Træet lever selv af sukkerstofferne – og så vokser det og bliver tykkere og tykkere. Der er også en masse dyr, der spiser sukkerstofferne i bladene. De vokser også og bliver tykke. Sådan bygger træerne – ja alle de grønne planter – det stof op, som vi alle sammen lever af. Og de bruger kun solens lys, luften og vandet og næringsstofferne til det. Samtidig afgiver planterne ilt – som er den luft vi skal bruge for at leve.

På skolen

Noas ark

Tilbage på skolen fortæller du historien om Noas Ark. Her skal der primært lægges vægt på katastrofen - Guds straf (nedbrydning) og den nye pagt - Guds nåde (opbygning). Når fortællingen er til ende samtales der først om indholdet, og derefter om paralleller til forløbet i naturens gang.

Guds pagt med menneskene

Til sidst sætter du fokus på det forhold, at Gud efter episoden med den store vandflod indgår en pagt med Noa. Hvad betyder det, at indgå en pagt med Gud? Hvad betyder det for opfattelsen af liv og død, at Gud lover aldrig mere at udrydde verden? Hvad betyder det for vores forhold til naturen, at Gud i sin tid straffede mennesket for ikke at have behandlet den og hinanden ordentligt?

Baggrund

Liv og død
Temaet om liv og død er det mest elementære inden for skolens religionsundervisning - det hvorom alt andet i og for sig drejer sig. I forløbet, som det er skitseret, trækkes der primært på en kombination af noget erfaringsnært og det fortællende stof.

Nedbrydning
Træernes visne blade og blomster findeles af skovens små dyr som f.eks. regnorme, snegle, bænkebidere og tusindben. De nedfaldne blade og affaldet fra de små dyr nedbrydes efterfølgende af svampe, alger og bakterier. Herved frigøres der næringssalte og kuldioxid, som planterne skal bruge for at kunne gro. De visne blade der falder til jorden om efteråret, går altså ikke til spilde.

Selve nedbrydningen foregår i et samspil mellem dyrene og mikroorganismerne. De tørre blade bliver i første omgang kun ædt af bænkebidere og tusindben, og det går ikke specielt hurtigt. Først når bladene bliver våde begynder der at ske noget. Nu kan mikroorganismerne leve i den vandhinde som dækker bladene. Mange af smådyrene lever af disse mikroorganismer, og de vil derfor begynde at gnave mere af de våde blade. Smådyrene vil efterlade ekskrementer på bladene og regnormene vil blande dem med næringsrigt jord. Det gør bladene mere næringsrige og dermed endnu mere eftertragtede for nedbryderne, og processen går på den måde hurtigere og hurtigere.

Under nedbrydningen vil der blive frigivet næringsstoffer til jorden, som træerne og andre planter kan trække op via deres rødder og bruge igen.

Opbygning - fotosyntese
Træer og andre grønne planter ’lever’ af sollys og kuldioxid fra luften samt af vand og næringssalte fra jorden. Disse ting omsættes via fotosyntesen til sukkerstoffer (kulhydrater) i bladene. Et andet produkt af fotosyntesen er ilt, som planterne afgiver til gavn for mennesket og dyr. Endelig bruger planterne CO₂ i deres fotosyntese – og binder stoffet i plantevævet. Plantevævet spises af dyr og bakterier, og det er på den måde med til at opbygge alle levende væsner. Men det hele stammer fra sollys, luft (CO₂), vand og salte (næringssalte).

Pagt
Når man slutter en pagt indgår man i et forpligtende fællesskab, inden for hvilket man skal overholde nogle faste og aftalte regler. I religiøs forstand kan pagten indstiftes af Gud alene og så er det ikke muligt for mennesket, ikke at være underlagt pagtens regler. Det gælder f.eks. afhængigheden af kærlighed og bindingen til naturen og de grundlæggende livsvilkår.

I Bibelen stifter Gud fire gange pagt med mennesket. Første gang er med Noa, hvor Gud lover aldrig mere at udslette livet på jorden (1 Mos. 9, 9), anden gang med Abraham, hvor omskærelsen indføres som pagtstegn (1 Mos. 17, 2) og tredje gang med Moses, hvor israelitterne får de 10 bud (2 Mos. 6 og 19 - 20). Endelig opretter Gud via Jesu død og opstandelse (Mark. 15 - 16) en ny pagt med mennesket. Det nye består i, at pagten ikke er skrevet ned på stentavler men i folks hjerter. På den måde bliver det sværere at afgøre om den enkelte overholder pagten med Gud.

De enkelte pagtslutninger viser alle tilbage til skabelsesberetningen, hvor Gud indrettede det skabte i en bestemt orden. Mennesket blev skabt i Guds billede - altså som et skabende væsen. Af samme grund tillægges mennesket i den kristne forståelse en slags forvalterrolle. Mennesket skal på samme tid herske og vogte over Guds skabning.

Hvem, hvad, hvor

Fag

Kristendomskundskab

Klasse

0. - 3. klasse

Sted

Skov

Årstid

Efterår

Grej

En rulle plastikposer.
Nogle store plasticbakker fra natur/teknik samlingen.
Nogle brugte syltetøjsglas (husk at prikke huller i låget)

Tid

3 timer i skoven.
2 timer i skolen.

Undervisningsmål

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål til skoven-i-skolen@nst.dk. Så lægger vi dem ind.

Kolofon

Forfatter
John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.

Redaktør og foto
Malene Bendix.

Motiv
Udeskoleklasse fra Kvaglundskolen undersøger en død solsort. Foto: Malene Bendix.

Inspiration og lignende materialer

Byer og mennesker, der forsvandt i havet